Irak

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
الجمهورية العراقية
Al-Jumhuriyah Al-Iraqiyah
كۆماری عێراق
Komara Iraqê
Iraks flag Iraks nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Allahu akbar (Allah er Stor)
Nationalmelodi: Mawtini (Mit land)
Iraks placering
Hovedstad Bagdad
33°20′N, 44°26′E
Største by Bagdad
Officielle sprog Arabisk, Kurdisk
Regeringsform Føderal republik
Fuad Masum
Nouri al-Maliki
Uafhængighed
 • Anerkendt
Fra Storbritannien
3. oktober 1932
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
437.072 km² (nr. 57)
1,1
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
26.074.906 (nr. 44)


59,7/km² (nr. 112)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2004 anslået
ukendt (nr. )
2.100 USD (nr. 133)
Valuta Irakisk dinar (IQD)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+3)
(UTC+4)
Nationalt topdomæne .iq
Telefonkode +964
Kendingsbogstaver (bil) IRQ
Luftfartøjsregistreringskode YI

Irak, officielt Republikken Irak er et land i Mellemøsten. Det har grænse til Tyrkiet i nord, Syrien i nordvest, Jordan i vest, Saudi-Arabien og Kuwait i syd og Iran i øst. Landet er efterfølgeren til det gamle Mesopotamien. Hovedstaden og den største by er Bagdad.

Befolkningsmæssigt er Irak domineret af 3 større grupper: Shiamuslimerne i det sydlige område, Sunni-muslimer i det centrale Irak og kurderne i den nordlige del. Disse grupperinger er ofte igen lokalt opdelt i by- og familieklaner. Derudover er der i Irak mange mindretalsgrupper, bl.a. turkmener og kristne. Shiitterne og sunnierne er arabiske folkeslag, i modsætning til kurderne, der er et nordligere folk, fordelt over 5 lande.

Landet har officielt verdens fjerdestørste beviste oliereserver (2005). Irak sælger cirka 2,5 milloner tønder olie hver dag (2011).[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Iraks historie

Det frugtbare område Mesopotamien mellem floderne Eufrat og Tigris, har bragt os nogle af verdens ældste civilisationer, såsom sumererne, babylonerne og assyrerne. Det var i lang tid en del af Persien, men i 656 blev det erobret af araberne, og i 762 flyttede kalifatet til den nye by Bagdad (tæt på det gamle Babylon). Denne by forblev centrum for den arabiske verden indtil den blev inkluderet i det Osmanniske Rige i 1534. I 1915 besatte britiske tropper Irak, og det endte med uafhængighed som monarki i 1932 og republik fra 1958. Det socialistiske Ba'ath-parti som blev styret af Adnan Al-Wali og Saddam Hussein overtog kontrollen i 1968, og iværksatte et strengt styre. I 1980'erne indledte Irak en længerevarende krig med nabolandet Iran, der varede frem til 1988.

Siden Ba'ath-partiet, der hovedsageligt lededes af sunnier, kom til magten, har der fundet periodevise udrensninger af ikke-sunnier sted. Specielt kurderne har været forfulgte, og de er blevet fordrevet fra store områder, der derefter er blevet befolket af tilflyttende sydfra, heraf mest sunnier. Shiiterne har ligeledes lidt store tab, specielt i 1991 efter golfkrigen, hvor både kurdernes og shiiternes oprør blev slået ned med hård hånd.

I 1970'erne foregik en vis økonomisk og social vækst med baggrund i landets store olie- og naturgasforekomster.

Af frygt for anti-amerikanisering i mellemøsten støttede USA Irak under krigen mod ayatollah Khomeinis Iran, og leverede våben til det irakiske militær. Krigen mod Iran havde drænet den irakiske statskasse, og under det indtryk af at USA atter ville støtte Irak ved en ny krig, besatte Irak 1990 Kuwait.

Dette førte dog i stedet til den 1. Golfkrig i 1990, og Irak måtte kort tid efter trække sig ud af Kuwait. Efterfølgende blev der indført handels-embargo mod det irakiske regime, hvorefter at landet blev isoleret af vesten.

Trods embargoen var der fortsat adskillelige vestlige firmaer der indgik i handler med Irak. Herunder levering af våben. En rapport fra det amerikanske CIA nævner den danske forretningsmand Erik Emborg i forbindelse med køb af olie fra det irakiske regime på trods af embargo.[2] Efter den 11. september 2001 blev Irak af USA betragtet som en trussel og anklaget for fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Irak blev således i 2003 invaderet af en amerikanskledet koalition; Saddam Husseins styre faldt efter få uger, men det har siden vist sig vanskeligt at indføre ordnede forhold, og landet blev plaget af daglige terrorangreb og blodige sekteriske sammenstød.

Dog indsattes en irakisk regering i 2006, og fra 2008 indledte mange lande i den koalition, der invaderede landet, en tilbagetrækning af deres tropper. De sidste amerikanske tropper forlod landet i slutningen af 2011. Uroen fortsatte imidlertid. Det shia-dominerede styre blev stadig mere autoritært, og utilfredsheden hos det sunnimuslimske flertal gjorde det muligt for radikale islamister at overtage store dele af den nordlige del af landet i 2014.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Iraks provinser

Irak er opdelt i 18 provinser (muhafazat, ental – muhafazah). Betydende byer i provinserne er opført:

Der findes 18 store irakiske byer. Den største by i Irak er Bagdad (5.672.516 indbyggere). Den næststørste by er Mosul (2.066.370 indbyggere) og Basra er den tredjestørste (2.016.217 indbyggere). Alle tal er angivet efter tællingen den 1.1.2005.

Irakiske byer:

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Satellitfoto af Irak fra august 2003.

Store dele af Irak består af ørken, men området mellem de to floder Eufrat og Tigris er frugtbart. Den nordlige del af landet er hovedsageligt bjergrigt, med det højeste punkt Haji Ibrahim på 3.600 meter. Irak har en kort kystlinje med den Persiske Bugt. Tæt ved kysten og langs med Shatt al-Arab var der tidligere marskland. Hovedparten af disse blev dog drænet i 1990'erne.

Klimaet er præget af ørkenen med milde til kolde vintre og varme og tørre somre. Den nordlige bjergrige region kan have vintre med sne, ofte med store oversvømmelser til følge når sneen smelter. Hovedstaden Bagdad er placeret i centrum af landet, på Tigris' bredder. Andre væsentlige byer er Basra i syd og Mosul i nord.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: