Vanir: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ny side: '''Om bandet og musikken'''
Vanir er et dansk folk metal-band fra Roskilde. Musikalsk forener de elementer fra dødsmetal med melodier og instrumenter fra folkemusikken. Udover growl...

No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Om bandet og musikken'''

'''Om bandet og musikken'''

Vanir er et dansk folk metal-band fra Roskilde. Musikalsk forener de elementer fra dødsmetal med melodier og instrumenter fra folkemusikken. Udover growl-vokal, trommer, bas og tung elguitar benytter gruppen sig af usædvanlige instrumenter som keytar, sækkepibe, drejelire, tinwhistle, blokfløjte, jødeharpe og andre folkeinstrumenter. Nogle sange har desuden rødder i folkemelodier.

'''Vikingetema med humoristisk vinkel'''

'''Vikingetema med humoristisk vinkel'''

Versionen fra 28. apr. 2011, 00:20

Om bandet og musikken

Vanir er et dansk folk metal-band fra Roskilde. Musikalsk forener de elementer fra dødsmetal med melodier og instrumenter fra folkemusikken. Udover growl-vokal, trommer, bas og tung elguitar benytter gruppen sig af usædvanlige instrumenter som keytar, sækkepibe, drejelire, tinwhistle, blokfløjte, jødeharpe og andre folkeinstrumenter. Nogle sange har desuden rødder i folkemelodier.

Vikingetema med humoristisk vinkel

Gruppens danske tekstunivers tager udgangspunkt i nordisk mytologi og vikingernes gøren og laden. Dog er der oftest en humoristisk vinkel på vikingernes livsstil, hvor der især lægges vægt på deres vilde drukfester og plyndringer. Bandet har selv udtalt, at ”det lidt er missionen med Vanir at sparke den indre stodderviking frem og drikke, hore og feste som i de gode gamle dage.” (citat Andreas Bigom, interview med Vanir i Metalized Nr. 73, apr/maj 2011, s. 59) Dette understreges tydeligt i det grafiske materiale, der bl.a. optræder på bandets hjemmeside og albumcover, der er præget af digitalmalet fantasy art med festende vikinger.

Sceneshow og liveoptræden

Vikingetemaet kommer ikke kun til udtryk i bandets billed- og tekstunivers, men også i sceneshowet, som er meget karakteristisk for Vanir. Således er samtlige bandmedlemmer iført scenekostumer som ringbrynjer og tøj af læder, pels, uld og hør. Udover kostumerne er bandet kendetegnet ved at bevæge sig meget på scenen og bruge en del rekvisitter som dyreskind, gevirer, drikkehorn og lign. Til flere koncerter er der blevet uddelt mjød til publikum, og ofte blandes metallens moshpits med folkemusikkens kædedans blandt koncertgæsterne.

Medlemmer

Andreas Bigom – Vokal, keytar Mike Kirkeby Pedersen - Vokal Sara Oddershede - Skotsk sækkepibe, blokfløjte, tinwhistle Amanda Rasmussen – Tinwhistle, drejelire, vokal, jødeharpe Lars Bundvad - Bas/backing vokal Phillip Kaaber - Guitar/backing vocal Lasse Guldbæk Jensen - Guitar Martin Holmsgaard Håkan – Trommer/backing vokal

Diskografi

2011 – Albummet ”Særimners Kød”, udgivet 11. april på Mighty Music 2011 – Singlerne ”Drikkevisen” og ”Heimdals Kvad”, der blev udgivet til download samtidig med ”Særimners Kød” album release. 2010 – EP ”Jormungandr”

Inspirationskilder

Vanir er bl.a. inspireret af bands som Alestorm, Finntroll, Turisas, Eluveitie, Korplikaani, Hedningarna og Ensiferum. Dog er Vanirs lyd også blevet beskrevet som en blanding af Bathory, Amorphis og Dropkick Murphys. (Anmeldelse i Mass Movement Magazine, http://www.massmovement.co.uk/wordpress/?p=10017, sidst besøgt 27/4-2011)

Kilder

www.myspace.com/vanirdenmark www.facebook.com/vanirdenmark http://mightymusic.dk/vanir.htm Interview med Vanir i Metalized Nr. 73, apr/maj 2011, s. 59 Anmeldelse i Mass Movement Magazine, http://www.massmovement.co.uk/wordpress/?p=10017, sidst besøgt 27/4-2011