GABA: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Addbot (diskussion | bidrag) |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
[[Kategori:Fysiologi]] |
[[Kategori:Fysiologi]] |
||
[[ca:Àcid γ-aminobutíric]] |
|||
[[cs:Kyselina gama-aminomáselná]] |
|||
[[de:Γ-Aminobuttersäure]] |
|||
[[en:Gamma-Aminobutyric acid]] |
|||
[[eo:Gamo-Aminobuteracido]] |
|||
[[es:Ácido γ-aminobutírico]] |
|||
[[et:Γ-aminovõihape]] |
|||
[[fa:گاما آمینوبوتیریک اسید]] |
|||
[[fi:Gamma-aminovoihappo]] |
|||
[[fr:Acide γ-aminobutyrique]] |
|||
[[gl:Ácido gamma-aminobutírico]] |
|||
[[he:GABA]] |
|||
[[hu:Gamma-amino-vajsav]] |
|||
[[id:Asam gamma-aminobutirat]] |
|||
[[it:Acido γ-amminobutirrico]] |
|||
[[ja:Γ-アミノ酪酸]] |
|||
[[ko:감마 아미노낙산]] |
|||
[[nl:Gamma-aminoboterzuur]] |
|||
[[no:GABA]] |
|||
[[pl:Kwas γ-aminomasłowy]] |
|||
[[pt:Ácido gama-aminobutírico]] |
|||
[[ro:GABA]] |
|||
[[ru:Гамма-аминомасляная кислота]] |
|||
[[simple:Gamma-Aminobutyric acid]] |
|||
[[sk:Kyselina gama-aminomaslová]] |
|||
[[sl:Γ-aminomaslena kislina]] |
|||
[[sr:Gama-aminobuterna kiselina]] |
|||
[[sv:GABA]] |
|||
[[ta:காமா அமினோ புயூட்டைரிக் காடி]] |
|||
[[tr:Gamma aminobütirik asit]] |
|||
[[uk:Гамма-аміномасляна кислота]] |
|||
[[zh:Γ-氨基丁酸]] |
Versionen fra 9. mar. 2013, 08:49
GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende (inhibitorisk) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter. GABA er den primære hæmmende neurotransmitter i hjernen.
Funktion
I dyr bindes GABA til inhibitoriske synapser i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til receptorer i plasmamembranen på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede chloridioner ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede kaliumioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt hyperpolarisering – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet.