Madeira

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Região Autónoma da Madeira
Madeiras flag Madeiras nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: "Das ilhas, as mais belas e livres" (Portugisisk)
"Af alle øer, den mest smukkeste og frie"
Nationalmelodi: A Portuguesa (national)
Hino da Região Autónoma da Madeira (lokal)
Madeiras placering
Hovedstad Funchal
32°39′N, 16°55′W
Største by Funchal
Officielle sprog Portugisisk
Regeringsform
Præsident
Autonom region
Alberto João Jardim
'
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
828 km² (nr. 181)
Indbyggertal
 • 2006 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
245.806 [1] (nr. 176)


295/km² (nr. 45)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2003 anslået
€4,6 milliarder [1] (nr. )
18.000 (nr. )
Valuta Euro (€) (EUR)
Tidszone
 • Sommer (DST)
WET (UTC)
EST (UTC+1)
Nationalt topdomæne .pt
Telefonkode +351
Kendingsbogstaver (bil) P
Luftfartøjsregistreringskode CS
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Madeira (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Madeira)

Madeira er dels en gruppe portugisiske øer i det østlige Atlanterhav ("Madeira-øerne") og dels navnet på hovedøen i øgruppen. De ligger ud for Marokko og nord for de Kanariske Øer. Madeira er desuden navnet på den selvstyrende region (Região Autónoma da Madeira), som også består af øerne Porto Santo, samt de to ubeboede øgrupper Selvagensøerne og Desertasøerne. Øerne har et samlet areal på 797 km² og et indbyggertal på omkring 250 000. Øernes hovedstad og den største by, Funchal med 104.000 indbyggere, ligger på hovedøen Madeira. Øerne er nu en autonom region under Portugal.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Madeira blev formodentlig i det 6. århundrede f.Kr. opdaget af fønikerne, sådan beretter den græske historiker Diodor (el. Diodorus Siculus) (c.90-c.30 f.v.t.). Plinius den Ældre beretter i sin Naturalis Historia at der over for det fremspringende Kap det høje Atlas, ligger øen Atlantis, som kan være Madeira. Plinius betegner hele øgruppen som Purpurøerne. I følge Claudius Ptolemæus bliver Maderias hovedø betegnet som "Erythia", og den nordligere mindre ø Porto Santo som "Paena". I denne tid er der ingen henvisninger om besøg eller bosættelse. Det såkaldte Medici-kort fra 1351 viser at der ud for den afrikanske kyst ligger de tre øer, Porto Séo, Deserta og Isola de Lolegname.

1419 genopdagede den portugisiske søfarer João Gonçalves Zarco øerne. Det er dog kendt, at skibe på tilbagevejen fra de Kanariske Øer allerede i det 14. århundrede regelmæssigt passerede øerne. Fra 1420 blev Madeira beboet af portugiserne. Fra Guinea, de Kanariske Øer, og senere fra Nordamerika, blev der bragt slaver til øerne. Det kostbare laurbærtræ blev hovedsagelig benyttet til bygning af skibe.

Temmelig hurtigt indførte de portugisiske indbyggere på Madeira kornmarker og kvægavl. Det nødvendige land indvandt man ved at afbrænde skov og krat. Vigtig rolle spillede også de fra Sicilien indførte sukkerrør. 1452 indførtes de første vandmøller til brug for bearbejdningen af sukkerrør, omkring den samme tid anlagdes de første vandingskanaler – de såkaldte levadaer. Allerede i midten af det 15. århundrede leverede Portugal sukker til det europæiske sukkermarked.

Pave Leo 10. ophøjede 1514 øen til at have sit eget stift. Madeira havde 1515 19.000 indbyggere, herunder ca. 3.000 slaver. Sukkerrørene gav omkring 1521 stadig dårligere udbytte og mange af sukkermarkerne blev forvandlet til vindruemarker med henblik på at producere vin. Druerne stammede oprindelig fra Cypern, Kreta og Sicilien.

Portugal blev i 1580 forbundet med Spanien i en personalunion (den Iberiske union), og dermed blev Madeiras forvaltning centraliseret. Portugiserne gjorde oprør i 1640 mod Spanien og blev igen et uafhængigt kongerige. På Madeira beholdt portugiserne den af spaniolerne indførte centralforvaltning. For sejlskibene i den Nye Verden, der var undervejs til Amerika eller Indien, var Madeira en vigtig mellemstation. Det var ligeledes omladeplads for slavehandlerne, som sejlede fra Vestafrika.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Madeira udgør, sammen med Azorerne, de Kanariske Øer og Kap Verde, øgrupperne Makaronesien. Disse øer er alle af vulkansk oprindelse, og opstod i tertiærperioden.

Øgruppen Madeira består følgende øer:

  • Madeira med to mindre øer på østspidsen (Ilhéu de Agostinho og Ilhéu do Farol), samt en del holme og skær langs kysten. I alt 735,7 km².
  • Porto Santo med en del omkringliggende øer, holme og skær. De største er Ilhéu de Baixo (Ilhéu da Cal), Ilhéu de Cima (Ilhéu do Farol), Ilhéu das Cenouras og Ilhéu de Ferro, med et samlet areal på 42,2 km².
  • Ilhas Desertas: Chão, Deserta Grande og Bugio har et samlet areal på 13,7 km².

Øgruppen Ilhas Selvagens er en del af regionen Madeira. Afstanden (280 km) er imidlertid så stor at det kan diskuteres om disse geografisk tilhører Madeira som øgruppe. De ligger faktisk nærmere de Kanariske Øer. De største af Selvagensøerne er Selvagem Grande, Selvagem Pequena og Ilhéu de Fora. Det samlede areal er på ca. 3 km².

Madeira[redigér | redigér wikikode]

Câmara de Lobos på Madeira

Øen Madeira har et areal på 737 km². Den er ca 58 km lang og 23 km på det bredeste. 90 % af øens areal er bjerge. En bjergkæde danner øens længdeakse og deler den tydeligt i en nordlig og en sydlig halvdel. Det højeste punkt er Pico Ruivo med 1.861 m.o.h. Fra bjergkæden udgår der sidearme, og imellem disse løber der dybe slugter og dale.

Den vestlige del af bjergkæden danner bjergområdet Paúl da Serra, på ca. 22 km² i en højde af ca. 1.400 meter. I øst afsluttes øen med spidsen Ponta de São Lourenço. Her er klimaet meget tørt, og floraen er mindre end på resten af øen. Det er muligt at køre i bil fra Funchal til Pico do Arieiro, der er et nærliggende højt punkt. En af de få flade strækninger på Madeira, er den vestlige "top" af øen langs rute 110 omkring Rabaçal (Paúl da Serra).

Langt de fleste af byerne ligger ud til vandet. Kysten ved Funchal fra byerne/bydelene Ribeira Brava over Câmara de Lobos, São Martinho, det egentlige Funchal, Caniço, Santa Cruz til Machico er stort set sammenhængende bebygget. Andre større byer omkring Madeira er Porto da Cruz, Santana, São Jorge, Boaventura, São Vicente, Seixal, Porto Moniz på nordkysten, Ponta do Pargo på vestkysten og Jardim do Mar i det sydvestlige Madeira.

Porto Santo[redigér | redigér wikikode]

Porto Santo med byen Vila Baleira i forgrunden

Øen Porto Santos areal er på 42,2 km². Den er ca. 12 km lang og 5 km på det bredeste. Landskabet er overvejende bakker og åser. Det højeste punkt er på 517 meter. Mens Madeira næsten ingen strande har, er der på Porto Santo ca. 9 km sandstrand.

Desertasøerne er en slags fortsættelse af Madeira og Ponta de São Lourenço, og flere af øerne har langsgående bjergkæder.

Havområderne mellem øerne er meget dybe: Ned mod 200 meter mellem Madeira og Desertas, og helt ned mod 2.500 meter mellem Madeira og Porto Santo.

Naturparker og reservater[redigér | redigér wikikode]

Madeira betyder træportugisisk. Da de portugisiske bosættere kom til øen, var den dækket af tæt subtropisk skov, som nu er ryddet. På den nordlige del af øen er der stadig lidt af den berømte 'laurisilva'-skov tilbage.

  1. Madeira naturpark
  2. Ilhas Desertas naturreservat
  3. Ilhas Selvagens naturservervat
  4. Garajau naturreservat
  5. Rocha do Navio naturreservat

Laurisilvaskovene på Madeira er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste for Europa [2].

Transport[redigér | redigér wikikode]

Madeira Lufthavn

Der er lufthavne på hovedøen (Madeira Lufthavn – FNC) og på Porto Santo (Porto Santo Lufthavn – PXO) [3]. Herfra er flyforbindelse til Lissabon og mange andre europæiske byer.

Der er i sommeren 2008 startet en færgeforbindelse mellem Portimao og Funchal, og der er ligeledes færge mellem hovedøen og Porto Santo.

Fra lufthavnen på Madeira og langs med hele den sydøstlige del til vest for Funchal, er der blevet anlagt en motorvej, så turen kan tilbagelægges på omtrent 20 minutter. De fleste af de fjerntliggende byer er blevet forbundet med Funchal via "lige" veje med tunneler og broer, hvor der før kun var små, krogede bjergveje.

I den nordvestlige del af Madeira, går der en ny hovedvej mellem São Vicente og Porto Moniz. Den gamle vej er der stadig. Nogle dele af den gamle vej er ensrettede, så man nu kun kan køre fra øst (São Vicente) mod vest (Seixal).

For at nå rundt, kan anvendes enten bus eller taxi. Der er ingen jernbaner på Madeira.

Der er et velfungerende bussystem, som er delt op mellem flere selskaber. Horarios do Funchal opererer i Funchal og omkringliggende byer. Hertil benyttes et elektronisk klippekort, hvor man på forhånd kan optanke ture i de fleste avis- og tobakskiosker samt de grønne skure og automater ved havnepromenaden. Det er desuden muligt at købe et klip i bussen, dog til en lidt dyrere pris. Alle hoteller og optankningssteder kan oplyse om ruteplaner. Generelt kan man komme rundt i Funchal med nogle ganske få ruter, hvor busserne kommer med 10-20 minutters intervaller.

Der findes desuden en sightseeingbus, som man køber en dagsbillet til, og hvor man kan hoppe af og på hele dagen. Bussen stopper undervejs gennem byen og ved udvalgte seværdigheder. Det er en guidet tur, hvor man i et sæt hovedtelefoner bliver fortalt, hvad man passerer. Dette er også tilgængeligt på dansk.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

De mange kanaler (levadas) til opsamling af bjergenes nedbør præger Madeira

Madeira er et mål for helårsturisme pga. klima og det bjergrige frodige landskab. Der er også mulighed for vandring langs vandingskanalerne levadaerne.

Badeferie[redigér | redigér wikikode]

Der er stort set ingen badestrande på Madeira. Der findes dog en ganske populær, kunstigt anlagt strand i Machico, hvor sandet er importeret fra Marokko. Naboøen Porto Santo har desuden en lang sandstrand, og på selve Madeira er der en række byer på nordkysten – Porto Moniz, Porto da Cruz, Foz da Ribeira – som har saltvands-svømmebassiner direkte ud til havet. Der findes også flere af disse havbade i selve Funchal.

Overnatning[redigér | redigér wikikode]

Madeira har mange hoteller, specielt i Funchal hvor størsteparten ligger i den vestlige del af byen (hotelzonen/Lido-området). Generelt ligger hotelstandarden ganske højt. Reid's Palace er nok Madeiras mest kendte hotel, og også et af de dyreste, som har haft mange prominente gæster, såsom Winston Churchill, der i 1950 skrev sin bog Vendepunktet her.

Madeira har blot én campingplads (Parque de Campismo), og den ligger i nordvest ved Porto Moniz. Det er tilladt at campere i nationalparkerne med tilladelse.

Hotellet Pestana Casino Park er tegnet af den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer og har et vulkan-formet kasino.

Shopping[redigér | redigér wikikode]

Specielt i Funchal er der gode shoppingmuligheder. Der findes rigtig mange shoppingcentre rundt omkring i byen. Af de større kan nævnes Dolce Vita i midtbyen, Forum Madeira i vestbyen (Lido-området) og Anadir i midtbyen. Det største shoppingcenter er Madeira Shopping, som ligger circa 15 minutters kørsel fra Funchal. Der kører også en lokalbus dertil. Shoppingcentrene bugner med butikker af høj standard. Det er også muligt at gøre et godt køb på markedet i Funchal, tæt ved svævebanen. Her sælges blomster (afskårne, planter, frø og løg), frugter i alverdens farver og ikke mindst souvinirs, ligesom der findes et fiskemarked med friske fisk. Der findes mange supermarkeder på øen, hvor kæden Pingo Doce er den mest dominerende.

Mad[redigér | redigér wikikode]

Madeira byder på et spændende og appetitvækkende udvalg af mad. Det er et absolut must at smage espetada, som er stykker af oksekød, hængt på et spyd, som sidder i et stativ på bordet. Kødet er krydret med blandt andet laurbær. Der er desuden fisken espada, som på trods af sit udseende smager fortrinligt. Den tilberedes på rigtig mange måder, hvor den mest klassiske er sammen med en lille sød banan. Lapas er også en meget lokal ret, som er muslingelignende skaldyr, halveret og stegt i en pande. Restaurantkvaliteten er generelt høj, og man skal være uheldig for at finde en decideret dårlig restaurant.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]