Anatomiske muskeltermer
Brugen af anatomiske muskeltermer har til formål at synliggøre og klassificere muskelgrupperne i forhold til hinanden og deres individuelle funktioner. Udover selve navngivningen af de enkelte muskler, hører der flere elementer til klassifikationen af de anatomiske muskeltermer, blandt andet kroppens placering/drejning (og dermed musklens) eller fra hvilken side man ser musklen (ydre eller indre). [1]
Klassifikation[redigér | rediger kildetekst]
Der findes 3 typer af muskelvæv i menneskekroppen: Glatte muskler, skeletmuskler og hjertemusklen. [2]
Glatte muskler[redigér | rediger kildetekst]
De glatte muskler er ansvarlige for de bevægelser, vi ikke bevidst kan styre, for eksempel i tarmene og mavesækken, omkring blodårene og musklerne til kønsorganerne.
Skeletmuskler[redigér | rediger kildetekst]
Skeletmusklerne, også kaldet de tværstribede muskler, er de muskler vi selv kan kontrollere, for eksempel når vi bevæger os rundt i køkkenet eller dyrker sport. Det er muskelbevægelser, som vi selv bestemmer over og vælger at vi vil udføre. Skeletmusklerne kan deles op i henholdsvis agonist og antagonist, hvilket betyder om den hjælper eller "modarbejder" en bevægelse. [3]
Hjertemusklen[redigér | rediger kildetekst]
Hjertemusklerne hører kun til omkring hjertet og adskiller sig fra de andre muskler, da de fungerer uden nødvendig påvirkning eller stimuli fra omverdenen, og er i sig selv en ufrivillig bevægelse vi ikke kan styre.
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Anatomionline.dk: Department og Dentistry Health, Aarhus University
- ^ "Biologi fra Gyldendal - om de tre muskeltyper". Arkiveret fra originalen 20. maj 2017. Hentet 1. juni 2017.
- ^ Den Store Danske om ordet Muskel