Afrikaans
Afrikaans (Afrikaans) | ||
---|---|---|
Udtale: | ɐfriˈkɑːns | |
Talt i: | Sydafrika, Namibia | |
Talere i alt: | Mellem fem og 6,49 millioner | |
Sprogstamme: | Indoeuropæisk Germanske sprog Vestgermanske sprog Nedertysk Middelnederlandsk Afrikaans | |
Officiel status | ||
Officielt sprog i: | Sydafrika Anerkendt minoritetssprog i Namibia | |
Reguleret af: | Afrikaanse Taalkommissie | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | af | |
ISO 639-2: | afr | |
ISO 639-3 : | AFK | |
ISO 639-3: | afr |
Afrikaans (af.: afrikansk) eller (meget sjældent) boersprog (fordi det oprindeligt blev talt af boerne) er et vestgermansk sprog, udviklet fra det nederlandske sprog, der blev talt af bønder i 1600-tallets Nederland. Det har optaget låneord fra bl.a. engelsk, fransk, tysk, malajisk og afrikanske sprog, dog en anslået 90% af ordforrådet er stadig af nederlandsk oprindelse. Sproget tales i store dele af det sydlige Afrika, ikke alene af efterkommerne af de nederlandske kolonister (afrikaanere), men især også af de såkaldte 'farvede' (af blandet race), samt sorte afrikanere. Det anslås, at sproget tales af 16 millioner folk, enten som modersmål eller sekundært tillært sprog. Afrikaans er modersmålet for ca. 60% af de hvide Sydafrikanere og ca. 90% af de farvede, i alt af ca. 6 mio. hovedsageligt i de to vestlige Kapprovinser i Sydfrika og de to sydlige provinser i Namibia. Afrikaans er et af Sydafrikas officielle sprog.