Værdipapir: Forskelle mellem versioner
m −Kategori:Finans; −Kategori:Investering; ±Kategori:Finansiel økonomi→Kategori:Værdipapirer ved hjælp af Hotcat |
Addbot (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
[[Kategori:Værdipapirer| ]] |
[[Kategori:Værdipapirer| ]] |
||
[[ar:سند ضمان]] |
|||
[[az:Qiymətli kağız]] |
|||
[[be:Каштоўная папера]] |
|||
[[be-x-old:Каштоўная папера]] |
|||
[[bg:Ценна книга]] |
|||
[[br:Talvoudenn]] |
|||
[[bs:Vrijednosni papir]] |
|||
[[ca:Valor mobiliari]] |
|||
[[cs:Cenný papír]] |
|||
[[cv:Хаклă хут]] |
|||
[[de:Wertpapier]] |
|||
[[el:Χρεόγραφο]] |
|||
[[en:Security (finance)]] |
|||
[[eo:Valorpapero]] |
|||
[[es:Valor (finanzas)]] |
|||
[[fa:اوراق بهادار]] |
|||
[[fi:Arvopaperi]] |
|||
[[fr:Valeur mobilière]] |
|||
[[gu:જામીનગીરીઓ]] |
|||
[[he:נייר ערך]] |
|||
[[hr:Vrijednosni papir]] |
|||
[[hu:Értékpapír]] |
|||
[[hy:Արժեթուղթ]] |
|||
[[id:Efek (keuangan)]] |
|||
[[is:Verðbréf]] |
|||
[[it:Titolo (finanza)]] |
|||
[[ja:有価証券]] |
|||
[[kaa:Bahalı qag'az]] |
|||
[[kn:ಭದ್ರತಾ ಪತ್ರಗಳು]] |
|||
[[ko:유가증권]] |
|||
[[lt:Vertybinis popierius]] |
|||
[[mk:Хартија од вредност]] |
|||
[[mr:रोखा]] |
|||
[[ms:Sekuriti (kewangan)]] |
|||
[[nl:Effecten]] |
|||
[[no:Verdipapir]] |
|||
[[pl:Papier wartościowy (prawo)]] |
|||
[[pt:Valor mobiliário]] |
|||
[[ru:Ценная бумага]] |
|||
[[sh:Vrijednosni papir]] |
|||
[[sk:Cenný papier]] |
|||
[[sr:Хартије од вредности]] |
|||
[[sv:Värdepapper]] |
|||
[[ta:பத்திரம்]] |
|||
[[tr:Menkul kıymet]] |
|||
[[uk:Цінні папери]] |
|||
[[vi:Chứng khoán]] |
|||
[[zh:證券]] |
|||
Versionen fra 11. mar. 2013, 02:46
Værdipapirer er en samlebetegnelse for forskellige typer af aftaler, der angiver at man ejer en andel af noget eller har et tilgodehavende eller en rettighed. Som eksempler på værdipapirer kan følgende nævnes:
- Aktier
- Obligation
- Derivat (økonomi), der bl.a. dækker over Future og Option.
Tidligere var værdipapirer fysiske papirer, men i dag er langt de fleste værdipapirer papirløse. Dette er sket med computerens indtog og ofte er værdipapirerne registreret elektronisk eksempelvis i Værdipapircentralen. Derivater som optioner og swaps omtales ofte som finansielle instrumenter. [1].
De nærmere bestemmelser omkring aftalerne fremgår af værdipapiret. Det kan eksempelvis være aftaler omkring rentesats på et obligationslån eller antal stemmer og stykstørrelse på en aktie.
Værdipapirer kan enten være noteret på en børs eller de kan være unoterede.