Hårdgrund

Præfabrikeret flydende hårdgrund

Hårdgrund indgår i det grafiske arbejde med stregætsning eller radering. Der er tale om en dækkende belægning som påføres den plade, der skal trykkes fra. Hårdgrunden beskytter pladen for syrepåvirkning. Man ridser ned i den med en radernål, så pladen blottes nedenunder, hvorefter pladen nedsænkes i syrebad. De blottede ridser på pladen fordybes ved ætsningen, mens den øvrige plade beskyttes. Man kan ætse trinvis, og undervejs afdække dele af stregen, så den ætsede linje nogle steder er svagere/finere og andre steder kraftigere. Derved fås en varierende betoning af stregen i trykket.

Typer

Hårdgrund findes i forskellige former: I en fast form (opvarmes og valses på), i flydende form (påføres med pensel), som flydende dækgrund (der findes forskellige fabrikater), som lys hårdgrund, og som selvfremstillet materiale. Det sidste bruges kun sjældent i dag, da der findes gode præfabrikerede materialer på markedet. Den lyse hårdgrund kan bruges, hvis man vil arbejde videre med en plade man allerede har ætset i, og have mulighed for at se, det tidligere arbejde. Det kan også bruges når man ætser i et såkaldt ”Hollandsk bad”, hvor stregen farves sort under ætsningen.

Kvalitet

Hårdgrund må som materiale finde en balance mellem hård- og blødhed. I det tilfælde, hvor man selv vil blande den, skal man sigte efter en jævn og holdbar kvalitet, der kan klæbe til metallet og samtidig have en vis eftergivenhed, der gør at den ikke springer af i flager, når man ridser i den. Det er nødvendigt for, at man kan ridse frit i alle retninger, uden at risikere revner og brud i hårdgrunden. Omvendt hvis den bliver for blød eller fedtet, kan det være svært at trænge jævnt igennem ned til metallet, og materialet kan klæbe til nålen.

Påføring af hårgrund

Inden påføring af hårdgrund (uanset hvilken type) skal pladen være afrenset og fedtfri. Det lag som lægges på, skal dække pladen helt, og være forholdsvis jævnt.

Fast form

Hårdgrund i fast form købes i form af en plade, en kugle eller skive, som opvarmes hvorefter den kan valses på trykpladen med en blød læder- eller gummivalse. Pladen opvarmes til 60-65 grader (voks smelter ved 60 grader), eksempelvis ved hjælp af en elektrisk varmeplade, og der afsættes en stribe på trykpladen, som valses frem og tilbage med rolige, langsomme bevægelser og et let tryk, til den ligger i et ensartet, tyndt lag på pladen. Valsen bevæges parallelt med pladen. Hvis pladen er blottet nogle steder, vil det give ætsede huller. Man kan gøre hårdgrunden mørkere ved at sode den over eksempelvis flammen fra en petroleumslampe. Her skal man undgå at holde pladen stille undervejs, da for kraftig varme vil beskadige hårdgrundsbelægningen. Er den først beskadiget, må den lægges om, hvis man vil være sikker på, at den beskytter pladen helt. Herefter lægges pladen på en varmeplade, hvor soden kan smelte ned i grunden. Hvis hårdgrunden fremtræder blank og sort uden matte skjolder, er den udført som den skal. Hvis der er matte pletter, er den ’brændt på’, og så er den ikke længere modstandsdygtig overfor syren. Pladen er klar til radering når den igen er afkølet.

Flydende form

Flydende hårdgrund males på en kold plade med pensel i et jævnt, tyndt lag. Hvis man vælger at bruge afdækningsasfalt eller spritlak i stedet, kan man risikere at det springer for nålen. Det bør derfor kun bruges, når man vil have en flosset streg.

Lys hårdgrund

En lys ætsegrund af bivoks tilsat mastix eller harpiks, kan smeltes på i et tyndt lag ved 60 grader. Man kan varme pladen yderligere op, og lade voksen løbe af pladen, så der kun bliver et tyndt lag tilbage.

Opskrifter på hårdgrund

Hårdgrund består af voks, harpiks, asfalt, beg, mastix og evt. terpentin. Herunder findes nogle opskrifter af grafiker Sofus Rindom:

Hårdgrund i fast form

4 dele asfalt

4 dele voks

1 del harpiks

1 del beg

Hårdgrund i flydende form

2 dele asfalt

1 del voks

½ del mastix

8 dele vegetabilsk terpentin

Lys hårdgrund

1½ dele hvid voks

1 del mastix

½ del asfalt

Litteratur og kilder

• Upubliceret kompendium af Rindom S. (1980) Om Radereteknik, 9

• Chamberlain W. (1992 (1972)). The Thames and Hudson Manual of Etching and Engraving

• Mundtlige samtaler med billedkunstner og grafiker Johanne Foss, Statens Værksteder for Kunst, januar 2017.

Video

I denne video fås et indtryk af, hvordan flydende hårdgrund påføres og kan se ud på pladen.