Borchs Kollegium: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Første udkast: "Bygningen" og "Beboerne"
(Ingen forskel)

Versionen fra 30. jan. 2006, 22:05

Borchs Kollegium (Oprindeligt latinsk navn: Collegium Mediceum) blev grundlagt den 29 Maj 1691 af Ole Borch, for at huse seksten fattige, gudfrygtige og lærde studiosos. Det er en af Københavns Universitet gamle kollegier.

Bygningen

Fil:Borchskollegium.jpg
Borchs Kollegium om vinteren

Det oprindelige hus, inklusive Borchs bibliotek og kemiske laboratorier, blev ødelagt sammen med resten af byen I Københavns brand 1728. Huset blev genopbygget på resterne af det gamle og stod klar tre år og 5500 Rigsdaler senere – i 1731.

I begyndelsen af det 19. århundrede, under Københavns bombardement i 1807, blev kollegiet endnu en gang brændt til grunden. Ifølge kilderne deltog studenter fra kollegiet i adskillige træfninger som blev udkæmpet med landsatte britiske tropper. Bombardementet af byen endte dog med at ødelægge store dele af området omkring Vor Frue Plads og på tredjedagen – den 4 september – brød ilden ud og bygningen gik op i flammer.

Den tredje bygning – huset som det står i dag – blev bygget i 1824-25 under arkitekt Peder Mallings ledelse. Det blev indviet den 28. maj 1825.

Beboerne

Mange berømteheder har boet på Borchs Kollegium. En fuldstændig liste over alumner og eforer kan findes på hjemmesiden. Særligt kan fremhæves Ludvig Holberg som virkede som efor for kollegiet fra 1748 til 1754 .

Også Jens Paludan-Müller, alumne nr 703, boede på Borchs Kollegium. Og huskes den dag i dag for sin indsats i den 2. Slesvigske Krig. Han faldt ved Sankelmark sø, den 6. februar 1864 og en mindesten i haven ærer hans dåd:
JENS
PALUDAN-MÜLLER
FALDEN VED
SANKELMARK SØ
6. FEBRUAR 1864
--
INDAD FREMAD OPAD


Ekstern henvisning


Kilder

Johannes Pedersen: Borchs kollegiums historie 1728-1823. København: Gad 1916.