Almindelig Bingelurt
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Foto: Pleple2000
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Mercurialis perennis L. |
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove. Førne af Bingelurt står øverst på regnormes spiseseddel.
Beskrivelse[redigér]
Alm. Bingelurt er en flerårig, tvebo urt, der har en opret og bestanddannende vækst. Stængelen er opret, rund i tværsnit og ugrenet. Bladene er samlet i den øverste halvdel af skuddet, og de er modsat stillede, bredt elliptiske og behårede med savtakket rand og ca. 2 mm lange fodflige. Begge bladsider er græsgrønne.
Blomstringen foregår i april-maj, og da planten er tvebo, findes der fladedækkende kloner med udelukkende hunlige eller hanlige blomster. Blomsterne sidder samlet i sidestillede aks. Hunblomsterne bæres ud fra aksen på stilke, der er meget længere end den modne frugt. Hanblomsterne er ganske små. Begge typer blomster er 3-tallige og reducerede. Frugten er en dunhåret kapsel med lysegrå og ovale frø.
Rodsystemet består af en krybende jordstængel og et trævlet rodnet.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,15 m (30 x 15 cm/år), heri ikke medregnet rodskud fra samme jordstængel.
Voksested[redigér]
| Alm. Bingelurt | |||||
| L = 2 | T = x | K = 3 | F = x | R = 8 | N = 7 |
Alm. Bingelurt er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og store dele af Europa, herunder også det østlige Danmark, mens den er meget sjælden i Nord – og Vestjylland. Bingelurt foretrækker skyggede voksesteder med fugtig, næringsrig muldbund. Den er karakteristisk for løvskove, men ses sjældent i nåleskove.
I naturparken Medvenica, Kroatien, findes skove, domineret af Bøg i 300-820 m højde. I disse skove er arten en del af bundfloraen sammen med bl.a. Ahorn, Ask, Himmelblå Lungeurt, Knautia drymeia (en art af Blåhat), Konge-Tvetand, Laurbær-Dafne, Peberbusk, Spids-Løn, Storbladet Elm, Storblomstret Kodriver, Tungeblad og Ægte Alpeviol[1]
Konstant surhedsgrad[redigér]
Svenske undersøgelser i 1910'erne viste, at pH er konstant (omkring 7) under Bingelurt-bevoksninger. Det førte i første omgang til en påstand om, at arten er bundet til jordbundsnicher med neutralt pH. Ved kontrolmålinger i 1970'erne viste det sig dels, at Bingelurt flyttede voksested og dels, at pH flyttede med Bingelurt! Dette har – sammenholdt med viden om, at førne af netop Bingelurt står øverst på regnormes spiseseddel – ført til den hypotese, at regnormene flytter med Bingelurt, og at de så i næste omgang er årsag til det høje pH.
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
Note[redigér]
- ↑ Park Prirode: Forests of Medvednica (Engelsk)
Kilder/Henvisninger[redigér]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Bo Mossberg og Lennart Stenberg: Den store nordiske flora, 2. udg. 1999, ISBN 87-12-03446-0
- Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg: Dansk flora, 2006 ISBN 978-87-02-03032-7
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (Svensk)
- Fugleognatur.dk - Billeder og udbredelse i Danmark af Almindelig Bingelurt
