Agorafobi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Agorafobi (F40.0 i ICD-10) er en fobi for åbne pladser eller sociale situationer med mange mennesker til stede. Grunden til dette bunder i at personen med agorafobi har angst for at skulle få et panikanfald et sted, hvor der ikke er nogen hurtig flugtvej fra andre mennesker. Ca. fem procent af befolkningen får agorafobi på et tidspunkt i livet. Hos de fleste bryder sygdommen ud i teenagealderen.

Årsager[redigér | redigér wikikode]

Lidelsen anses for at være både genetisk bestemt og bestemt af opvæksten. Uden behandling bliver agorafobi ofte kronisk, selv om symptomerne i perioder være aftagende – også uden behandling.[1]

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Agorafobi kan bl.a. vise sig som transportskræk, dvs. angstanfald ved rejser i fly, busser og tog. Den angstramte frygter f.eks. at komme til skade uden mulighed for at få hjælp. Agorafobi kan være en så alvorlig sygdom, at den ramte ikke kan forlade hjemmet på grund af angsten.[2]

Blandt de fysiske symptomer er flg. hyppigt forekommende

[2]

Behandlingsformer[redigér | redigér wikikode]

Kognitiv terapi er en meget effektiv behandling af agorafobi. [Kilde mangler] Medicin mod depression, f.eks. SSRI kan dæmpe angst, men har forskellige bivirkninger, bl.a. på vægten, og er kun nødvendig i visse svære tilfælde af agorafobi. Psykiatere anbefaler adfærdsterapi, mental træning og psykoterapi. Behandlingsmulighederne er gode, hvis den agorafobiramte kommer i behandling hurtigt efter sygdommens udbrud. [1]

Forveksling[redigér | redigér wikikode]

Sygdommen kan forveksles med panisk angst og hypokondri.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]