Læring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Læring, dvs. "det at lære (noget)", kan beskrives på 2 forskellige måder ud fra en individorienteret vinkel: Enten som (1) tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger eller som (2) modifikation af adfærd. Den første synsvinkel støtter sig til en klassisk, tyskpræget filosofi (se evt. Hegel eller erkendelsesteori), mens den sidste er baseret på en nyere, angelsaksisk præget behaviorisme.

Den psykologiske behaviorisme blev udviklet i midten og sidste halvdel af det 20. århundrede, hvor eksperimenter med aber gav mange nye indsigter. Da aberne er sprogløse, måtte al forståelse af deres læring tage udgangspunkt i iagttagelser af deres adfærd ("behavior"). Erkendelser fra disse forsøg blev overført til forståelse af menneskers psykologi og indlæring. Dermed valgte man at se bort fra den karakteristiske, sproglige tilgang til læring og videregivelse af læring, og behaviorismen var født.

Nye erkendelser inden for semiologien har dog ført til alvorlig diskussion om det berettigede i at beskrive læring alene ud fra adfærd.

Typer af læring:

[redigér] Se også

[redigér] Andre anvendelsesområder

Indenfor andre områder som sociologi og økonomi taler man også om læring, eksempelvis den lærende organisation og den lærende økonomi. Her anses betydningen af læring i den mere traditionelle forstand, dvs. som værende kilden til færdigheder og viden, og bygger endvidere på den idé, at grupper af individer kan lære i fællesskab. Indenfor organisationsteori bruger man fx begreber som double loop-læring og single-loop læring til at beskrive de læringsprocesser der foregår på organisationsniveau (Chris Argyris). Indenfor økonomisk teori bruger man begreber som forskning og udvikling (FoU), læring ved udførelse (learning by doing), læring ved anvendelse (learning by using) og læring ved interaktion (learning by interacting) til at karakterisere de læringsprocesser der sker i en økonomi (Bengt-Åke Lundvall), hvilket er vigtigt i flere økonomisk teoretiske perspektiver, eksempelvis det perspektiv, der anser en økonomi som et innovationssystem.