Alexandre Falguière
Jean Alexandre Joseph Falguière (7. september 1831 i Toulouse — 20. april 1900 i Paris) var en fransk billedhugger og maler.
Han studerede i Paris under Jouffroy, debuterede paa Salonen 1857 med »Ung Theseus« (i Marmor 1865), opnaaede 1859 den store Rom-Pris og tiltrak sig paa Salonen 1864 med Bronzefiguren »Sejrherren i Hanekamp« (en nøgen Dreng, som sejrsberuset iler hjemad med sin sejrrige Hane og sin Palme [Mus. i Luxembourg]) alm. Opmærksomhed. Her viser sig allerede hans sjældne Evner i Retning af livfuldt, energisk Fremstillingssæt. Hans følelsesfulde Figur »Tarcisius« (den liggende unge Martyr, der stenes, fordi han ikke vil udlevere Hostien) skaffede ham 1868 Salonens Æresmedaille og erhvervedes til Luxembourg Mus. (et Eksemplar i Gips i Ny-Carlsberg Glyptotek). Derefter har han modeleret »Dramaet« for Paris’ ny Opera (1869), »Ægyptisk Danserinde« (1873), Bronzegruppen (1875): en dødstræt fr. Mobilgardist, som en schweizisk Kvinde tager sig af (en allegorisk Fremstilling, som Byen Toulouse skænkede Schweiz til Tak for dets Adfærd mod den fr. Sydarmé 1871), »St Vincens af Paula« for Kirken St Geneviève (1879), Statuen »Diana« (1882, i Bronze 1887, i Marmor 1891, Gipseksemplar i Ny-Carlbergs Glyptotek), et Arbejde, der er særlig karakteristisk for F.’s Kunst: en ypperlig formet, rank og kraftig nøgen Kvindefigur, gengivet med hans Kunsts hele Raffinement og virkelighedstro Teknik, men mere en moderne parisisk Modelfigur i pikant Stilling end en ophøjet Gudinde; »Jagende Nymfe« (1885), »Musikken« (1889), »Kvinde med Paafugl« (1890), »Den heroiske Poesi«, »Danseuse« (1896) m. m. F.’s Naturalisme har naturligt oftere ført ham ind paa Portrætfaget, i hvilket Paavirkningen fra Carpeaux’ maleriske Stil særlig har gjort sig gældende; han har udført en siddende Figur af Corneille for Théâtre français (1872), Lamartine’s Statue for Mâcon, Gambetta’s i Cahors (1884), Mindesmærket for Admiral Courbet i Abbeville (1890), Portræt af Dubois og Rodin (Ny-Carlsbergs Glypt.) m.fl. I sine dygtige Malerier (»Bryderne«, »Kain og Abel« [1876], »Susanne«, »Hylas«, »Juno« [1889] etc.), i hvilke han med Held har fortsat sine Studier af det nøgne Legeme (han er blevet kaldt poète du déshabillé), gaar han i Henner’s Spor. 1882 blev F. Prof. ved École des beauxarts, næste Aar Medlem af Akademiet. Foruden de alt nævnte Værker ejer Ny-Carlsberg Glypt. bl.a. hans Statue (Marmor) »Ophelia«, fremstillet med Christina Nilsson’s Træk.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |