Madeira

Região Autónoma da Madeira

Flag Nationalvåben
Nationalt motto: "Das ilhas, as mais belas e livres" (Portugisisk) "Af alle øer, den mest smukkeste og frie"
Nationalmelodi: A Portuguesa (national) Hino da Região Autónoma da Madeira (lokal)
Hovedstad	Funchal 32°39′ N 16°55′ W
Største by	Funchal
Officielle sprog	Portugisisk
Regeringsform Præsident	Autonom region Alberto João Jardim
'
Areal  • Total  • Vand (%)	828 km² (nr. 181)
Indbyggertal  • 2006 anslået  • [[]] folketælling  • Tæthed	245.806 (nr. 176) 295/km² (nr. 45)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2003 anslået €4,6 milliarder (nr. ) 18,000 (nr. )
Valuta	Euro (€) (EUR)
Tidszone  • Sommer (DST)	WET (UTC) EST (UTC+1)
Nationalt topdomæne	.pt
Telefonkode	+351
Kendingsbogstaver (bil)
Luftfartøjsregistreringskode

For alternative betydninger, se Madeira (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Madeira)

Madeira er dels en gruppe portugisiske øer i det østlige Atlanterhav ("Madeira-øerne") og dels navnet på hovedøen i øgruppen. De ligger ud for Marokko og Nord for de Kanariske Øer. Madeira er videre navnet på den selvstyrende region (Região Autónoma da Madeira), som også består af øene Porto Santo og de to ubeboede øgrupper Selvagensøerne og Desertasøerne. Øerne har et samletareal på 797 kvadratkilometer og et indbyggertal på omkring 250 000. Øernes hovedstad og den største by, Funchal med 104.000 indbyggere, ligger på hovedøen Madeira. Øerne er nu en autonom region under Portugal.

Historie

Madeira blev formodentlig i det 6. århundrede f.Kr. opdaget af Fønikerne, sådan beretter den græske historiker Diodor (el. Diodorus Siculus) (c.90-c.30 f.v.t.). Plinius den Ældre beretter i sin Naturalis Historia at der overfor det fremspringende Kap det høje Atlas ligger øen Atlantis, som kan være Madeira. Plinius betegner hele øgruppen som Purpurøerne. I følge Claudius Ptolemæus bliver Maderias hovedø betegnet som „Erythia“ og den nordligere mindre ø Porto Santo som „Paena“. I denne tid er der ingen henvisninger om besøg eller bosættelse. Det såkaldte Medici-kort fra 1351 viser at der ud for den afrikanske kyst ligger de tre øer, Porto Séo, Deserta og Isola de Lolegname.

1419 genopdagede den portugisiske søfarer João Gonçalves Zarco øerne. Det er dog kendt, at skibe på tilbagevejen fra de Kanariske Øer allerede i det 14. århundredere regelmæssig passerede øerne. Fra 1420 blev Madeira beboet af Portugiserne. Fra Guineakysten, fra de Kanariske Øer og senere fra Nordamerika blev der bragt slaver til øerne. Det kostbare laurbærtræ blev hovedsagelig benyttet til bygning af skibe. Temmelig hurtigt indførte de portugisiske indbyggere på Madeira kornmarker og kvægavl. Det nødvendige land indvandt man ved at afbrænde skov og krat. vigtig rolle spillede også de fra Sicilien indførte sukkerrør. 1452 indførtes de første vandmøller til brug for bearbejdningen af sukkerrør, omkring den samme tid anlagdes de første vandingskanaler de såkaldte Levadaer. Allerede i midten af det 15. århundrede leverede Portugal sukker til det europæiske sukkermarked.

Christoffer Columbus besøgte 1478 som sukkerkøbmand øen. Øens frugtbarhed og velstand lokkede 1480 mange europæiske købmænd til at slå sig ned på øen. Pave Leo 10. ophøjede 1514 øen til at have sit eget stift. Madeira havde 1515 19.000 indbyggere, derunder ca. 3.000 slaver. Sukkerrørerne gav omkring 1521 stadig dårligere udbyttte og mange af sukkermarkerne blev forvandlet til vinmarker. Druerne stammede oprindelig fra Cypern, Kreta og Sicilien.

1580 blev Portugal i en personalunion forbundet med Spanien, og dermed blev Madeiras forvaltning centraliseret. Portugiserne revolterede 1640 mod Spanien og blev igen et ufhængigt kongerige. På Madeira beholdt portogiserne den sf spaniolerne indførte centralforvaltning. For sejlskibene i den Nye Verden der var undervejs til Amerika eller Indien var Madeira en vigtig mellemstation. Madeira var ligeledes omladeplads for de fra Vestafrika kommende slavehandlere.

Geografi

Madeira udgør, sammen med Azorerne, Kanariske Øer og Kap Verde, øgrupperne Makaronesien. Disse øer er alle af vulkansk oprindelse, og opstod i tertiærperioden.

Øgruppen Madeira består følgende øer:

• Madeira med to mindre øer på østspidsen (Ilhéu de Agostinho og Ilhéu do Farol), samt en del holme og skær langs kysten. I alt 735,7 kvadratkilometer.
• Porto Santo med en del omkringliggende øer, holme og skær. De største er Ilhéu de Baixo (Ilhéu da Cal), Ilhéu de Cima (Ilhéu do Farol), Ilhéu das Cenouras og Ilhéu de Ferro,med et samlet areal på 42,2 kvadratkilometer.
• Øerne Ilhas Desertas: Chão, Deserta Grande og Bugio har et samletareal på 13,7 kvadratkilometer.

Øgruppen Ilhas Selvagens er en del af regionen Madeira. Afstanden (280 km) er imidlertid så stor at det kan diskuteres om disse geografisk tilhører Madeira som øgruppe. De ligger faktisk nærmere Kanariøerne. De største af Selvagensøerne er Selvagem Grande, Selvagem Pequena og Ilhéu de Fora. Det samlede areal er på ca. 3 kvadratkilometer.

Câmara de Lobos på Madeira

Øen Madeira har et areal på 737 kvadratkilometer. Den er ca 58 kilometer lang og 23 kilometer på det bredeste. 90 procent øens areal er bjerge. En bjergkæde danner øens længdeakse og deler den tydelig i en nordlig og en sydlig halvdel. Det højeste punkt er Pico Ruivo på 1861 meter. Fra bjergkæden udgår der sidearme, og mellem disse løber der dybe slugter og dale.

Den vestlige del af bjergkæden danner bjergområdet Paúl da Serra, på ca 22 kvadratkilometer i en højde af ca 1400 meter. I øst afsluttes øen med spidsen Ponta de São Lourenço. Her er klimaet meget tørt, og floraen er mindre end på resten af øen. Det er muligt at køre i bil fra Funchal til Pico do Arieiro], der er et nærliggende højt punkt. En af de få flade strækninger på Madeira er den vestlige "top" af øen langs vejen med nummer 110 omkring Rabaçal (Paúl da Serra).

Langt de fleste byer ligger ud til vandet. Kysten ved Funchal fra byerne/bydelene Ribeira Brava over Câmara de Lobos, São Martinho, det egentlige Funchal, Caniço, Santa Cruz til Machico er stort set sammenhængende bebygget. Andre større byer omkring Madeira er Porto da Cruz, Santana, São Jorge, Boaventura, São Vicente, Seixal, Porto Moniz på nordkysten, Ponta do Pargo på vestkysten og Jardim do Mar i det sydvestlige Madeira.

Øen Porto Santo er 42,2 kvadratkilometer (12 kilometer lang og 5 kilometer på det bredeste). Landskabet er overvejende bakker og åser. Det højeste punkt er på 517 meter. Mens Madeira næsten ingen strande har, er der på Porto Santo ca 9 kilometer sandstrand.

Desertasøerne er en slags fortsættelse af Madeira og Ponta de São Lourenço, og flere af øerne har langsgående bjergkæder.

Havområderne mellem øerne er meget dybe: Ned mod 200 meter mellem Madeira og Desertas, og helt ned mod 2500 meter mellem Madeira og Porto Santo.

Naturparker og reservater

Madeira betyder træ på portugisisk. Da de portugisiske bosættere kom til øen, var den dækket af tæt subtropisk skov, som nu er ryddet. På den nordlige del af øen er der stadig lidt af den berømte 'laurisilva'-skov tilbage.

1. Madeira naturpark
2. Ilhas Desertas naturreservat
3. Ilhas Selvagens naturservervat
4. Garajau naturreservat
5. Rocha do Navio naturreservat

Laurisilvaskovene på Madeira er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste (Europa) .

Transport

Der er lufthavne på hovedøen (Madeira Lufthavn - FNC) og på Porto Santo (Porto Santo Lufthavn - PXO) . Der er flyforbindelse til Lissabon og mange andre europæiske byer.

Der er i juni 2008 startet en færgeforbindelse mellem Portimao og Funchal, og der er færge mellem hovedøen og Porto Santo.

I de senere år er der anlagt en række nye veje. Således er der motorvej fra lufthavnen på Madeira langs hele den sydøstlige del til vest for Funchal, og det tager nu kun omkring 20 minutter at komme fra lufthavnen til hotelområdet, der ligger i det vestlige Funchal. De fleste fjerntliggende byer blevet forbundet med Funchal via "lige" veje med tunneler og broer, hvor der før kun var krogede små bjergveje.

I den nordvestlige del af Madeira går der en ny hovedvej mellem São Vicente og Porto Moniz. Den gamle vej er der stadig. Nogle dele af den gamle vej er ensrettede, så man nu kun kan køre fra øst (São Vicente) mod vest (Seixal).

Der er billige bus og taxi, men intet tog på Madeira.

Turisme

De mange kanaler (levadas) til opsamling af bjergenes nedbør præger Madeira

Madeira er et mål for helårsturisme pga. klima og det bjergrige frodige landskab. Der er også mulighed for vandring langs vandingskanalerne levadaerne. Der findes mange danske rejsebureauer der har Madeira som rejsemål som blandt andet Star Tour, Profil Rejser, Spies og Tjæreborg.

Badeferie

Der er stort set ingen badestrande på Madeira. Naboøen Porto Santo har dog en lang sandstrand og på selve Madeira er der en række byer på nordkysten - Porto Moniz, Porto da Cruz, Foz da Ribeira - som har saltvands-swimmingpool direkte ud til havet. I vintersæsoner kan de være lukkede eller for kolde at bade i.

Overnatning

Madeira har blot én campingplads (Parque de Campismo), og den ligger i nordvest ved Porto Moniz. Det er tilladt at campere i nationalparkerne med tilladelse.

Madeira har mange hoteller, specielt i Funchal hvor de fleste ligger i den vestlige del af byen - hotelzonen. Reid's Palace er nok Madeiras kendteste hotel og har haft mange kendte gæster, bl.a. Winston Churchill, der 1950 skrev The Hinge of Fate (Vendepunktet) her. Hotellet Pestana Casino Park er tegnet af den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer og har et vulkan-formet kasino. Der ligger også mange hoteller i de små byer uden for Funchal.

Bibliografi

• Turen går til Madeira, Politikens rejsebøger - en guide i lommebogsformat om Maderia.
• Melissa de Viliers og andre, Rejsen rundt i Madeira, Politikens Forlag, 2000. ISBN 87-567-6280-1. En dansk oversættelse af fra den engelske Madeira Insight Guide. Bogen er på 274 sider med mange farvefoto.
• Matthew Hancock, Madeira, Rough Guides, ISBN 1-84353-446-0. Engelsk-sproget generel rejsefører.
• John og Pat Underwood, Madeira, Sunflower Landscapes serien, Sunflower Books, 2005 (8. udgave), ISBN 1-85691-264-7. Engelsk-sproget bog med beskrivelse af bil- og vandreture på Madeira.
• John Underwood, Madeira, Sunflower Books, 1987. Bog der der udelukkende består af farvefotografier der ikke kom med i "Landscapes" bogen.

Eksterne link og referencer

• Madeira - blomsterøen med det milde klima - Portugalnyts danske guide til Madeira
• Turismo da Medeira - Den officielle turist web-side, der findes på sprogene portugisisk, engelsk, tysk og fransk.
• Kort: MSN Maps & Directions

Rejsebeskrivelser

• Erik Pontoppidan, Trekking på Madeira - et fantastisk sted for vandrere og naturelskere. En rejsebeskrivelse med billeder.
• Eric Bentzen, Madeira 2003.
• Tina Hauerslev og Jesper Kampp, Walks by the Levadas and a flora as rich and varied as in a botanical garden... Madeira has it! - engelsksproget rejsebeskrivelse af vandreture på Madeira

Wikimedia Commons har medier relateret til: Madeira