Almindelig Angelik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Angelik ?
Gewone engwortel R0012880 Plant.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie: Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt: Angelica (Angelik)
Art: A. sylvestris
Videnskabeligt artsnavn
Angelica sylvestris
L.

Almindelig Angelika (Angelica sylvestris) eller blot Angelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Angelika er en flerårig urt med en kraftig, opret vækst. Stænglen er rødviolet med et blådugget vokslag. Tværsnittet er rundt. Bladene sidder det første år i en grundstillet roset. De er spredtstillede og 2-3 gange fjersnitdelte med rendeformede bladstilke. Småbladene er ægformede eller lidt skæve med savtakket rand og rødviolette fæster. Oversiden er grågrøn og mat mens undersiden er lyst grågrøn og fint håret. Blade højere oppe på stænglerne er ofte reduceret til oppustede bladskeder.

Blomstringen sker i juli-september, og den består af endestillede, næsten kugleformede stande, bestående af kompakte småskærme. De enkelte blomster er ret små og hvide til lyserøde. Frugterne er spaltefrugter, der lugter stramt, når de bliver beskadiget.

Rodnettet består af en kraftig, dybtgående pælerod med tynde siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,00 x 1,00 m (200 x 100 cm/år) Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Angelik
L = 7 T = x K = 4 F = 8 R = x N = 4

Angelik er udbredt i det nordlige Asien, Sibirien, Kaukasus og Lilleasien samt i Europa, herunder også i Danmark, hvor den er almindelig over hele landet bortset fra i Vestjylland. Den foretrækker fugtige, nogenlunde mineralrige voksesteder i let skygge.

I mosen Northfield Moss, Aberdeenshire, Skotland vokser den på fugtig, letskygget bund sammen med bl.a. Alm. Røn, Star, Djævelsbid, Dun-Birk, Kær-Tidsel, Lyse-Siv og Skov-Padderok[1]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Både rødder og overjordiske dele indeholder stoffer, der har gjort planten anvendelig mod åndedrætsbesvær. Desuden har planten været brugt mod kolik, og den har været anvendt i madlavningen.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.