Alan Baddeley

Alan Baddeley
Personlig information
Født	23. marts 1934 (90 år) Leeds, Storbritannien
Bopæl	Storbritannien
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	University College London (1956), Princeton Universitet (1957), University of Cambridge (1962)
Medlem af	Royal Society (1993), Academia Europaea (fra 1989), American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, psykolog
Fagområde	Kognitionspsykologi
Arbejdsgiver	Bristol Universitet, University of York (fra 2003)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Æresdoktor ved Universitetet i Essex, honorary doctor of the University of Stirling, Kommandør af Order of the British Empire, Fellow of the Royal Society, APA Award for Distinguished Scientific Contributions to Psychology (2001) med flere
Eksterne henvisninger
Alan Baddeleys hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Alan Baddeley er en britisk professor i psykologi, mest kendt for sin model af Korttids-/arbejdshukommelsen.

Ilustration af Baddeley og Hitch model af arbejdshukommelsen.

Bibliografi

Han er født i 1934 og voksede op i Leeds. Han har taget en Master på University of Princeton, hvorefter han tog en PhD i “Medical Research Council’s Applied Psychology Unit” på Universitetet of Cambridge. Han er i dag æresprofessor på University of York, hvor han fra 1995-2003 var professor. 

Hans studier har fokus på hukommelse og læring, selvom han gerne ville have haft en PhD i geografi, men under hans PhD skulle han undersøge hukommelse, hvilket skabte hans interesse.

Baddeleys studier har ført til viden om både miljømæssige og neurologiske konditioner. Han har, på baggrund af denne viden, fået en række priser gennem sin karriere, såsom en “Inaugural Presidents’ Award” (tiltrædelses-præsidentens pris) for fornemt bidrag til psykologisk viden, givet af British Psychological Society i 1981. Yderligere fik han en “Aristotle Prize” (Aristoteles-prisen) for bidrag til europæisk psykologi i 2001, samt en CBE for genkendelse af hans arbejde med hukommelsen.

Populære studier

Recency-effekten

Baddeley og Hitch testede i 1977, hvorledes recency-effekten knytter sig til korttidshukommelsen. Her testede de på rugbyspilleres evne til at erindre, hvilke teams de havde spillet for i den aktuelle sæson. Rugbyspillernes erindringer viste sig at have en klar recency-effekt.

Ligeledes har Baddeley og Costa i 1991 fundet en recency-effekt ift., hvor man har parkeret sin bil. Hertil lavede Baddeley og Costa et forsøg, hvor de bad forsøgspersonerne om at erindre, hvor de havde parkeret deres bil om morgenen og aftenen, i en periode bestående af de foregående 12 dage. Her fandt de, at forsøgspersonerne var bedst til at huske, hvor de havde parkeret de sidste dage i perioden, frem for de første dage.

Korttids-/arbejdshukommelsen

Baddeley og Hitch præsenterede i 1970'erne en ny måde at se korttidshukommelsen på. De foreslog her, at korttidshukommelsen er afgørende for, at mennesket kan manipulere og transformere information.

Baddeley og Hitch omdøbte korttidshukommelsen til arbejdshukommelsen, for at understrege dens aktive funktion.

De udarbejdede en mere dynamisk model for korttidshukommelsen i 1974. Modellen introducerede begrebet arbejdshukommelse, og viste processen omkring denne. Ud fra modellen er der to slavesystemer; hhv. den visuospatiale skitseblok, som lagrer visuel information, og den fonologiske løkke, som lagrer det auditive information. Disse to slavesystemer sender information til den centrale styringsenhed, der samler og lagrer information fra de forskellige sanser til langtidshukommelsen. Den centrale styringsenhed har også den funktion, at den kan fokusere opmærksomheden og dele opmærksomheden op i flere stimuli, som kan fordeles til den visuospatiale skitseblok og den fonologiske løkke, for at blive bearbejdet heri. I 2003 revurderede Baddeley denne model og tilføjede den episodiske buffer, som kan indeholde episoder af integreret information. Den har en begrænset kapacitet, men kan tilgås af arbejds- og langtidshukommelsen. Baddeley er dog i tvivl om, hvorvidt lugte- og smagssansen har direkte adgang til denne buffer.