Hulrodet Lærkespore

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Lærkespore ?
Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava).
Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Ranunculales (Ranunkel-ordenen)
Familie: Papaveraceae (Valmue-familien)
Slægt: Corydalis (Lærkespore)
Art: Corydalis cava

Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava) er en staude med en lav, tueformet vækst. Stænglen er hårløs og rund i tværsnit, og den bærer 2-4 spredtstillede blade. Bladene er sammensatte med 3-5 fjersnitdelte eller dybt lappede småblade. Bladranden er hel og begge bladsider er blågrønne. Blomstringen sker i april-maj, hvor man ser blomsterne sidde samlet i en endestillet klase, der rummer 6-16 purpurrøde eller (sjældnere) hvide blomster. De enkelte blomster er uregelmæssige med affaldende bægerblade og 4-tallige kroner, hvor det øverste kronblad danner en spore. Frugterne er kapsler med flere frø, der har myrelegeme.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en stængelknold, der med tiden bliver hul, og forholdsvis få, trævlede rødder.

Størrelse

0,20 x 0,15 m (20 x 15 cm/år)

Hjemsted
Indikatorværdier
Hulrodet Lærkespore
L = 3 T = 6 K = 4 F = 6 R = 8 N = 8

Hulrodet Lærkespore er vidt udbredt i Centraleuropa, og den findes også i bjergene i Sydeuropa. Derimod regnes den for naturaliseret i England, Sverige og Danmark. Arten er karakterplante for bøge- og egeskove, men man træffer den også i skove, der er domineret af Lind og Løn. Desuden optræder den i bunden under krat og læhegn. I blandede løvskove med fugtig muldbund i det østlige Transsylvanien findes den sammen med bl.a. Almindelig Avnbøg, Almindelig Firblad, Almindelig Hyld, Almindelig Mjødurt, Burre-Snerre, Carex brizoides (en Star-art), Eng-Kabbeleje, Hvid-Pil, Kæmpe-Svingel, Læge-Kulsukker, Peberbusk, Rams-Løg, Rød-El, Skvalderkål, Stor Nælde, Tørst og Vorterod.[1]


Note
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog