Min indre svinehund: Forskelle mellem versioner
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer lg:Jens galishiøt My Inner beast( Omutima Gwefubitizi) |
|||
Linje 8: | Linje 8: | ||
{| class="my inner beast" |
{| class="my inner beast" |
||
| |
| |
||
*Zurich]].<ref>[http://www.aidoh.dk/?categoryID=111 opstillig af sveninhunden i Zurich nov. 1993]</ref> |
|||
*Zurich |
|||
*Stockholm |
*Stockholm |
||
*Paris |
*Paris |
Versionen fra 10. feb. 2012, 21:26
Min Indre Svinehund er en serie på 22 tons tunge sorte beton skulpturer, skabt af den danske billedhugger Jens Galschiøt i november 1993. Tyve skulpturer blev opstillet i tyve byer i Europa, uden tilladelse fra myndighederne. [1]
Opstilling
I november 1993 blev den et tons tunge sorte svinehund skulptur, opstillet i tyve byer i Europa inden for 55 timer, Opstillingerne var ulovlige, og de lokale myndigheder havde ikke kendskab til projektet og de skabte en omfattende debat i politiske kredse, i pressen og i offentligheden. Flere steder blev der fundet en permanent opstilling for skulpturen, der var en gave til byen. Mere end 100 frivillige deltog i Skulptur manifestationen, der af pressen blev kaldt den største kunsthappening i Europa og der er vel tale om en af de første stykker egentlig ”street art” udgået fra dansk grund.
Byer happeningen blev opført i
|
|
10 år efter
I anledning af 10-årsdagen i 2003 igangsatte Jens Galschiøt og hans medarbejdere en eftersøgning for at finde ud af, hvad der er sket med hver enkelt af de 20 skulpturer. [3] Svinehundenes skæbne varierer en hel del. I nogle byer statuen har været gemt væk eller endda ødelagt. Alle tre skulpturer er opstillet i Frankrig, er forsvundet.
I andre byer fandt ”Min Indre Svinehund” en fremtrædende permanent plads. I Bonn er den endda blevet optaget i den tyske statens kunstsamling og står på museet. Jubilæet blev fejret under det Europæisk Sociale Forum 12-15. november 2003 i Paris, hvor to svinehunde deltog i den store manifestation sammen med skulpturen ”Survival of the Fattest” og 14 Hungerdrenge.[4]