Stampemølle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Simpel stampemølle,
Wayside Museum i Zennor, Cornwall
Her ses den svære aksel med knaster der hæver stamperne op.
Stampemølle med fem stampere i en guld-og sølvmine i Idaho, USA

En stampemølle er en mølle der driver stampere, oftest er det en vandmølle.

Den svære mølleaksel er forsynet med fremspringende knaster, ophævere, som enten griber ind i udhulinger på lodretstående bjælker, stampere, eller på arme, der står ud fra disse, hvorved stamperen hæves for atter at falde ned, når ophæveren slipper den. Ophæverne sidder i en skruelinie på akslen, så at stamperne hæves, den ene efter den anden.

Stampemøller var tidligere meget almindelige og løste højst forskellige opgaver, efter hvilke stamperne og deres underlag dannedes; de kunne således være aftrappede i enden ved klædevalkningen; have metalsko og arbejde i metalpotte ved krudtfabrikationen; have jernsko ved knuseværker (pokværker/pukværker, af tysk pochen) til malme osv.

Stampemøller er i mange tilfælde erstattet af presser, blandt andet ved krudt- og olietilvirkning. Til papirfremstilling blandt andet af såkaldte hollændere, opfundet i Nederlandene i 1600-tallet.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilde[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Algernon Del Mar: Stamp milling; a treatise on practical stamp milling and stamp mill construction, London 1912. − Online hos Archive.org med mange illustrationer

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]