Almindelig Gyldenris
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Almindelig Gyldenris (Solidago virgaurea)
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Gyldenris (Solidago virgaurea) er en staude med en stiv, opret vækst. Stænglerne er stive, næsten træagtige, runde i tværsnit og mere eller mindre behårede. Bladene sidder spredt, og de er lancetformede med fint savtakket rand. Over- og undersiderne er omtrent ensfarvede og lyst grågrønne. Blomstringen sker i juli-oktober. Blomsterne sidder samlet i en løs stand, der udgår fra enden af skuddet og de nærmeste bladhjørner. De enkelte blomster er små, gule kurveblomster med få, smalle randkroner og en lille opret tot af skivekroner. Frugterne er nødder med en hårformet fnok.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af den kraftige, næsten vandrette jordstængel, der bærer trævlede rødder og hele den overjordiske del. Planten indeholder stoffer, der gør den stærkt vanddrivende.
- Størrelse
0,75 x 0,25 m (75 x 25 cm/år), heri ikke medregenet skud fra jordstænglens udløbere.
- Hjemsted
| Almindelig Gyldenris | |||||
| L = 5 | T = x | K = x | F = 5 | R = x | N = 4 |
Arten er udbredt i Asien, Kaukasus, Lilleasien, Nordafrika og det meste af Europa, herunder Danmark. Den foretrækker lysåbne eller letskyggede voksesteder, og er tilsyneladende knyttet til tørre, steppeagtige vilkår, men klarer sig de fleste steder. I det franske bjergmassiv, Cevennerne, findes den sammen med bl.a. Almindelig Blærebælg, Almindelig Buksbom, Almindelig Cikorie, Almindelig Ene, Almindelig Fennikel, Almindelig Merian, Calamintha menthifolia (en Bjergmynte-art), Due-Skabiose, Foder-Esparsette, Have-Timian, Hvid Stenkløver, Manna-Ask, Rundbladet Bærmispel, Rød Kornel, Slåen, Smalbladet Soløjetræ, Ægte Isop og Ægte Lavendel.[1]
[redigér] Note
Søsterprojekter med yderligere information:
|