Johan Michael Keyser: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ny side!
 
m Tilføjede Kategori:Biskopper fra Norge ved hjælp af Hotcat
Linje 1: Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 20. sep 2016, 04:30 (CEST)}}
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 20. sep 2016, 04:30 (CEST)}}
'''Johan Michael Keyser''' (født [[15. januar]] [[1749]] på [[Bragernæs]], død [[1. december]] [[1810]] i [[Kristiansand]]) var en norsk biskop.
'''Johan Michael Keyser''' (født [[15. januar]] [[1749]] på [[Bragernæs]], død [[1. december]] [[1810]] i [[Kristiansand]]) var en norsk biskop. Han var far til universitetshistorikeren [[Fredrik Wilhelm Keyser]], historikeren [[Rudolf Keyser]] og teologen [[Christian Nicolai Keyser]], samt onkel til fysikeren og kemikeren [[Jens Jacob Keyser]].


Faderen, Christen Nielsen, var Kjøbmand,
Faderen, Christen Nielsen, var købmand, moderen, Anne Rosine, født ''Keyser'' (død 1754), var datter af en vinhandler
fra Frankfurt. Da han tidlig blev forældreløs, kom han i Huset til Mormoderen, der satte ham i Skole hos Præsten Peder Hesselberg,
Moderen, Anne Rosine f. Keyser (d. 1754), var Datter af en Vinhandler
en fremtrædende Repræsentant for den herrnhutiske Retning i Norge. 1763 blev han sendt til Frederiksborg Skole, hvorfra
fra Frankfurt. Da han tidlig blev forældreløs, kom han i Huset
han dimitteredes 1765, og fik Examen philos. 1766. Fattigdom nødede ham til at drage hjem til Norge som Huslærer, og først efter
til Mormoderen, der satte ham i Skole hos Præsten Peder Hesselberg,
2 1/2 Aar kunde han atter drage til Kjøbenhavn, hvor Informationer atter optoge hans Tid. 5 Aar havde han været Huslærer hos
en fremtrædende Repræsentant for den herrnhutiske Retning
Møntdirektør Knoph, da han fik Tilbud om at ledsage 2 unge Grever Wedel fra Ostfriesland til Halle. Sygdom og Vanskeligheden ved
i Norge. 1763 blev han sendt til Frederiksborg Skole, hvorfra
at styre de unge Grevers Økonomi nødede ham snart til at vende tilbage til Kjøbenhavn, hvor han 1777 fik Attestats. Hjemkommen
han dimitteredes 1765, og fik Examen philos. 1766. Fattigdom
til Norge vandt han snart Biskop Schmidts Yndest og blev ved hans Anbefaling 1777 resid. Kapellan til Ullensaker, hvor han
nødede ham til at drage hjem til Norge som Huslærer, og først efter
forblev til 1791, da han blev Sognepræst til Oslo og Tugthuset. Her havde han den Smerte, at Oslo Hospital med Kirken brændte 1794,
2 1/2 Aar kunde han atter drage til Kjøbenhavn, hvor Informationer
hvorpaa han flyttede ind til Christiania, hvor han Aaret efter blev udnævnt til Slotspræst og Sognepræst til Aker. Her fik han efter
atter optoge hans Tid. 5 Aar havde han været Huslærer hos
Plan af den resid. Kapellan Peder Juul (1804) i Stand en bedre Ordning af Fattigvæsenet, hvorved Indtægterne forøgedes, og –
Møntdirektør Knoph, da han fik Tilbud om at ledsage 2 unge Grever
som hans Eftermand Pavels siger – Sognet bebyrdedes med mange indstrømmende Fattiglemmer. Færdig med dette vilde han begynde
Wedel fra Ostfriesland til Halle. Sygdom og Vanskeligheden ved
paa en forbedret Ordning af Skolevæsenet, da han 12. Juli 1805 uventet blev kaldet til Christianssands Bispestol.
at styre de unge Grevers Økonomi nødede ham snart til at vende
Han var en mild, sagtmodig, gjennempastoral Personlighed, der vandt Hjærterne overalt. Som Prædikant fik han af sin
tilbage til Kjøbenhavn, hvor han 1777 fik Attestats. Hjemkommen
Biskop 1777 det Vidnesbyrd, at de enfoldige kunde forstaa ham, og de lærde kjededes ikke ved at høre ham. I de Prædikener fra
til Norge vandt han snart Biskop Schmidts Yndest og blev ved
hans senere Aar, der findes, ses han at have lagt sig efter det moraliserende Foredrag, hvori han uden at afvige fra Kristendommens
hans Anbefaling 1777 resid. Kapellan til Ullensaker, hvor han
Grundsandheder stundum optager rationalistiske Talemaader. Som Biskop var han den hele Tid saa sygelig, at han kun lidet fik udrettet.
forblev til 1791, da han blev Sognepræst til Oslo og Tugthuset. Her
havde han den Smerte, at Oslo Hospital med Kirken brændte 1794,
hvorpaa han flyttede ind til Christiania, hvor han Aaret efter blev
udnævnt til Slotspræst og Sognepræst til Aker. Her fik han efter
Plan af den resid. Kapellan Peder Juul (1804) i Stand en bedre
Ordning af Fattigvæsenet, hvorved Indtægterne forøgedes, og –
som hans Eftermand Pavels siger – Sognet bebyrdedes med mange
indstrømmende Fattiglemmer. Færdig med dette vilde han begynde
paa en forbedret Ordning af Skolevæsenet, da han 12. Juli 1805
uventet blev kaldet til Christianssands Bispestol.
Han var en mild, sagtmodig, gjennempastoral Personlighed,
der vandt Hjærterne overalt. Som Prædikant fik han af sin
Biskop 1777 det Vidnesbyrd, at de enfoldige kunde forstaa ham, og
de lærde kjededes ikke ved at høre ham. I de Prædikener fra
hans senere Aar, der findes, ses han at have lagt sig efter det
moraliserende Foredrag, hvori han uden at afvige fra Kristendommens
Grundsandheder stundum optager rationalistiske Talemaader.
Som Biskop var han den hele Tid saa sygelig, at han kun lidet fik udrettet.


== Kilder ==
== Kilder ==
Linje 44: Linje 27:


{{FD|1749|1810|Keyser, Johan Michael}}
{{FD|1749|1810|Keyser, Johan Michael}}

[[Kategori:Biskopper fra Norge]]

Versionen fra 20. sep. 2016, 04:36

Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket!
Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Tostarpadius (diskussion) 20. sep 2016, 04:30 (CEST)

Johan Michael Keyser (født 15. januar 1749Bragernæs, død 1. december 1810 i Kristiansand) var en norsk biskop. Han var far til universitetshistorikeren Fredrik Wilhelm Keyser, historikeren Rudolf Keyser og teologen Christian Nicolai Keyser, samt onkel til fysikeren og kemikeren Jens Jacob Keyser.

Faderen, Christen Nielsen, var købmand, moderen, Anne Rosine, født Keyser (død 1754), var datter af en vinhandler fra Frankfurt. Da han tidlig blev forældreløs, kom han i Huset til Mormoderen, der satte ham i Skole hos Præsten Peder Hesselberg, en fremtrædende Repræsentant for den herrnhutiske Retning i Norge. 1763 blev han sendt til Frederiksborg Skole, hvorfra han dimitteredes 1765, og fik Examen philos. 1766. Fattigdom nødede ham til at drage hjem til Norge som Huslærer, og først efter 2 1/2 Aar kunde han atter drage til Kjøbenhavn, hvor Informationer atter optoge hans Tid. 5 Aar havde han været Huslærer hos Møntdirektør Knoph, da han fik Tilbud om at ledsage 2 unge Grever Wedel fra Ostfriesland til Halle. Sygdom og Vanskeligheden ved at styre de unge Grevers Økonomi nødede ham snart til at vende tilbage til Kjøbenhavn, hvor han 1777 fik Attestats. Hjemkommen til Norge vandt han snart Biskop Schmidts Yndest og blev ved hans Anbefaling 1777 resid. Kapellan til Ullensaker, hvor han forblev til 1791, da han blev Sognepræst til Oslo og Tugthuset. Her havde han den Smerte, at Oslo Hospital med Kirken brændte 1794, hvorpaa han flyttede ind til Christiania, hvor han Aaret efter blev udnævnt til Slotspræst og Sognepræst til Aker. Her fik han efter Plan af den resid. Kapellan Peder Juul (1804) i Stand en bedre Ordning af Fattigvæsenet, hvorved Indtægterne forøgedes, og – som hans Eftermand Pavels siger – Sognet bebyrdedes med mange indstrømmende Fattiglemmer. Færdig med dette vilde han begynde paa en forbedret Ordning af Skolevæsenet, da han 12. Juli 1805 uventet blev kaldet til Christianssands Bispestol. Han var en mild, sagtmodig, gjennempastoral Personlighed, der vandt Hjærterne overalt. Som Prædikant fik han af sin Biskop 1777 det Vidnesbyrd, at de enfoldige kunde forstaa ham, og de lærde kjededes ikke ved at høre ham. I de Prædikener fra hans senere Aar, der findes, ses han at have lagt sig efter det moraliserende Foredrag, hvori han uden at afvige fra Kristendommens Grundsandheder stundum optager rationalistiske Talemaader. Som Biskop var han den hele Tid saa sygelig, at han kun lidet fik udrettet.

Kilder