Almindelig Sæbeurt
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Saponaria officinalis L. |
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Sæbeurt (Saponaria officinalis) eller bare kaldet Sæbeurt er en 30-60 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt omkring bebyggelser. Alle dele af planten, men især jordstænglen, indeholder 2-5 % af triterpen-saponiner, som er bundet til quillaiasyre. De virker emulgerende, og det har gjort planten anvendelig til finere vask siden oldtiden.
Beskrivelse [redigér]
Sæbeurt er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og glatte, og bærer bladene i modsat stilling. Bladene er elliptiske og helrandede med tre tydelige ribber. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er noget lysere.
Blomstringen sker i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i tætte stande yderst på skuddet. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med sammenvoksede kronrør og hvide eller svagt lyserøde kronblade. Frugterne er kapsler med mange frø.
Rodnettet består af lange, underjordiske stængler og et trævlet rodsystem.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,60 m (50 x 60 cm/år).
Voksested [redigér]
| Sæbeurt | |||||
| L = 7 | T = 6 | K = 3 | F = 5 | R = 7 | N = 5 |
Sæbeurt er naturligt udbredt på Madeira og i Lilleasien og Kaukasus samt i Syd- og Østeuropa. I Danmark er den naturaliseret omkring bebyggelse og ses hist og her i hele landet.
Planten foretrækker lysåbne eller let skyggede voksesteder med næringsrig og fugtig, men veldrænet, sandet eller gruset jord. Derfor findes den i grusgrave, ved vejkanter og på jernbanedæmninger. Desuden optræder den i ruderater og flerårige ukrudtsamfund.
I landsbyen Pamhagen i det nordøstlige Burgenland, Østrig, tæt på grænsen til Ungarn, findes arten på tør, kalkrig jord sammen med bl.a. Alm. Katost, Alm. Torskemund, Gul Reseda, Have-Malurt, Hjertebladet Slangerod, Hvid Stenkløver, Læge-Hundetunge, Læge-Jernurt, Pyrenæisk Storkenæb, Svaleurt, Sølv-Potentil og Tvebo Galdebær[1]
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
Note [redigér]
Kilder [redigér]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
