Debar: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Bobby (diskussion | bidrag)
m ind Дебар
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Image: Debar_Lake_in_1996.jpg|thumb|250px|Debar søen i 1996]]
[[Image: Debar_Lake_in_1996.jpg|thumb|250px|Debar søen i 1996]]
'''Debar''' (Дебар) er en lille by i den [[Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien|Makedonien]], og ligger 131 km. fra hovedstaden [[Skopje]], 71 km. fra byen [[Gostivar]] og 52 km. fra byen [[Struga]], på en højde af 625 m. over havets overflade. <br>
'''Debar''' (Дебар) er en lille by i den [[Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien]], og ligger 131 km. fra hovedstaden [[Skopje]], 71 km. fra byen [[Gostivar]] og 52 km. fra byen [[Struga]], på en højde af 625 m. over havets overflade. <br>


Debar optræder for første gang på [[Ptolomeius]] kort fra den [[2. århundrede]] under navnet Deborus. <br>
Debar optræder for første gang på [[Ptolomeius]] kort fra den [[2. århundrede]] under navnet Deborus. <br>
Linje 17: Linje 17:




[[Kategori:Makedonien]]
[[Kategori:Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien]]
[[Kategori:Makedonske byer]]
[[Kategori:Makedonske byer]]
{{Makedonien}}
{{Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien}}





Versionen fra 29. jun. 2006, 23:17

Debar søen i 1996

Debar (Дебар) er en lille by i den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og ligger 131 km. fra hovedstaden Skopje, 71 km. fra byen Gostivar og 52 km. fra byen Struga, på en højde af 625 m. over havets overflade.

Debar optræder for første gang på Ptolomeius kort fra den 2. århundrede under navnet Deborus.
I den 11. århundrede, ifølge dokumenter af Vasilius II, tilhører byen under Biskoppen af Bitola.
I 1449 byen falder i tyrkiske hænder og bliver kaldt for Dibri eller Debra.
Fra den 15. århundrede og helt igennem til den 19. århundrede er byen kendt som oprørernes by mod den tyrkiske sultan, og samtidig som stedet hvor mange tyrkiske "Aga" og "Beg" levede her.
På det tidspunkt var byen et vigtig handelscenter da den lå på handelsruten for de mange forretningsmænd som passerede her.
I byens centrum lå Bazaren med mange små forretninger. Byens gader og stræder var smalle som var typisk for de islamiske byer. Mange huse som var bygget i den periode er bevaret til i dag. I denne periode var byen delt i Gorni Debar (Øvre Debar) og Dolni Debar (Nedre Debar).
Den etniske struktur i Debar skiftede i tiden under 2. Verdenskrig, som på den tidspunkt var okkuperet af de fascistiske italienere (senere albanere). Mange makedonere som frugtede terroren fra de italienske (senere albanske) besættere (kendt som Šiptar, Balist) forlod byen og bosatte sig i Skopje, hvor de dannede kvarteret Debar Malo (Debar kvarteret).

I dag lever i hele Debar området omkring 17.000 mennesker af hvilke omkring 10.000 lever i byen. Af disse er 62,5% etniske albanere, 21% makedonere, 13% sigøjnere mens resten er tyrkere og andre nationaliteter. Dannelsen af den kunstige Debarsko Ezero (Debar sø) har gjort området attraktiv for udflugter.

Kilde

Blanding af forskellige makedonske skolebøger samt Wikipedias makedonske side.