Læring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Læring, dvs. "det at lære (noget)", kan beskrives på 2 forskellige måder ud fra en individorienteret vinkel: Enten som (1) tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger eller som (2) modifikation af adfærd. Den første synsvinkel støtter sig til en klassisk, tyskpræget filosofi (se evt. Hegel eller erkendelsesteori), mens den sidste er baseret på en nyere, angelsaksisk præget behaviorisme.

Den psykologiske behaviorisme blev udviklet i midten og sidste halvdel af det 20. århundrede, hvor eksperimenter med aber gav mange nye indsigter. Da aberne er sprogløse, måtte al forståelse af deres læring tage udgangspunkt i iagttagelser af deres adfærd ("behavior"). Erkendelser fra disse forsøg blev overført til forståelse af menneskers psykologi og indlæring. Dermed valgte man at se bort fra den karakteristiske, sproglige tilgang til læring og videregivelse af læring, og behaviorismen var født.

Nye erkendelser inden for semiologien har dog ført til alvorlig diskussion om det berettigede i at beskrive læring alene ud fra adfærd.

Typer af læring:

Teorier[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Læringsteorier[redigér | redigér wikikode]

Knud Illeris

Læring er en vigtig funktion i menneskets organisme. Samtidig med at læring er en essentiel del af vores samspil med omgivelserne, herunder ikke mindst de sociale og samfundsmæssige omgivelser. Mennesket er i meget høj grad et socialt menneske, og læring sker altid, enten direkte eller indirekte i samspil med andre mennesker. Læringen betragtes som et centralt element i samspillet mellem det enkelte individ og omgivelserne. ”Læring er en social proces, der foregår i samspil med andre.”
Knud Illeris’ tre grundlæggende læringsdimensioner:

  • Den indholdsmæssige (kognitive og motoriske) dimension der drejer sig om tilegnelsen af det der læres.
  • Den psykodynamiske (følelses-, viljes- og motivationsmæssige) dimension der drejer sig om læringens drivkræfter.
  • Den sociale (samspils- og samfundsmæssige) dimension der drejer sig om samspillet mellem individet og omgivelserne. [1]

Og med hensyn til den sociale dimension er det centrale at den enkelte er en del af en lang række samvirkende fællesskaber der fungerer gennem individernes samspil og sociale aktiviteter. I forhold til inklusion, er det den sociale dimension, i samspil med de to andre dimensioner der er den afgørende faktor, da de tilsammen løbende udvikler vores viden, færdigheder, forståelse, følsomhed, socialitet – dvs. alt det vi som helhed med et moderne ord betegner som vores kompetencer.

Situeret læring eller mesterlære[redigér | redigér wikikode]

Jean Lave, PhD, er professor ved University of California, Berkeley[2]. Jean Lave er især kendt for at have formuleret teorien om situeret læring i bogen ’Situeret læring. Legitim perifer deltagelse’ sammen med Etienne Wenger.

I sin forskning sætter Lave spørgsmålstegn ved den pædagogiske konvention om at nytænkning læres bedst gennem undervisning i skolen, mens det der læres i praksis uden for skolen er rutinemæssige opgaver. I et studie fra 1970'erne opdagede Lave at liberiske skrædderlærlinge lærte gennem observation af deres mestre, uden en egentlig undervisning. Hvilket var imod ideen om at læring bygger på undervisning.
I Lave og Wengers bog om situeret læring fra 1991 (da. 2003) formuleres en almen teori om læring, hvor læring betones som en dynamisk proces, der forudsætter en forbundenhed til et praksisfællesskab samt en forandring af den enkeltes deltagelse i praksisfællesskabet[3]. Fx når man går fra at være ny på en arbejdsplads, til at være en af ’de gamle’.

Etienne Wenger

Indenfor læringspsykologien arbejder Etienne Wenger med begrebet Kontekst-teorier som er tæt beslægtet med inklusionstanken og måske også har et fornuftigt bud på en definering af det flyvske inklusionsbegreb. Wenger siger om sin teori af ”praksis er et fællesskab, der udvikles gennem forhandling af betydninger, hvorved deltagerne indgår i relationer til hinanden”[4].

Andre anvendelsesområder[redigér | redigér wikikode]

Inden for andre områder som sociologi og økonomi taler man også om læring, eksempelvis den lærende organisation og den lærende økonomi. Her anses betydningen af læring i den mere traditionelle forstand, dvs. som værende kilden til færdigheder og viden, og bygger endvidere på den idé, at grupper af individer kan lære i fællesskab. Indenfor organisationsteori bruger man fx begreber som double loop-læring og single-loop læring til at beskrive de læringsprocesser der foregår på organisationsniveau (Chris Argyris). Inden for økonomisk teori bruger man begreber som forskning og udvikling (FoU), læring ved udførelse (learning by doing), læring ved anvendelse (learning by using) og læring ved interaktion (learning by interacting) til at karakterisere de læringsprocesser der sker i en økonomi (Bengt-Åke Lundvall), hvilket er vigtigt i flere økonomisk teoretiske perspektiver, eksempelvis det perspektiv, der anser en økonomi som et innovationssystem.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Illeris Knud Illeris (1999):Læring, Roskilde Universitetsforlag
  2. Jean Lave | School of Information
  3. Lave, Jean
  4. Anne Maj Nielsen og Peter Berliner: Læringspsykologi i Thomas Koester og Kim Frandsen (red.): Introduktion til psykologi, 2. udg., 2005, s. 172-173, ISBN 87-7887-112-3

Se også[redigér | redigér wikikode]

Skole Stub
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.