Bruger:Mikael Lindholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mikael Rauno Lindholm (født 26. august, 1961 i Stockholm)er tidligere chefredaktør på Berlingske Nyhedsmagasin og Computerworld, redaktionschef på Ugebrevet Mandag Morgen og Børsen, korrespondent for Information i Washington, D.C. Han har været udviklingsdirektør i Huset Mandag Morgen, stifter af innovationsforum Fremtidstanken, initiativtager til Innovation Cup. Han er journalistuddannet på Danmarks Journalisthøjskole (1990) og shippinguddannet i A.P. Møller-Mærsk (1984).

Mikael Lindholm skrev om samfundsøkonomi og internationale forhold på dagbladet Information (1990-1992). Han blev ansat som samfundsøkonomisk journalist på det nystiftede – og nyskabende – Ugebrevet Mandag Morgen, hvor han blev udnævnt til redaktionschef (1993). Han var med til at udvikle ugebrevet fra et nyhedsbrev til et analyserende samfundsstrategisk medie. Samtidig skrev han om især vækststrategiske emner og forfattede de første rapporter fra Mandag Morgens tænketank, Strategisk Forum – blandt andet debatoplægget ”Hvad skal Danmark leve af?” fra 1993 - en analyse af globaliseringens udfordringer og et bud på de danske handlemuligheder. Rapporten inspirerede Nyrup-regeringens erhvervspolitik.

I 1996 blev Mikael Lindholm redaktionschef på dagbladet Børsen, hvor han fornyede avisen journalistisk. Han ændrede avisens redaktionelle fokus fra at tale direktørernes sag til at tale aktionærernes sag, hvilket gav en mere kritisk erhvervsjournalistik, der stillede skarpere spørgsmål til ledelsen.

I 1998 udgav han debatbogen ”Slip danskerne løs – Danmark efter informationssamfundet” sammen direktør Kim Møller fra Oxford Group. Bogen beskrev konsekvenserne af den informationsteknologiske netværksrevolution. Året efter skrev han "Den digitale købmand", som belyste internettets betydning for erhvervslivet. Det var også den første danske bog, der blev udgivet på internettet. Samtidig initierede han et redaktionelt projekt, som beskrev Danmarks første bølge af digitale iværksættere, hvilket blev til bogen "Den digitale frontløber".

I 1999 blev han chefredaktør på Børsens Nyhedsmagasin og fornyede magasinet med fokus på de ledelsesmæssige perspektiver af ny teknologi og globalisering. Magasinet fik et mere analytisk indhold og blev initiativtager til en lang række undersøgelser af innovationstilstanden, e-handelen, bestyrelseskulturen, ledelseskvaliteten, m.m. i dansk erhvervsliv. Han etablerede blandt andet Innovations Forum, hvor erhvervsledere og eksperter debatterede den danske innovationkultur og udviklede Innovationsbarometer, samt en målestok for e-business med en tilhørende Pionerpris for den digitale avant-garde.

I 2003 etablerede han Fremtidstanken – et forum for innovationstænkere – og udgav året efter debatbogen ”Slip innovationen løs – Danmark som kreativ stormagt” sammen med Kim Møller. Bogen fulgte op på "Slip danskerne løs" og skitserede konturerne af en ny innovationskultur som et svar på globaliseringens udfordringer. Fremtidstanken lancerede i samarbejde med Center for Ledelse et internationalt forskningsprojekt om innovationsledelse, som førte til modellen ”Innovationens syv cirkler”, et værktøj for god innovationsledelse.

I 2004 blev Mikael Lindholm redaktør og udviklingsdirektør i Huset Mandag Morgen. Han var blandt andet medlem af strategigruppen for Innovationsrådet, som havde en mission om at fremme en stærk dansk innovationskultur. Han var pennefører på rådets årsrapport, som skitserede en ny innovationsstrategi for Danmark.

I 2005 lancerede han konkurrencen om Danmarks mest innovative virksomheder – Innovation Cup– som byggede på "Innovationens syv cirkler". Formålet med Innovation Cup var at styrke den danske innovationskultur ved at synliggøre god innovationsledelse og tilbyde en målestok, der gør det muligt for den enkelte virksomhed og organisation at sammenligne sig selv med de bedste.

I maj 2006 blev Mikael Lindholm chefredaktør på Computerworld, det toneangivende medie om informations-samfundet. Han fornyede Computerworld og repositionerede det som mediet for den digitale dansker og tog samtidig initiativ til en række nye tiltag, som Danmarksmesterskaberne i digital forvaltning, der bygger på en ny målestok for god Public Digital Governance; tænketanken CIO Innovation Forum, der skal styrke og revitalisere debatten om Danmarks digitale fremtid; Webchamp - konkurrencen om den bedste oplevelse på nettet, Edison-prisen, som identificerer de mest lovende danske it-iværksættere, m.m. Han etablerede også CW Media Lab, der eksperimenterer med nye medieformer, som podcasting, blogs, videocasting, m.m. og tog initiativ til House of Horizon, et eksperimentarium i den tredimensionelle verden Second Life, som blev etableret i et samarbejde med IBM og Innovation Lab.

Han er blandt andet medlem af Kontaktforum for Det Strategiske Forskningsråds programkomite for Kreativitet, Innovation, Nye Produktionsformer og Oplevelsesøkonomi (KINO); medlem af Forum on International Competitiveness på CBS; medlem af Advisory Board for Center for Digital Forvaltning; medstifter og medlem af styregruppen for CIO Innovation Forum; medlem af styregruppen for Niels Brocks IT-gymnasium; ambassadør for Greve Gymnasium; medlem af VL-67.

Han er optaget i Kraks Blå Bog, som indeholder "biografier af de mest betydende nulevende danske mænd og kvinder - personligheder, der er med til at sætte dagsordenen inden for erhvervslivet, kultur og det offentlige".

Han er en ofte benyttet foredragsholder.


Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Denmark limited - Global by design Hvad er hemmeligheden bag Danmarks succes? Kapitelbidrag. Gads Forlag, 2006.

Innovationens elite Rapport om de danske innovationsmestre, Huset Mandag Morgen, 2006.

Norden som global vinderregion Debatoplæg om fremtidens konkurrencemodel i en global økonomi. Huset Mandag Morgen og Nordisk Ministerråd, 2005.

Innovative Danmark En globaliseringskur for Danmark. Årsrapport fra Innovationsrådet, 2005.

Seven Circles of Innovation Forskningsrapport om innovationsledelse, Center for Ledelse & Fremtidstanken, 2005.

Reborn globals Kortlægning af de mindre danske virksomheders globaliseringsstrategier. Huset Mandag Morgen, 2005.

Den danske strategi Debatoplæg om en ny væksstrategi for Danmark. Innovationsrådet, 2004.

In Search of Scandinavian Excellence Report on the potential of Scandinavian management. Strategic Forum, 2004.

Det globale Danmark En nyvurdering af fremtidens konkurrencevilkår. Innovationsrådet, 2004.

Slip innovationen løs Debatbog om globaliseringens konsekvenser og Danmarks svarmuligheder. Med Kim Møller. Børsens Forlag, 2004.

Fremtidens arbejdsmarked Debatrapport om fremtidens arbejdsmarked i et globalt perspektiv. Innovationsrådet, 2004.

Den digitale frontløber Portrætbog om de virksomheder, vi skal leve af i fremtiden. Redigeret med Jesper Bove-Nielsen. Børsens Forlag, 1999.

Den digitale købmand Bog om e-handelens indtog i dansk erhvervsliv. Børsens Forlag, 1999.

Slip danskerne løs Debatbog om konsekvenserne af netværksteknologierne for samfundet. Med Kim Møller. Aschehoug, 1998.

Innovationskraft 2000 Debatoplæg om en ny dansk innovationspolitik. Strategisk Forum, 1995.

Danmarks nye helte Debatoplæg om fremtidens iværksætterpolitik. Strategisk Forum, 1995.

Det skal Danmark leve af Debatoplæg om en ny dansk vækststrategi. Strategisk Forum, 1995.

Den globale udfordring Debatoplæg om tendenser i den internationale økonomi og fremtidens erhvervspolitik. Strategisk Forum, 1994.

Danmark i verdensøkonomien Antologi om Danmarks fremtid i den globale økonomi. Kapitelbidrag. Samfundslitteratur, 1994.

Hvad skal Danmark leve af? Debatoplæg om konsekvenserne af globaliseringen for Danmark. Strategisk Forum, 1993.


C.V.[redigér | rediger kildetekst]

2006-2008Computerworld, chefredaktør 2004-2006Huset Mandag Morgen, redaktør og udviklingsdirektør 1999-2003Børsens Nyhedsmagasin, chefredaktør (fra 2002 Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin) 1996-1999Dagbladet Børsen, redaktionschef 1994-1995Ugebrevet Mandag Morgen, redaktionschef 1991-1993Ugebrevet Mandag Morgen, samfundsøkonomisk journalist 1991-1992Dagbladet Information, korrespondent i Washington, D.C. 1990-1991Dagbladet Information, erhvervsjournalist 1986-1990Danmarks Journalisthøjskole 1985-1986Maersk España, Executive Assistant 1980-1984A.P. Moller Shipping Academy