Sydskandinavisk Klassebåd B
SSB'eren, eller Sydskandinavisk klassebåd B er en kendt dansk sejlbådstype fra 1920'erne, en alsidig og hurtigtsejlende lystbåd med gode krydsegenskaber. SSB'eren kom i forslag i 1922, men ikke før i 1927 bliver den første båd af denne type – Margot II – bygget efter tegning af skibskonstruktør A. Witt. Det er en langkølet, slank kapsejladsbåd og turbåd, der af Dansk Sejlunion blev anerkendt som entypebåd med kahyt. Det er i dag de cirka 8 både, der blev bygget efter A. Witts tegning, som er kendte som SSB-både. Der synes dog også ifølge en oplysning i Albert Larsens Kendingsbog for danske lystfartøjer 1937 at være bygget i hvert fald én SSB-båd før disse. Han anfører i hvert fald en Hebe som den første SSB-båd i Danmark. SSB'eren er en usædvanligt velsejlende båd både til kapsejlads og tursejlads. Der skulle være i hvert fald tre stadigt sejlende SSB'ere tilbage, Bellina i Århus, Margot i Øster Hurup, Himmerland, og Nina i Herslev på Sjælland.
Mål
[redigér | rediger kildetekst]- Længde overalt: 9,60 m
- Bredde: 2,23 m
- Deplacement: 2.950 kg
- Længde i vandlinjen: 6,53 m
- Dybgående: 1,33 m
- Sejlareal: 40,00 m²
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Kendingsbog for danske lystfartøjer 1937, 1. aargang, udarbejdet af Albert Larsen, Ærøskøbing. Udgiver: Andersen & Pedersen, København v.
- Jan Ebert: Danske lystbåde. Bind 1. 1866-1940. Cervus 1986.
- Hvide sejl. Lystfartøjernes udvikling fra vikingetid til vore dage. Redigeret af Einar Olufsen. Gjellerup 1964.
- Sejlsport. Medlemsblad for 'Kgl. Dansk Yachtklub' og 'Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub', bind XXVI. Nr. 32. 8. September 1927.
Links
[redigér | rediger kildetekst]- Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer (Webside ikke længere tilgængelig) – direkte link til foreningens anførelse af de otte SSB-både.
- Hjemmeside for SSB'eren Margot II, DEN 1 Arkiveret 18. november 2009 hos Wayback Machine – historiske fotos fra 1927 og frem, aktuelle fotos, anførelse af ejere gennem tiderne og gengivelse af en berømt artikel af Knud Degn i Sejlsport. Medlemsblad for 'Kgl. Dansk Yachtklub' og 'Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub', bind XXVI. Nr. 32. 8. September 1927.
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.
|