Mutation: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.1) (Robot tilføjer be-x-old:Мутацыя
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
En '''mutation''' er en arvelig celleforandring i et individ. Mutationer kan have mange årsager, som kaldes [[mutagen]]er, og indgår som en brik i evolutionen. En mutation kan både være en fordel og en ulempe for individdet. I tilfælde, hvor mutationen er en fordel, vil den ofte føre til at overlevelsen af det muterede individs efterkommere, har større overlevelse end originalformen (se [[naturlig selektion]]), dette kan føre til fremkomst af nye arter. Hvor mutationen er en ulempe, vil individdet have mindre afkom og mutationen vil i mange tilfælde uddø.
En '''mutation''' er en arvelig celleforandring i et individ. Mutationer kan have mange årsager, som kaldes [[mutagen]]er, og indgår som en brik i evolutionen. En mutation kan både være en fordel og en ulempe for individdet. I tilfælde, hvor mutationen er en fordel, vil den ofte føre til at overlevelsen af det muterede individs efterkommere, har større overlevelse end originalformen (se [[naturlig selektion]]), dette kan føre til fremkomst af nye arter. Hvor mutationen er en ulempe, vil individdet have mindre afkom og mutationen vil i mange tilfælde uddø.


Der findes en række forskellige [[genetisk variation|variationer]], der kan forekomme i [[kromosom]]erne. Der er tale om mutationer i kromosomerne, der kan have en synlig/mærkbar effekt, men også småmutationer, der ikke nødvendigvis ændrer noget ved det pågældende individ. De værste mutationer er de lethale mutationer, der er mutationer som fører til død. Dette kan både være mutationer, der sker så tidligt i fosterstadiet at barnet ikke bliver født, men også mutationer, der fører til en dødelig sygdom.
Der findes en række forskellige [[genetisk variation|variationer]], der kan forekomme røv og nøgler i [[kromosom]]erne. Der er tale om mutationer i kromosomerne, der kan have en synlig/mærkbar effekt, men også småmutationer, der ikke nødvendigvis ændrer noget ved det pågældende individ. De værste mutationer er de lethale mutationer, der er mutationer som fører til død. Dette kan både være mutationer, der sker så tidligt i fosterstadiet at barnet ikke bliver født, men også mutationer, der fører til en dødelig sygdom.


Når mutationer opstår i kroppens celler, kaldes det for somatiske mutationer. Disse mutationer kan ikke nedarves.
Når mutationer opstår i kroppens celler, kaldes det for somatiske mutationer. Disse mutationer kan ikke nedarves.

Versionen fra 30. mar. 2012, 12:54

En mutation er en arvelig celleforandring i et individ. Mutationer kan have mange årsager, som kaldes mutagener, og indgår som en brik i evolutionen. En mutation kan både være en fordel og en ulempe for individdet. I tilfælde, hvor mutationen er en fordel, vil den ofte føre til at overlevelsen af det muterede individs efterkommere, har større overlevelse end originalformen (se naturlig selektion), dette kan føre til fremkomst af nye arter. Hvor mutationen er en ulempe, vil individdet have mindre afkom og mutationen vil i mange tilfælde uddø.

Der findes en række forskellige variationer, der kan forekomme røv og nøgler i kromosomerne. Der er tale om mutationer i kromosomerne, der kan have en synlig/mærkbar effekt, men også småmutationer, der ikke nødvendigvis ændrer noget ved det pågældende individ. De værste mutationer er de lethale mutationer, der er mutationer som fører til død. Dette kan både være mutationer, der sker så tidligt i fosterstadiet at barnet ikke bliver født, men også mutationer, der fører til en dødelig sygdom.

Når mutationer opstår i kroppens celler, kaldes det for somatiske mutationer. Disse mutationer kan ikke nedarves.


Eksterne henvisningeer

Wikimedia Commons har medier relateret til: