Wikipedia:Ugens artikel/Uge 16, 2018

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Trekanthandel

Trekanthandel er en term, der benyttes om handel mellem tre havne eller områder, der indbyrdes har en relativt stor afstand og er nødt til at passere et hav. Trekantshandel udvikles normalt, når et område har mulighed for at levere eksportvarer, fordi der er et overskud af disse varer lokalt og samtidig en efterspørgsel efter importvarer, som er vanskeligt tilgængelige i et andet område. Det andet område kan levere varer til et tredje område, som for sin del kan levere varer, der efterspørges i det første område. Trekantshandel er således en måde at regulere handelsbalancen mellem flere områder, samtidig med, at skibene har last med under hele rejsen. Historisk udviklede den sig i perioden efter opdagelsesrejserne.

Storbritannien havde i det meste af perioden med trekantshandel kontrollen over størstedelen af den atlantiske havtrafik. Storbritannien forbød handel med slaver med Slave Trade Act i 1807. Der var dog stadig et grundlag for en mindre trekantshandel, indtil USA forbød slaveri efter borgerkrigens afslutning i 1863.

Trekantshandelen er et eksempel på udnyttelsen af komparative fordele i klassisk økonomisk teori. (Læs mere..)