Jacques Cartier

Jacques Cartier. Stik efter et portræt, lavet af Théophile Hamel i olie på lærred ca. 1844. Portrættet er en kopi efter et maleri fra 1839, lavet af François Riss på bestilling af byen Saint-Malo, Cartiers fødested. Der findes intet billede af Cartier fra hans egen levetid.

Jacques Cartier eller som han var døbt: Jakez Karter, (*31. december 1491 †1. september 1557) var en fransk sømand og opdagelsesrejsende der opdagede Canada. Han udforskede bl.a. St. Lawrence floden i Canada, og navngav byen Montreal. Cartier blev født i Saint-Malo (bretonsk: Sant-Maloù) på Bretagnes nordkyst. Byen var på den tid en af Frankrigs største søfartsbyer, hvorfra der blev drevet kapervirksomhed rettet mod britiske skibe.

Hans forældre Jamet Cartier og Geseline Jansart blev gift i 1428. Jacques var nummer 2 ud af de fem søskende. Jacques blev i 1519 som 29 årig gift med Marie Katherine des Granches, datter af Chevalier Honoré de Granches, der var øverstbefalende i St. Malo. På vielsesattesten stod der at Jacques havde rang af overstyrmand i St. Malo. Hans ægteskab med Katherine var barnløst.

Cartier må have gennemført rejsen over Atlanten inden han træder ind i historien som kongelig udsendt. I hans notater vedr. majsmarker i egnen omkring Quebec kan man se at han har været i Brasilien idet han sammenligner majsmarkerne med et lignende sted i Brasilien. Desuden har han muligvis medbragt en brasiliansk pige med sig til hjemmet idet der blev døbt en pige i 1528 ved navn Catherine of Brezil for hvem Cartiers kone stod gudmor.

Den først rejse

I 1534, to år efter at hertugdømmet Bretagne var kommet i personalunion med Frankrig, blev han udsendt af den franske konge, Frans 1. for at søge efter guld og en vestlig søvej til Indien. På den tid troede man det var muligt at finde en brugbar søvej til orienten som man kaldte Nordvestpassagen. 10 år tidligere sendte Frans 1. Giovanni da Verrazzano på en lignende tur og man mener at Cartier måske deltog.

Cartier gik først i land på halvøen la Gaspésie. Her rejste han et trækors der i 1934 blev udskiftet med et kors af granit til minde om hans ankomst og opdagelse af Canada. På la Gaspésie mødte Cartier og hans folk en venligtsindet indianerstamme ledet af en høvding ved navn Donnaconas. Indianerstammen der var (Irokesere) og var på fisketur på øen kaldte deres landsdel for "Kanata" der også bruges om en by. Dette ord var muligvis inspirationen til at Cartier begyndte at kalde landet for Canada. At det skulle give navn til et så stort område som det nuværende Canada har han nok ikke tænkt på.

• 
  Første rejse 1534
• 
  Anden rejse 1535-6

Han udforskede dele af det nuværende Newfoundland og østkysten af Canada, hvor han hørte rygter om en flod (St. Lawrencefloden), som han troede var Nordvestpassagen. På denne rejse bortførte han høvding Donnaconas sønner, Domagaya og Taignoagny, og tog dem med sig tilbage til Frankrig.

Den anden rejse

Cartier tog ud på en ny rejse den 19. maj 1535 med tre skibe, 110 mænd og de bortførte drenge (som blev afleveret til forældrene). På denne rejse sejlede han op langs St. Lawrencefloden til Huronlandsbyerne Stadacona (omtrent der, hvor det nuværende Quebéc ligger) og Hochelaga (Montreal). Her hørte han om et land længere mod nord, Sagyenay, som skulle være fyldt med guld.

Den tredje rejse

23. maj 1541 stævnede Cartier ud fra Saint-Malo på sin tredje rejse, denne gang i søgen efter Saguenay. Han nåede dog aldrig længere end til Hochelaga, hvor han måtte overvintre. Besætningen blev så hårdt ramt af skørbug, at der til sidst kun var 10 mand til at pleje de øvrige. Fra den oprindelige befolkning hørte Cartier, at et udtræk fra Almindelig Thuja var en effektiv kur mod sygdommen. Dette reddede folkene, og han vendte tilbage til Frankrig året efter og tilbragte resten af livet i Saint-Malo, hvor han døde i 1557.

---

Note

Wikimedia Commons har medier relateret til: Jacques Cartier