Abdullah ibn Hussein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Abdullah I.

Abdullah ibn Hussein (februar 188220. juli 1951) arabisk emir af Transjordanien 1921-1946 og konge 1946-1951.

Han var en af de arabiske ledere i opstanden mod tyrkerne i begyndelsen af 1900-tallet. Han blev i 1921 anerkendt som emir af det britisk dominerede Transjordanien, som lå strategisk vigtigt i forhold til det britiske hold på Egypten, Irak og Palæstina.[1]

Takket være hans pro-britiske holdning, blev en hel legion af arabiske krigere trænet af briterne og kom til at spille en vis rolle under 2. verdenskrig.

I 1946 blev Transjordanien selvstændigt, og det var kun naturligt, at Abdullah som dette lands leder tog kongetitel.

Under de efterfølgende arabiske konflikter med Israel, invaderede transjordaniske styrker Vestbredden (inkl. Jerusalem), som blev indlemmet i kongeriget, der skiftede navn til Jordan.

I 1951 blev Abdullah myrdet af en arabisk nationalist, men hans slægt forsatte på tronen i Jordan og sidder der den dag i dag.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Foregående: Emir af Jordan
1921-1946
Efterfølgende:
anerkendt 1921
ophøjet til konge
Foregående: Konge af Jordan
1946-1951
Efterfølgende:
nyoprettet
Talal
1951-1952