Alba Schwartz
| Alba Schwartz | |
|---|---|
|
Alba Schwartz portrætteret af Michael Ancher ca. 1900 | |
| Personlig information | |
| Født |
Sofie Albertine Larsen  9. december 1857 København, Danmark |
| Død |
10. januar 1942 (84 år) Skagen, Danmark |
| Far |
Søren Larsen |
| Søskende |
Sofus Larsen |
| Ægtefælle |
Otto Schwartz (fra 1882) |
| Barn |
Walter Schwartz |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Romanforfatter |
| Fagområde |
Roman |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Drachmannlegatet (1939) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sofie Albertine ”Alba” Schwartz (født Larsen 9. december 1857 i København, død 10. januar 1942 i Skagen) var en dansk forfatter. Hun var farmor til skuespilleren Malene Schwartz.
Alba Schwartz var datter af overlægen Søren Eskildsen Larsen (1802-1890) og Sophia Albertina Matzen (1815-1895) og det yngste barn i en søskendeflok på 14.[1] Blandt hendes søskende finder man bl.a. filologen Sofus Larsen.[1] Schwartz ønskede oprindeligt at blive skuespiller og fik undervisning hos Ludvig Phister på Det Kongelige Teater.[1] Hun afbrød dog uddannelsen i 1882 efter at være blevet gift med juristen Otto Georg Schwartz. Parret fik sønnerne Erik (1884-1895) og Walter (1889-1958). Familien flyttede til Skagen i 1899, fire år efter Eriks død, da Otto Schwartz blev borgmester i byen. Alba Schwartz blev en del af kulturlivet i Skagen og bidrog til at skildre dets historie i Skagen. Den svundne Tid i Sagn og Billeder (1912) og Skagen. Den nye Tid i Oplevelser og Indtryk (1913).[1][2]
Schwartz fik sin debut som skønlitterær forfatter i 1907 med novellen Den døde Mand trykt i avisen Det ny Aarhundrede.[2] Hendes første skønlitterære bog, Overlægen, blev udgivet i 1932. Hun var da 75 år gammel og havde været enke i mange år.[2] Denne og de efterfølgende romaner Barnet (1935), Edith søger en Far (1938) og Skilsmissens Børn (1940) skildrer emner som ægte- og moderskab, kærlighed og familieliv.[2][1] Også emner som utroskab, både hos de mandlige og kvindelige hovedpersoner, samt skilsmisse og børn undenfor ægteskab er gentagende temaer i hendes forfatterskab.[2] Skilsmissens Børn blev filmatiseret i 1939 af Benjamin Christensen med Grethe Holmer som hovedrolleindehaver.[1]
Schwartz blev tildelt Drachmannlegatet i 1939.[3]
Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]
- Skagen. Den svundne Tid i Sagn og Billeder (1912)
- Skagen. Den nye Tid i Oplevelser og Indtryk (1913)
- Overlægen (1932)
- Barnet (1935)
- Edith søger en Far (1938)
- Skilsmissens Børn (1940)
Referenser[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d e f http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1216/origin/170/
- ^ a b c d e https://biografiskleksikon.lex.dk/Alba_Schwartz
- ^ http://www.litteraturpriser.dk/aut/SA.htm#SAlbaSchwartz
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Alba Schwartz på gravsted.dk
- Svend Cedergreen Bech (red.) (1979-1984). Dansk Biografisk Leksikon. København: Gyldendal.
- Kvinfo.dk Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Alba Schwartz