Irak

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
الجمهورية العراقية
Al-Jumhuriyah Al-Iraqiyah
كۆماری عێراق
Komara Iraqê
Iraks flag Iraks nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Allahu akbar (Allah er Stor)
Nationalmelodi: Mawtini (Mit land)
Iraks placering
Hovedstad Bagdad
33°20′N, 44°26′E
Største by Bagdad
Officielle sprog Arabisk, Kurdisk
Regeringsform Føderal republik
Fuad Masum
Haider al-Abadi
Uafhængighed
 • Anerkendt
Fra Storbritannien
3. oktober 1932
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
437.072 km² (nr. 57)
1,1
Indbyggertal
 • 2015 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
37.000.000 (nr. 36)


82,7/km² (nr. 125)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2015 anslået
240.006 milliarder USD (nr. )
{{{BNP_pr._indbygger}}} (nr. 114)
Valuta Irakisk dinar (IQD)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+3)
(UTC+4)
Nationalt topdomæne .iq
Telefonkode +964
Kendingsbogstaver (bil) IRQ
Luftfartøjsregistreringskode YI

Irak, officielt Republikken Irak er et land i Mellemøsten. Det har grænse til Tyrkiet i nord, Syrien i nordvest, Jordan i vest, Saudi-Arabien og Kuwait i syd og Iran i øst. Landet er efterfølgeren til det gamle Mesopotamien. Hovedstaden og den største by er Bagdad.

Iraks befolkning er domineret af 3 større grupper: Shiamuslimerne i det sydlige og centrale område, Sunni-muslimer i det vestlige og nord vestlige Irak og kurderne i den nordlige del. Disse grupperinger er ofte igen lokalt opdelt i by- og familieklaner. Derudover er der i Irak mange mindretalsgrupper, bl.a. turkmener og kristne. Shiitterne og sunnierne er arabiske folkeslag, i modsætning til kurderne, der er et nordligere folk, fordelt over 5 lande.

Landet har officielt verdens fjerdestørste beviste oliereserver (2005). Irak sælger cirka 3 milloner tønder olie hver dag (2015).[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Iraks historie

Det frugtbare område Mesopotamien mellem floderne Eufrat og Tigris havde nogle af verdens ældste civilisationer, såsom sumererne, babylonerne og assyrerne. Det var i lang tid en del af Persien, men i 656 blev det erobret af araberne, og i 762 flyttede kalifatet til den nye by Bagdad (tæt på det gamle Babylon). Denne by forblev centrum for den arabiske verden indtil den blev inkluderet i det Osmanniske Rige i 1534. I 1915 besatte britiske tropper Irak, og landet blev et uafhængigt monarki i 1932 og republik fra 1958. Det socialistiske Ba'ath-parti som blev styret af Adnan Al-Wali og Saddam Hussein overtog kontrollen i 1968, og iværksatte et strengt styre. I 1980'erne indledte Irak en længerevarende krig med nabolandet Iran, der varede frem til 1988.

Mens Ba'ath-partiet, der hovedsageligt lededes af sunnier, var ved magten, fandt der i perioder udrensninger af ikke-sunnier. Specielt kurderne blev forfulgte og fordrevet fra store områder, der derefter blev befolket af tilflyttende sydfra, heraf mest sunnier. Shiiterne led ligeledes store tab, specielt i 1991 efter golfkrigen, hvor både kurdernes og shiiternes oprør blev slået ned med hård hånd.

I 1970'erne foregik en vis økonomisk og social vækst med baggrund i landets store olie- og naturgasforekomster.

Af frygt for anti-amerikanisering i mellemøsten støttede USA Irak under krigen mod ayatollah Khomeinis Iran, og leverede våben til det irakiske militær.

Krigen mod Iran havde drænet den irakiske statskasse, og under det indtryk af at USA atter ville støtte Irak ved en ny krig, besatte Irak 1990 Kuwait. Dette førte dog i stedet til den 1. Golfkrig i 1990, og Irak måtte kort tid efter trække sig ud af Kuwait. Efterfølgende blev der indført handels-embargo mod det irakiske regime, hvorefter at landet blev isoleret af vesten. Trods embargoen var der fortsat adskillelige vestlige firmaer der indgik i handler med Irak. Herunder levering af våben. En rapport fra det amerikanske CIA nævner den danske forretningsmand Erik Emborg i forbindelse med køb af olie fra det irakiske regime på trods af embargo.[2]

Efter den 11. september 2001 blev Irak af USA betragtet som en trussel og anklaget for fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Irak blev således i 2003 invaderet af en amerikanskledet koalition; Saddam Husseins styre faldt efter få uger, men det har siden vist sig vanskeligt at indføre ordnede forhold, og landet blev plaget af daglige terrorangreb og blodige sekteriske sammenstød. Dog indsattes en irakisk regering i 2006, og fra 2008 indledte mange lande i den koalition, der invaderede landet, en tilbagetrækning af deres tropper. De sidste amerikanske tropper forlod landet i slutningen af 2011. Uroen fortsatte imidlertid. Politiske uenigheder og utilfredsheden hos sunnimuslimerne, gjorde det muligt for radikale islamister at overtage store dele af den nordlige del af landet i 2014.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Etnicitet: befolkningen fordeles på arabere 75-80 % , kurdere 15-20 % , irakiske turkmenere 3 %, assyrere 2 %.

Den arabiske majoritet består af et shia-muslimsk flertal, som hovedsagelig bor i de sydlige provinser, mens sunni-muslimske arabere udgør flertallet i de centrale og vestlige områder. Hovedstaden Bagdad har en blandet befolkning, med et flertal af shiamuslimske arabere. Under borgerkrigen og de etniske konfliktenr, som fulgte den amerikanske invasion i 2003, er de stridende folkegrupper blevet langt mere geografisk koncentrerede.

Den kurdiske befolkning, som er koncentreret i de nordlige og østlige dele af landet har været i væbnet konflikt med de arabisk-dominerede regimer i Bagdad siden staten Irak blev oprettet. Tre provinser med kurdisk flertal har siden 1992 udgjort en kurdisk region, hvor kurdisk er administrations- og undervisningssprog. Kurdiske styrker har siden krigen i 2003 kontrolleret store områder med kurdisk befolkning også i naboprovinserne. Den kurdiske region fungerer i praksis som en selvstændig stat, og mange kurdere ser den som kernen i et fremtidigt Kurdistan, som også vil omfatte dele af nutidens Tyrkiet, Syrien og Iran.

Irakiske turkmenere udgjorde 9 % af befolkningen ved folketællingen i Irak i 1957[3], og er opgivet at udgøre omkring 10 % i andre vestlige kilder[4] [5] [6]. Turkmenere er splittede mellem sunni- og shia-turkmenere og er derfor sat på listerne for andre partier og alliancer. Rene turkmenske partier fik lidt over 1 % af stemmerne ved parlamentsvalget i 2005, og turkmenere stillede ikke egne turkmenske lister i 2010. Der findes i dag 9 turkmenske repræsentanter i det irakiske parlament[7]. Andre etniske grupper omfatter blandt andet armenere og shabaker.[8]

Irak er et hovedsagelig muslimsk land med 60-65 % shia-muslimer og 32-37 % sunni-muslimer, mens kristne udgør ca. 3% [9](assyrere og armenere). Der findes også andre religiøse grupper som kurdiske yezidier, Shabaker og Kakkaier, samt mandeere).

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Iraks provinser

Irak er opdelt i 18 provinser (muhafazat, ental – muhafazah):

Navn Kort Befolkning(2003) Areal (km²) Hovedstad
Al Anbar 13 1.30.000 137.808 Ramadi Nummereret kort over Iraks provinser
Al Basrah 6 1.761.000 19.070 Basra
Al Muthanna 8 538.000 51.740 Samawah
Al Qadisiyah 9 990.483[* 1] 8.153 Al Diwaniyah
Najaf 12 930.000 28.824 Najaf
Arbil 16 3.108.681[* 2] 15.074 Arbil
As Sulaymaniyah 18 1.894.000[* 3] 17.023 Suleimania
Babil 10 1.385.783 5.603 Al Hillah
Bagdad 1 6.024.000 4.071 Bagdad
Dahuk 15 958.201[* 4] 6.553 Dahuk
Dhi Qar 7 1.472.000 12.900 Nasiriyah
Diyala 3 1.224.000 17.685 Baqubah
Karbala 11 724.000 5.034 Karbala
Kirkuk 17 848.000 9.679 Kirkuk
Maysan 5 803.000 16.072 Amarah
Ninawa 14 2.453.000 3.723 Mosul
Salah ad Din 2 1.042.200 24.363 Tikrit
Wasit 4 913.000 17.153 Al Kut
  1. Tal fra 2007
  2. Tal fra 2009
  3. Tal fra 2009
  4. Tal fra 2009

Betydende byer i provinserne er: Fallujah, Ramadi, Haditha, Al-Qa'im, Husaybah Basra, Qurnah, Umm Qasr, Arbil, Sulaymaniyah, Halabja, Kirkuk, Hilla, Bagdad, Dahuk, Nasiriyah, Baqubah, Karbala, Amarah, Kufah, Najaf, Mosul Samarra, Tikrit, Al Kut

Der findes 18 store irakiske byer. Den største by i Irak er Bagdad (5.672.516 indbyggere). Den næststørste by er Mosul (2.066.370 indbyggere) og Basra er den tredjestørste (2.016.217 indbyggere). Alle tal er angivet efter tællingen den 1.1.2005.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Satellitfoto af Irak fra august 2003.

Store dele af Irak består af ørken, men området mellem de to floder Eufrat og Tigris er frugtbart. Den nordlige del af landet er hovedsageligt bjergrigt, med det højeste punkt Haji Ibrahim på 3.600 meter. Irak har en kort kystlinje med den Persiske Bugt. Tæt ved kysten og langs med Shatt al-Arab var der tidligere marskland. Hovedparten af disse blev dog drænet i 1990'erne.

Klimaet er præget af ørkenen med milde til kolde vintre og varme og tørre somre. Den nordlige bjergrige region kan have vintre med sne, ofte med store oversvømmelser til følge når sneen smelter. Hovedstaden Bagdad er placeret i centrum af landet, på Tigris' bredder. Andre væsentlige byer er Basra i syd og Mosul i nord.

Næringsliv[redigér | redigér wikikode]

Irak er stærkt afhængig af olie. Olieeksporten står for 85 % af statens indtægter. Irak har verdens tredje største påviste oliereserver efter Saudi-Arabien og Iran. Landet har rigelige olieforekomster både i syd, omkring Basra og i nord ved Kirkuk. I senere år er der også åbnet nye olie- og gasfelter i de kurdiske provinser og i Ninawa. Råderetten over olieforekomsterne er et centralt punkt i konflikterne mellem den kurdiske region og centralregeringen i Bagdad

Olieproduktion[redigér | redigér wikikode]

Ifølge en talsmand for Iraks oliedepartement, Assem Jihad, var den daglige eksport på 2,06 millioner fad om dagen i februar 2010. Landet producerer totalt 2,4 millioner fad om dagen.[10]

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Iraks turistindustri gav tidligere store indtægter på grund af Iraks mange steder af kulturel og historisk interesse. I 1970-ernet var Irak et yndet feriemål. Krigen mod Iran, Gulfkrigen og senere invasionen af Irak (foråret 2003) har imidlertid reduceret antallet af turister betydeligt.

Turistindtægterne gik ned fra 55 millioner US dollar i 1990 til 14 millioner i 2001. Til trods for nedgangen havde Iraks Turistråd hele 2500 ansatte i 2005, og 14 regionskontorer.

Antallet af besøgende gik ned fra 340.000 i 1998 til 78.457 i 2000. Antallet holdes oppe af blandt andet pilegrimme fra andre arabiske stater, som besøger islamske helligdomme. Arkæologiske steder trækker også mange turister.[11]

Irak har ambitioner om at forøge turistnæringen igen. Turistministeriets 417 ansatte[12] (pr august 2007) forsøger at fjerne opmærksomheden fra bomber og terror.

Den autonome region Kurdistan var fredelig siden 1998 og appellerede til turister som "The Other Iraq".

Borgerkrigen har helt ændret betingelserne for tusisme.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 33°N 43°Ø / 33°N 43°Ø / 33; 43