Almindelig Sæbeurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sæbeurt ?
Saponaria officinalis.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Caryophyllales (Nellike-ordenen)
Familie: Caryophyllaceae
Slægt: Saponaria (Sæbeurt)
Art: S. officinalis
Videnskabeligt artsnavn
Saponaria officinalis
L.

Almindelig Sæbeurt (Saponaria officinalis) eller bare kaldet Sæbeurt er en 30-60 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt omkring bebyggelser. Alle dele af planten, men især jordstænglen, indeholder 2-5 % af triterpen-saponiner, som er bundet til quillaiasyre. De virker emulgerende, og det har gjort planten anvendelig til finere vask siden oldtiden.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Sæbeurt er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og glatte, og bærer bladene i modsat stilling. Bladene er elliptiske og helrandede med tre tydelige ribber. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er noget lysere.

Blomstringen sker i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i tætte stande yderst på skuddet. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med sammenvoksede kronrør og hvide eller svagt lyserøde kronblade. Frugterne er kapsler med mange frø.

Rodnettet består af lange, underjordiske stængler og et trævlet rodsystem.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,60 m (50 x 60 cm/år).

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Sæbeurt
L = 7 T = 6 K = 3 F = 5 R = 7 N = 5

Sæbeurt er naturligt udbredt på Madeira og i Lilleasien og Kaukasus samt i Syd- og Østeuropa. I Danmark er den naturaliseret omkring bebyggelse og ses hist og her i hele landet.

Planten foretrækker lysåbne eller let skyggede voksesteder med næringsrig og fugtig, men veldrænet, sandet eller gruset jord. Derfor findes den i grusgrave, ved vejkanter og på jernbanedæmninger. Desuden optræder den i ruderater og flerårige ukrudtsamfund.

I landsbyen Pamhagen i det nordøstlige Burgenland, Østrig, tæt på grænsen til Ungarn, findes arten på tør, kalkrig jord sammen med bl.a. Alm. Katost, Alm. Torskemund, Gul Reseda, Have-Malurt, Hjertebladet Slangerod, Hvid Stenkløver, Læge-Hundetunge, Læge-Jernurt, Pyrenæisk Storkenæb, Svaleurt, Sølv-Potentil og Tvebo Galdebær[1]


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]