Almindelig taks
| Taks | |
|---|---|
 Foto: Emőke Dénes | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Pinopsida (Nåletræ-klassen) |
| Orden | Pinales (Gran-ordenen) |
| Familie | Taxaceae (Taks-familien) |
| Slægt | Taxus (Taks) |
| Art | T. baccata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Taxus baccata L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Almindelig Taks (Taxus baccata) På dansk og oldnordisk Yr eller Ir -men ofte blot kaldt Taks - er vildtvoksende, men næsten udryddet i Danmark. Det kan enten være et lille, regelmæssigt og stedsegrønt træ eller en bred kroget busk med en tæt grenet vækstform. Planten dyrkes i haver og parker i talrige, ofte stærkt afvigende sorter. Veddet er sejt og rødbrunt.
Beskrivelse
Taks er et lille, stedsegrønt træ eller en stor busk. Vækstformen kan være meget varieret, og flere af de dyrkede sorter har stærkt afvigende form. Stammer og grene kan være meget uregelmæssige i tværsnit. Barken er først grønlig (i op til 3 år), så bliver den brun med smalle strimler. Gammel gren- eller stammebark skaller af i flager og afslører derved den røde, orangerøde, gule eller brune underbark. Knopperne er spredte, små, ægformede og grønne.
Nålene er mørkegrønne med tydelig spids og med en langsgående køl på oversiden. De hanlige blomster er samlet i raklelignede stande, mens hunblomsterne er enlige eller få sammen. Frugterne er bæragtige og røde med slimet, vammelt-sødt frugtkød og en giftig, grøn kerne. Som regel finder man kun rent hanlige eller rent hunlige (frugtbærende) individer.
Rodsystemet består af tæt forgrenede hovedrødder, der når dybt ned, og mange trævlede og overfladiske finrødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 × 8 m (30 × 25 cm/år) – dette gælder træformen.
Hjemsted
| Taks | |||||
| L = 8 | T = 6 | K = x | F = 5 | R = 7 | N = x |
Taks er oprindeligt hjemmehørende på mineralrig, fugtig bund i Danmark, hvor den dannede underskov under blandede løvskove. Veddets brugbarhed og træets giftighed (specielt for heste) har dog gjort, at planten er næsten helt udryddet.
I Munkebjergskoven på Vejlefjordens sydside har man den eneste vildtvoksende, danske bestand af arten. Her findes den sammen med bl.a. Ahorn, Ask, Alm. Bingelurt, Bøg, Kambregne, Bjerg-Mangeløv, Ensidig Vintergrøn, Finger-Star, Glat Hullæbe, Gul Anemone, Hulrodet Lærkespore, Hvid Anemone, Kæmpe-Star, Stor Frytle, Tyndakset Star og Tætblomstret Hullæbe[1].
Forskellige former er i øvrigt meget almindelige i haver, parker og på kirkegårde.
Giftighed
Hele planten – undtagen frøkappen – er stærkt giftig. Plant derfor ikke hunlige planter, hvor der færdes småbørn. Planten er så giftig at en hest kan falde død om mens den har grenen fra Taks i munden.[kilde mangler] Denne overdrivelse af plantens giftighed har muligvis været medvirkende til, at Danmarks oprindelige bestand af Yr er stærkt fortrængt.
Anvendelse
Historisk
Taks er ekstremt anvendeligt til fremstilling af langbuer. Særligt knastfrit tætåret taks er godt. I middelalderen blev taks dyrket til fremstilling af buer i stor stil. Årsagen er, at kernetræet er godt at komprimere, og splintvedet er godt at strække. Dette giver et særligt godt "kast" når man skyder en pil af sted.
Mytologisk
Yggdrasil, der i nordisk mytologi er livets, træ er i følge nogle kilder i virkeligheden ikke en ask; men snarere yr,[2] i det træet i Eddaen(hvilken Edda yngre eller ældre) beskrives som et evigt og stedsegrønt træ med nåle. Denne teori falder i tråd med træets evne til at blive tusinder af år gammelt.
Medicinsk
Træet indhold af taxaner herunder Paclitaxel i "Taxol" og Docetaxel i "Taxotere", der anvendes som effektive cytostatika til kemoterapi i forbindelse med blandt andet æggestokkræft, lungekræft og brystkræft, har forstærket medicinalindustriens interesse for træet. Senest er "Abraxane", der indeholder Paclitaxel bundet til plasmaproteinet Albumin, blevet godkendt af Den europæiske Lægemiddelstyrelse i 2008
I dag
Taks tåler dyb skygge og hård klipning. Begge dele har gjort træet til en værdsat plante på kirkegårde og i privathaver. Plantens ved er meget sejt og holdbart, men da alle dele af den er giftige – og især for heste – blev den næsten fuldstændigt udryddet i løbet af det 18. og 19. århundrede. Dog er bevoksningen i Munkebjergskoven ved Vejle oprindeligt vildtvoksende. Desuden er Taks i dag forvildet i hele landet. Der er udvalgt masser af sorter i arten Almindelig Taks. Her nævnes nogle af de mest brugte:
- Almindelig Taks 'Adpressa Aurea' (Taxus baccata 'Adpressa Aurea')
- Almindelig Taks 'David' (Taxus baccata 'David')
- Almindelig Taks 'Dovastoniana' (Taxus baccata 'Dovastoniana')
- Almindelig Taks 'Dovastonii Aurea' (Taxus baccata 'Dovastonii Aurea')
- Almindelig Taks 'Fastigiata' (Taxus baccata 'Fastigiata')
- Almindelig Taks 'Fastigiata Aurea' (Taxus baccata 'Fastigiata Aurea')
- Almindelig Taks 'Fastigiata Robusta' (Taxus baccata 'Fastigiata Robusta')
- Almindelig Taks 'Melfardii' (Taxus baccata 'Melfardii')
- Almindelig Taks 'Overeynderi' (Taxus baccata 'Overeynderi')
- Almindelig Taks 'Repandens' (Taxus baccata 'Repandens')
- Almindelig Taks 'Robusta Green' (Taxus baccata 'Robusta Green')
- Almindelig Taks 'Semperaurea' (Taxus baccata 'Semperaurea')
- Almindelig Taks 'Standishii' (Taxus baccata 'Standishii')
- Almindelig Taks 'Summergold' (Taxus baccata 'Summergold')
- Almindelig Taks 'Thomsens Dwarf' (Taxus baccata 'Thomsens Dwarf')
Se også
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
- ^ Skov- og Naturstyrelsen: Katalog over Skovudviklingstyper i Danmark – en grundig gennemgang af både skovmæssige og oplevelsesmæssige forhold i de udviklingsformer, skovene har i Danmark.
- ^ Danmarks flora - Taks
Kilde
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).