GABA: Forskelle mellem versioner
SimmeD (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Xqbot, fjerner ændringer fra 188.179.125.74 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 2: | Linje 2: | ||
== Funktion == |
== Funktion == |
||
I dyr bindes GABA til inhibitoriske [[synapse]]r i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til [[receptor]]er i [[plasmamembran]]en på både præ- og postsynaptiske [[neuron]]er. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede [[chlorid]][[ion]]er ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede [[kalium]]ioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt [[hyperpolarisering]] – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet. |
I dyr bindes GABA til inhibitoriske [[synapse]]r i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til [[receptor]]er i [[plasmamembran]]en på både præ- og postsynaptiske [[neuron]]er. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede [[chlorid]][[ion]]er ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede [[kalium]]ioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt [[hyperpolarisering]] – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet. |
||
[[Kategori:Fysiologi]] |
[[Kategori:Fysiologi]] |
Versionen fra 13. dec. 2012, 20:08
GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende (inhibitorisk) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter. GABA er den primære hæmmende neurotransmitter i hjernen.
Funktion
I dyr bindes GABA til inhibitoriske synapser i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til receptorer i plasmamembranen på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede chloridioner ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede kaliumioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt hyperpolarisering – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet.