Agra Fort

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Indgangen til Agra Fort

Agra Fort – også kendt som Lal Qila, Agra Red Fort eller bare Red Fort – er et imponerende fort i Agra i den indiske delstat Uttar Pradesh. Fortet er siden 1983 medtaget på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv. Agra Fort ligger omkring 2,5 km nordvest for det endnu mere berømte monument, Taj Mahal. Udover at have opretholdt en funktion som fort, kan fortet mere præcist beskrives som den imperiale herskers walled city – by befæstet af en ringmur.

Agra Fort er formentlig det mest betydningsfulde fort i Indien. Stormogulerne (herskergruppen Mughal), der inkluderer Babur, Humayun, Akbar, Jehangir, Shah Jahan og Aurangzeb levede her, de havde deres hovedstad her, og herfra regerede de det store indiske mughal-imperium. Landets store rigdomme blev opbevaret her, det var herfra den økonomiske politik (og al anden politik i øvrigt) blev udformet, og det var her landets mønter blev præget og sendt i cirkulation. Agra Fort var selve hovedstaden, og stedet blev besøgt af udenlandske statsoverhoveder, ambassadører, fornemme og almindelige rejsende, som på forskellig måde har bidraget til at påvirke og udforme Indiens historie.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Agra Fort er med dets nuværende placering grundlagt af grupper af Chauhan Rajputs, der anvendte brændte mursten til dets opførelse. Tidspunktet for opførelsen er ukendt. Fortet nævnes første gang i annalerne i år 1080, hvor en hærstyrke fra Ghazni (i Afghanistan) erobrer det. Sikandar Lodi (1487-1517) var den første Sultan (hersker) fra Sultanatet Delhi, som flyttede til Agra og levede i fortet. Herfra regerede han landet, og Agra opnåede status som landets anden hovedstad. Sikandar Lodi døde i fortet i 1517, men hans søn, Ibrahim Lodi, holdt stand i fortet gennem ni år, indtil han blev overvundet og dræbt ved Panipat i 1526. Gennem denne periode blev der bygget adskillige paladser, moskeer og anlagt store arkitektoniske anlæg med brønde.

Agra Fort indenfra

Efter episoden ved Panipat erobrede Mughals fortet. Herunder tilegnede de sig et uvurderligt klenodie, der senere er blevet kaldt Kohinoordiamanten. Den første af Agras stormoguler, Babur, etablerede sig i Ibrahim-Paladset. Her byggede han en trappebrønd (stepwell el. baoli). Senere blev Humayun kronet i fortet i 1530. Humayun blev derefter slået af afghanske styrker i slaget ved Bilgram i 1530. Sher Shah holdt derefter fortet i de efterfølgende fem år. I 1556 overvandt Mughal-styrker endegyldigt afghanerne i slaget ved Panipat.

Under efterfølgende inspektion af sit rige indså den store mogulhersker Akbar den betydningsfulde og centrale beliggenhed, som Agra havde i det indiske Mughal-imperium. Derfor besluttede han at etablere sin hovedstad her, og han ankom hertil i 1558. Hans historieskriver Abdul Fazal beskriver, at stedet var domineret af et murstensfort benævnt "Badalgarh". Det var forfaldent og lå delvist i ruiner, hvorefter Akbar genopbyggede det i rød sandsten. Arkitekter havde designet fundamentet, og det var bygget med mursten inderst og med røde sandsten på den ydre facade. I alt medvirkede omkring 4.000 bygningsarbejdere, og de arbejdede på fortet gennem otte år, før dets opførelse var tilendebragt i 1573.

Det var dog først under Akbars barnebarn Shah Jahan, at fortet fik sin endelige udformning, som den kan iagttages i dag. Legenderne beskriver yderligere, hvorledes Shah Jahan byggede det smukke Taj Mahal som et monument for sin elskede hustru Mumtaz Mahal, der døde i barselseng. Taj Mahal blev anlagt på den anden side af floden på et sted med eminent udsigt fra fortet, og det blev – til forskel fra fortet – bygget af hvid marmor med indlæg af guld og halvædelstene. Shah Jahan ændrede i øvrigt også dele af fortet, hvor ældre bygninger blev revet ned og måtte vige pladsen for hans egne ønsker.

Efter kontroverser med sin søn Aurangzeb fængsles Shah Jahan, og Aurangzeb overtager magten. Shah Jahan holdes derefter indespærret i fortet resten af sit liv, og rygterne siger, at Shah Jahan døde i tårnet Muasamman Burj, hvorfra der fra en marmorbalkon er en glimrende udsigt over mod Taj Mahal.

Under den indiske opstand mod englænderne i 1857 foregik et af slagene ved Agra Fort. Englænderne nedkæmpede senere opstanden, men opstanden markerede afslutningen på British East India Companys egenrådige herredømme over Indien og resulterede i en statslig overtagelse med et knapt hundreårigt direct rule over Indien af den britiske regering og parlamentet i London ind til Indiens selvstændighed i 1947.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 27° 10′ 46,50″ N, 78° 1′ 16,67″ Ø