Vejle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vejle
Vejles bysegl	Købstadsvåben
Vejles rådhus
Overblik
Land:	Danmark
Motto:
Borgmester:	Leif Skov
:
Region:	Region Syddanmark
Kommune:	Vejle Kommune
Grundlagt:	først nævnt 1256
Postnummer:	{{{postnr}}}
Demografi
Vejle by:	50.654 (2009)
- Areal:	km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
Kommunen:	105.884 (2009)
- Areal:	1066,32 km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
{{{indbygtype3}}}:	{{{indbyg3}}}
- Areal:	{{{indbyg3areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone:	GMT +1
Højde OHO:	m
Hjemmeside:	www.vejle.dk
Oversigtskort
Vejle 55°42′N, 9°32′E

Koordinater: 55° 42′ N, 9° 32′ Ø

For alternative betydninger, se Vejle (flertydig). (artikler, som begynder med Vejle)

Denne artikel handler om selve byen Vejle. Ordet Vejle bruges ofte også som en kort betegnelse for Vejle Kommune.

Vejle er en fjordby i Sydjylland og samtidig "hovedstad" i Region Syddanmark. Byen har 50.654 indbyggere (2009) ^[1]. Navnet betyder vadested - hvilket er meget rammende, eftersom byen er beliggende i det inderste af Vejle Fjord, hvor Vejle Ådal og Grejs Ådal (Grejsdalen) løber til. Vejle er nævnt første gang i 1256, og de ældste kendte købstadsprivilegier blev udstedt af Kong Valdemar III den 16. august 1327 i Nyborg.

Arkæologiske udgravninger syd for Kirketorvet viser, at der her har været bebyggelse tilbage til omkring år 1100. Kongens borg, Castrum Wæthel, lå, hvor busstationen nu ligger.

Skrænterne på begge sider af fjorden når store højder omkring Munkebjerg, hvor bøgen springer ud mindst 14 dage tidligere end andre steder i landet. Den indre del af byen voksede op omkring Vejle Å og Grejs Å. Senere er byen vokset op på bakkerne: Søndermarken og Mølholm mod syd, Nørremarken og Uhrhøj mod nord - samt mod vest i 1930'erne, hvor Dæmningen og Boulevarden blev til. Gadenavne som Søndergade, Torvegade, Nørregade, Vestergade illustrerer ganske godt, hvorledes en dansk provinsby har udviklet sig.

Vejle ligger i Vejle Kommune, der blev dannet ved Kommunalreformen i 2007 af de hidtidige kommuner Børkop, Egtved, Jelling, Give og (gamle) Vejle.

[redigér] Geografi

Vejle, der er beliggende i trekantsområdet ud til Lillebælt forbundet med Vejle Fjord, ligger på en holm af smeltevandssalt.^[2] Byens centrum ligger i det centrale Vejle Ådal omgivet af bakker med skov.

Vejle omkring 1900

Vejle Å løber ind gennem Vejle

[redigér] Byinddeling

Vejle inddeles ofte i mindre arealer, som for de flestes vedkommende er tidligere selvstændige byer, der efterhånden som byen er vokset er blevet indlemmet. Søndermarken, Nørremarken og Grejsdalen er dog områder, hvor byen er blevet udbygget indefra.

• Bymidten
• Bredballe – øst for bymidten og nord for fjorden
• Grejsdalen – den nordligste del af byen udformet som en lang smal dal af isen, der smeltede under sidste istid
• Hover – på den vestlige side af Grejsdalen ind mod byen
• Lille Grundet – nord for bymidten og placeret i det nordvestlige hjørne af Nørremarken. Relativt nyt boligområde, da de første huse her blev opført i starten af 1990'erne
• Mølholm – mod sydøst
• Nørremarken – nordøstlig beliggenhed, indeholder bl.a. Nørreskoven
• Petersminde – også kaldet Uhrhøj plaveret vest for Grejsdalen helt ind mod byen
• Store Grundet – område beliggende nord for Lille Grundet, som i begyndelsen af 2000-tallet har oplevet en enorm blomstring
• Vestbyen – den vestligste del af byen indeholdende Trædballe med Himmelpind
• Vinding – samme retning som Mølholm men længere væk fra centrum
• Søndermarken – den sydligste del af byen

[redigér] Demografi

[redigér] Økonomi

Den Hvide Facet

Vejle er det økonomiske centrum i Vejle Kommune og er rigt repræsenteret inden for både industri, handel og serviceydelser. Særligt historisk har industrien været en vigtig byggeklods, hvorimod der i dag satses mere på handel med et stort udvalg af butikker.

[redigér] Industri

Byen var engang kendt som "Danmarks Manchester"^[3], fordi De Danske Bomuldsspinderier en overgang havde store aktiviteter i gang med fabriksbygninger placeret tæt på centrum af byen. Vejle stod i første halvdel af det 20. århundrede som mastodont inden for den danske tekstilindustri, og omkring 25% af arbejderne i byen var beskæftiget herved^[3]. På trods af problemer i koncernen allerede i 50'erne og 60'erne overlevede fabrikken til 1993. I dag bruges de gamle fabrikslokaler til udstillinger, mens andre fabrikker i de seneste år er blevet ombygget til lejeboliger^[4]. Mange vil også nikke genkendende til Dandy-fabrikkerne, og endelig var Tulip-slagterierne en stor arbejdsplads, som dog begge er lukket i dag.

Historisk set var havnen det største industriområde, som for alvor blev attraktivt efter ombygningen af havnen og jernbanens grundlæggelse. Virksomhederne placeret i Grejsdalen blev drevet på vandkraft.

I dag er Vejle bl.a. karakteriseret ved et stort antal IT-virksomheder.

[redigér] Handel

Vejle er kendt som en driftig handelsby med et stort udbud af både kædebutikker og specialbutikker. For at fastholde positionen som den førende handelsby i området er der anlagt en ny og forlænget gågade, der sammen med åbningen af Grejs Å ved Dæmningen og de to nyåbnede butikscentre, Bryggen og mary's forsøger at gøre midtbyen endnu mere attraktiv for handlende.

[redigér] Beskæftigelse

Ledigheden er størst blandt de 30-39 årige, hvor forskellen dog er mest udtalt blandt kvinder.

[redigér] Politik

Uddybende artikel: Vejle Kommune.

Byen hører under Vejle Kommune og dets byråd.

[redigér] Infrastruktur

Vejlehavn med Vejlefjordbroen i baggrunden, set fra "Den Hvide Facet"

Vejles historie har været under stor indflydelse af dens infrastruktur. Fjorden, som gjorde det muligt at sejle ind til byen med varer, og åerne, der prægede byens udforming, har sat sine præg på blandt andet den nuværende vejstruktur. Byens nuværende gågade er beliggende på det sted, hvor de ældste veje flød.^[5] I det nye gågadeforløb, som blev tilpasset i perioden 1999 til 2001, kan man kigge ned til den oprindelige vejbelægning nogle meter under jorden gennem dertilindrettede montre i Torvegade, der har sit navn på grund af torvet ved rådhuset.

[redigér] Transport

Intercity-tog ved Vejle Station

Idet Vejle er centralt placeret i landet, er det et knudepunkt for trafikken, hvilket blandt andet viser sig ved, at Danmarks første transportcenter, GateWay E45, er placeret i forbindelse med byen. Denne ligger ved én af de i alt tre motorvejsafkørsler tilknyttet byen, som passeres af motorvejen på den østlige side via Vejlefjordbroen fra 1980. Der er pres på motorvejsnettet omkring Vejle, hvilket har fået Vejdirektoratet til at sætte en undersøgelse i værks angående miljøpåvirkning ved en udvidelse af motorvejen på en strækning syd og nord for Vejle (Skærup til Vejle Nord) fra fire til seks spor.^[6] Herudover er Midtjyske Motorvej ved at blive bygget. Når den er færdig i 2013, vil der være motorvej fra Vejle til Herning.^[7]

Der findes 9 bybuslinjer i Vejle, som kører regelmæssigt i tidsrummet 6-23 (med enkelte undtagelser) og administreres af Sydtrafik. Byen er også forbundet med regionale buslinjer mod nord, syd og vest. Andre regionale forbindelser er jernbanen, der ligeledes går i de tre retninger, dels med Den jyske længdebane, dels med Vejle-Give Jernbane. Jernbanen blev taget i brug i 1868, hvor Vejle Station blev indviet af et musikkorps og et tog på strækningen Horsens-Fredericia.^[8] Herefter er jernbanenettet blevet både udvidet og reduceret til sin nuværende form. Vejle er i dag en udfordring for Danmarks infrastruktur. Der er politisk et ønske om at kunne køre i tog mellem Odense og Århus på en time. Dette er en del af timemodellen, som bl.a. har opbakning fra borgmestrene i landets største kommuner i 6-by-samarbejdet.^[9] Infrastrukturkommissionen fremlagde forslag, der enten indebar en ny jernbanestrækning mellem Børkop og Hedensted Syd med en ny bro over Vejle Fjord eller en ny bro mellem Bogense og Juelsminde.^[10] Begge løsninger indebærer, at en del af togtrafikken ikke vil passere Vejle Station.

Havnen på dens nuværende placering blev indviet i 1827,^[11] hvor bebyggelsen ned i Havnegade stadig var sparsom.^[12] I årene efter anden verdenskrig var havnen vokset til landets andenstørste efter Københavns Havn.^[13] I fjorden sejlede de to fjorddampere Hvidbjerg og Jeppe Jensen – opkaldt efter havnens anlægger – tidligere vandet tyndt, hvor de lagde an ved Munkebjerg, Tirsbæk, Ulbækhus og Fakkegrav, men fra 1932 nedlagde Vejle Dampbåde sejladsen, og Jeppe Jensen fortsatte som bugserbåd, mens Hvidbjerg blev isbryder.^[14] Vejle Havn er nu en økonomisk stabil havn, hvilket blandt andet skyldes byens centrale placering, og der er stor aktivitet.^[15]

Vejle Kommune er også medejer af Danmarks næststørste lufthavn placeret uden for Billund godt 30 km fra Vejle, hvortil lufthavnsbusser jævnligt fører passagerer fra Vejle.

Inden for de seneste år er der blevet sat fokus på cyklister, som i Vejle hidtil ikke har haft særlig gode forhold, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at cykler bruges 40 % mindre end i resten af landet i gennemsnit.^[16] Desuden er cykelparkeringen i Vejle middelmådig, og en undersøgelse fastslår da også, at en tredjedel af borgerne i byen synes forholdene er "ringe".^[17] En række nye cykelparkeringer er planlagt, og to cykelbarometre er blevet anskaffet, som optæller antallet af cyklister på to af byens indfaldsveje.^[18] Disse har dog vist et fald siden opsættelsen i 2005. Vejles mange bakker er en udfordring for at fremme cyklismen. Indfaldsvejene er præget af lange bakker med moderate stigningsprocenter. Horsensvej og Fredericiavej har således 45 og 35 højdemeter. I den indre by er der mange korte, men meget stejle bakker. De mest kendte er nok Kiddesvej og Chr. Wintersvej med gennemsnitlige stigninger på 12% og 15%.^[19]

[redigér] Forsyning og affald

I Vejle sorteres affaldet i sorte og grønne affaldsposer til hhv. restaffald, der ikke kan omdannes til kompost, og organisk affald, der er letnedbrydeligt.^[20] Et nyt regulativ, der omfatter dette system, en art af kildesortering kaldet optisk sortering,^[21] trådte i kraft 1. januar 2003, men kildesortering har været en fast del af Vejle Kommunes miljøpolitik siden 1985, hvor det blev vedtaget at satse på genanvendelse.^[22]

[redigér] Uddannelse

Vejle Bibliotek

I Vejle kan både korte og mellemlange videregående uddannelser tages, idet byens handelsskole udbyder uddannelser til logistikøkonom og datamatiker, og en afdeling af Proffesionshøjskolen i Region Syddanmark er placeret i byen, hvorpå man kan uddanne sig til sygeplejerske.

Af ungdomsuddannelser findes to almene gymnasier, Rosborg Gymnasium og HF og Rødkilde Gymnasium. Vejle Handelsskole har hg- og hhx-uddannelserne, mens Vejle Tekniske Skole står for håndværkeruddannelserne og htx på Vejle Tekniske Gymnasium. Desuden udbyder VUC i Vejle en række fag på lignende niveauer.

Grunduddannelsen i Vejle kan tages på en af byens elleve almindelige folkeskoler, 2 friskoler eller 4 privatskoler (to kristne, hvoraf én er katolsk og en Rudolf Steiner-skole) samt ved særlige behov på en af de to specialskoler. Vejle huser også en særlig skole, hvorpå man kan tage 10. klasse. Et nyt initiativ i Vejle fra sommeren 2008 er at uddanne nye sportstalenter i byen.^[23] Dette sker både i eliteidrætsklasser på Nørremarksskolen (en folkeskole) samt på Vejle Handelsskole, hvor en bolig- og madordning også er tilknyttet.^[24] I fremtiden vil der blive udvidet med mulighed for at kombinere eliteidrætten med andre ungdomsuddannelser. I Grejsdalen ligger også en indremissionsk efterskole med 8. til 10. klassetrin. Ønsker man at gå på højskole i Vejle, er der ligeledes mulighed for dette: En idrætshøjskole samt en højskole for gastronomi, musik og design er placeret i byen.

I år 2000 blev der lavet en undersøgelse vedrørende folkeskoleelevers trivsel, der konkluderede, at eleverne overvejende trivedes godt, men at en lille gruppe centreret om visse skoler synes at klare sig mindre godt.^[25] Af de mest belastede tæller elever med anden etnisk herkomst flertallet.

[redigér] Sport og fritid

Fodboldholdet Vejle Boldklub i rødt og hvidt

Byens traditionsrige fodboldklub - Vejle Boldklub - har hjemført fem danske mesterskaber og vundet Landspokalturneringen seks gange, hvilket er nok til, at begge pokaler har fast plads i klubhuset i Nørreskoven. Vejle Boldklub har fostret mange gode fodboldspillere, heriblandt en af dansk fodboldhistories få verdensstjerner: Allan Simonsen, der i 1977 som hidtil eneste dansker vandt prisen som Europas bedste fodboldspiller. I dag er Vejle Boldklub inde i en genopbygningsfase, der har som mål at få klubben tilbage til toppen af dansk fodbold. I den forbindelse blev et nyt moderne stadion indviet i foråret 2008.

Inden for de øvrige store sportsgrene i Danmark er Vejle dog traditionelt ikke højt repræsenteret. I 1991 blev Vejle Bredballe Håndbold Klub stiftet, som en fusion af to tidligere klubber.^[26] I 2002/03 blev det til en enkelt sæson for herrerne i 1. division, og i øjeblikket er herrerne og damerne i henholdsvis 2. og 3. division.^[27] 2. Division Herrer er dog godt på vej til avancement til den landsdækkende 1. division i øjeblikket.

En stor del af Vejles indendørs sportsfaciliteter er samlet i DGI-huset Vejle, som ligger i den vestlige del af byen. Centret råder over fem haller samt en svømmehal, og der har været afholdt bl.a. EM i boksning, EM i kvindehåndbold og Danish Open i badminton.^[28] Vejle Badminton Klub og Vejle Basketball Klub er heller ikke repræsenteret i de høje rækker.

Den schweiziske cykelrytter Tony Rominger er født i Vejle. Hans mor er dansker, men de flyttede til Schweiz, da han var barn.

[redigér] Kultur

Vejle Vindmølle

Forfatteren Ulrik Gräs er opvokset i Svendsgade i vestbyen eller boulevardparken. Digteren Harald Kidde har boet i Havnegade. Præsten og historikeren Anders Sørensen Vedel stammer ligeledes fra Vejle. Også forfatteren Karl Bjarnhof (28. januar 1898 – 19. juni 1980) var fra Vejle. Komponisten Jacob Gade og billedkunstneren Albert Bertelsen er også fra Vejle.

[redigér] Seværdigheder

Økolariet

Trædballehus nedbrændte i 1954, men var inden da et traktørsted, hvor spillemanden og kroværten Frederik Iversen (1864 - 1948) sammen med egnens musikere - men især sammen sin kollega Jacob Andersen underholdt med sine egne valse og polkaer. De fik deres store gennembrud, da Statsradiofonien fik "øje" på dem i forbindelse med opførelsen af den gamle Lillebæltsbro i midt-trediverne.

En Trædballehuspolka blev det også til, mens Frederik Iversen var kromand på Trædballehus fra 1925 til 1937, og samtidig en landskendt spillemand. Ikke langt fra Trædballehus ligger Himmelpind, der er et udsigtspunkt med en spændende historie.

Møllen på toppen af skrænten mod Søndermarken har været byens vartegn i mange år, fordi den står synlig for alt og alle.

Munkebjerg er i dag et moderne hotel og kursuscenter med spillekasino, men var også tidligere et yndet udflugtsmål. Man kunne rejse dertil via skib, tog og vej - og på et tidspunkt havde man en rulletrappe af træ,^{[Kilde mangler]} der var Europas længste. Her findes også et af Danmarks få serpentinersving på bakken fra strand til bjergets top.

Den Gamle Arrest Det Gamle Arresthus i Vejle tilknyttet Vejle Rådhus, blev i 1984 ombygget og fik året efter Vejle Prisen til fremme af Vejles Forskønnelse. Den Gamle Arrest, som stedet idag kaldes i folkemunde, indeholder idag både café, Caféen Den Gamle Arrest, og en scene hvor der afholdes kulturelle arrangementer, for både bredden og den smalle kunst i Vejle.

Vejle by er også i sig selv en seværdighed. Foruden byens adskillige smukke gamle bygninger, er byen er omgivet af skovklædte bakker og skovene vokser næsten helt ned til byen. Også en sejltur langs fjorden, under broen, og videre ud gennem fjorden, anses som stor oplevelse.

[redigér] Venskabsbyer

Vejle har de følgende 6 venskabsbyer:

• Mikkeli, Finland (siden 1946)
• Roquebrune Cap Martin, Frankrig (siden 1955)
• Jelgava, Letland
• Molde, Norge (siden 1946)
• Borås, Sverige (siden 1946)
• Slesvig, Tyskland (siden 1977)

[redigér] Galleri

Sankt Nikolaj Kirke	Vejle gågade	Gågaden i Vejle	Vejle Rådhus i 1963
Vejle Rådhus i 2009	Vejlefjord	Fakkegrav i 1905	Udsigt fra Kiddesvej i Vejle

[redigér] Se også

• Vejle Kommune
• Vejle Bibliotekerne
• Vejle Stadsarkiv
• Vejle (vådområde) for anden betydning
• Oluf Eie

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Vejle

• VisitVejle
• Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv
• Vejles historie
• Danmarks Statistik - statistikbanken.dk
• Dansk Center for Byhistorie - Vejle

[redigér] Fodnoter