Aegilops speltoides

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Aegilops speltoides ?
Aegilops-speltoides-heads.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Poales (Græs-ordenen)
Familie: Poaceae (Græs-familien)
Slægt: Aegilops (Gedeøje)
Art: A. speltoides
Videnskabeligt artsnavn
Aegilops speltoides
Tausch

Aegilops speltoides er en enårig græsart med en vækst, som er opret eller først nedliggende og siden opstigende. Hver plante danner en mangestrået tue.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Stænglerne bærer spredtstillede blade, hvor mundingen på bladskeden har fine, børsteagtige hår. Bladpladerne er linjeformede og helrandede med skællet overside. Begge bladsider er ru og spredt hårede med blågrøn farve.

Blomstringen sker i april-juni, og blomsterne sidder i en opret klase, der fældes i sin helhed. Hver klase bærer 6-13 småaks, som sidder tæt pakket enkeltvis ind mod stilken. Avnerne er kortere end småakset. Blomsterne er reducerede (som sædvanligt blandt græsser) og tvekønnede. Hver af blomsterne i småakset har en stak på 2-12 cm længde. Frøene modner i august-september. Arten bestøves af vinden, men kan også danne spiredygtige frø ved selvbestøvning[1][2].

Rodnettet er kraftigt, men trævlet. Arten er salttolerant og kulderesistent.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,25 m (75 x 25 cm/år) Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Arten er udbredt i Mellemøsten, Iran, Kaukasus og Sydøsteuropa. Den foretrækker tørre og svagt sure græsområder i fuld sol, men den findes også i lysåbne egeskove, på klippefyldte, kalkrige skråninger, i brakmarker og ved vejkanter[3]. Den er tilpasset vinterregn, sådan at jorden er fugtig frem til blomstringen, men tør under modningsprocessen.

halvøen Alyki, som ligger på sydøstsiden af Thasos findes arten voksende sammen med bl.a. Almindelig Ildtorn, Almindelig Merian, Bredbladet Timian, Flyve-Havre, Håret Flitteraks, Korn-Ridderspore, Kyskhedstræ, Læge-Salvie, Mørk Kongelys, Sort-Fyr, Sortkommen, Sten-Eg og Ædel-Kortlæbe[4].

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Den moderne Brød-Hvede beskrives ofte med genomerne BAD, og her har Aegilops speltoides bidraget med genomet B. Den har altså været en yderst vigtig del af det krydsningskompleks, som skabte Brød-Hvede.[5][6].

Se også den glimrende oversigt over hvede/gedeøje-krydsningerne her: Åse Hansen: Oprindelige hvedearter

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. W.D. Clayton, K.T. Harman og H. Williamson: Aegilops speltoides
  2. Flora of Israel online: Aegilops speltoides
  3. P.H. Davis: Flora of Turkey, 1965 (Engelsk)
  4. Egne iagttagelser sommeren 2007. Sten Porse
  5. B. Kilian, H. Özkan, O. Deusch, S. Effgen, A. Brandolini, J. Kohl, W. Martin og F. Salamini: Independent Wheat B and G Genome Origins in Outcrossing Aegilops Progenitor Haplotypes (Engelsk)
  6. NN: Genomes in Aegilops, Triticum, and Amblyopyrum. Her vises det, at det samlede genom for Brød-Hvede (kaldet BAD) stammer fra følgende vildarter: Enkorn: A; Aegilops speltiodes: B; Aegilops taushii: D (Engelsk)