Voks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Voks er en masse, som bier udskiller. De bruger den til opbygning af deres bo, hvad enten det nu er meget avanceret som honningbiernes, eller det er simpelt som f.eks. humlebiernes. Visse plantestoffer og kunstprodukter har egenskaber, der svarer til dem, som voks har.

Ørevoks er en klæbrig masse, som dannes i menneskers og dyrs øregang.

Kemisk set er voks en langkædet monoalkohol esterificert med en fedtsyre. Evt. en ester af etylenglycol (etan 1,2-diol) og to fedtsyrer. Det kan sammenlignes med fedtstofferne, der er estere af glycerol (propan 1,2,3-triol) og tre fedtsyrer. Voks er en slags lipid.

Estergruppen er kun lidt hydrofil og voksarterne er derfor fuldstændigt uopløselige i vand. Fx gnider fugle der lever i vand fjerene ind i voks. Bladene på mange planter er dækket med voks, som er med til at formindske vandtabet fra overfladen.[1]

I de seneste år er der skabt vokstyper, baseret på silikone, altså silikonevoks.

Bivoks har været brugt gennem årtusinder til utallige formål: skrivetavler, belysning, støbeforme, medicin, skønhedsartikler og podning f.eks.

Voks kan også bruges til håret, det er lavet i tusinder af mærker og forskellige former.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Biokemi og bioteknologi 2. udg. 1. oplag 2004 af Bodil Stilling, Kap 7, Lipider, side 151. Nyt Teknisk Forlag.