Person: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: ko:인 (법률)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Ordet "'''person'''" bruges normalt i én ud af to betydninger:
Ordet "'''person'''" bruges normalt i tre betydninger:
Det kan betegne
* Det kan betegne et enkelt [[menneske]], et [[individ]]. Men ordet bør kun med forsigtighed anvendes som [[synonym]] for et af disse andre ord.
:* Ordet "menneske" har en langt bredere anvendelse.
:* Ordet "individ" kan f.eks. bruges til at betegne et dyr. Det kan ordet "person" ikke ret godt.


* et enkelt [[menneske]]. Ordet "menneske" har en langt bredere anvendelse.
Overordnet kan man anføre, at personbegrebet bestemmer den enkeltes placering inden for et sociokulturelt felt. Denne bestemmelse går tilbage til [[John Locke|Lockes]] distinktion mellem menneske og person, hvor sidstnævnte tilskrives moralske egenskaber og forpligtelser. Personbegrebet er i denne forstand primært en juridisk term.
* et [[individ]]. kan fx bruges til at betegne et dyr. Det kan "person" ikke.
* en rolle i et skuespil

I de mange tilfælde er ordet person ganske overflødigt. "De syv sårede personer blev bragt til sygehuset."

Personbegrebet bestemmer den enkeltes placering inden for et sociokulturelt felt. Bestemmelsen stammer fra [[John Locke|Lockes]] distinktion mellem menneske og person, hvor personen tilskrives moralske egenskaber og forpligtelser. Personbegrebet er i denne forstand primært en juridisk term.


== Grammatisk person ==
== Grammatisk person ==
I [[grammatik]] bruges person til angive forskellige roller i en ytring:
I [[grammatik]] bruges person til angive forskellige roller i en ytring:
:# Første person er den eller det som taler. På dansk henviser følgende [[stedord]] til første person: jeg, mig, min, mit, mine.
:# Første person er den eller det som taler. På dansk henviser følgende [[stedord]] til første person: jeg, mig, min, mit, mine. I flertal vi, etc.
:# Anden person er den eller det som der tales til. På dansk henviser følgende stedord til anden person: du, De, dig, Dem, din, dit, dine, Deres.
:# Anden person er den eller det som der tales til. På dansk henviser følgende stedord til anden person: du, De, dig, Dem, din, dit, dine, Deres. I flertal I, jer etc.
:# Tredje person er den eller det som der tales om. På dansk henviser følgende stedord til tredje person: han, hun, den, det, de, ham, hende, dem, hans, hendes, dens, dets, deres, sin.
:# Tredje person er den eller det som der tales om. På dansk henviser følgende stedord til tredje person: han, hun, den, det, de, ham, hende, dem, hans, hendes, dens, dets, deres, sin.



Versionen fra 7. mar. 2011, 08:19

Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne

  • et enkelt menneske. Ordet "menneske" har en langt bredere anvendelse.
  • et individ. kan fx bruges til at betegne et dyr. Det kan "person" ikke.
  • en rolle i et skuespil

I de mange tilfælde er ordet person ganske overflødigt. "De syv sårede personer blev bragt til sygehuset."

Personbegrebet bestemmer den enkeltes placering inden for et sociokulturelt felt. Bestemmelsen stammer fra Lockes distinktion mellem menneske og person, hvor personen tilskrives moralske egenskaber og forpligtelser. Personbegrebet er i denne forstand primært en juridisk term.

Grammatisk person

I grammatik bruges person til angive forskellige roller i en ytring:

  1. Første person er den eller det som taler. På dansk henviser følgende stedord til første person: jeg, mig, min, mit, mine. I flertal vi, etc.
  2. Anden person er den eller det som der tales til. På dansk henviser følgende stedord til anden person: du, De, dig, Dem, din, dit, dine, Deres. I flertal I, jer etc.
  3. Tredje person er den eller det som der tales om. På dansk henviser følgende stedord til tredje person: han, hun, den, det, de, ham, hende, dem, hans, hendes, dens, dets, deres, sin.