Almindelig Bingelurt
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Bingelurt (Mercurialis perennis)
Foto: Pleple2000 |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Bingelurt (Mercurialis perennis) er en flerårig, tvebo urt, der har en opret og bestanddannende vækst. Stængelen er opret, rund i tværsnit og ugrenet. Bladene er samlet i den øverste halvdel af skuddet, og de er modsat stillede, bredt elliptiske og behårede med savtakket rand og ca. 2 mm lange fodflige. Begge bladsider er græsgrønne. Blomstringen foregår i april-maj, og da planten er tvebo, findes der fladedækkende kloner med udelukkende hunlige eller hanlige blomster. Blomsterne sidder samlet i sidestillede aks. Hunblomsterne bæres ud fra aksen på stilke, der er meget længere end den modne frugt. Hanblomsterne er ganske små. Begge typer blomster er 3-tallige og reducerede. Frugten er en dunhåret kapsel med lysegrå og ovale frø.
- Ikke-synlige træk
Rodsystemet består af en krybende jordstængel og et trævlet rodnet.
- Størrelse
0,30 x 0,15 m (30 x 15 cm/år), heri ikke medregnet rodskud fra samme jordstængel.
- Hjemsted
| Almindelig Bingelurt | |||||
| L = 2 | T = x | K = 3 | F = x | R = 8 | N = 7 |
Almindelig Bingelurt er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og store dele af Europa, herunder også det østlige Danmark, mens den er meget sjælden i Nord - og Vestjylland. Bingelurt foretrækker skyggede voksesteder med fugtig, næringsrig muldbund. Den er karakteristisk for løvskove, men ses sjældent i nåleskove. I naturparken Medvenica, Kroatien, findes skove, domineret af Almindelig Bøg i 300-820 m højde. I disse skove er arten en del af bundfloraen sammen med bl.a. Ahorn, Almindelig Ask, Himmelblå Lungeurt, Knautia drymeia (en art af Blåhat), Konge-Tvetand, Laurbær-Dafne, Peberbusk, Spids-Løn, Storbladet Elm, Storblomstret Kodriver, Tungeblad og Ægte Alpeviol[1] [2]
- Note
- ↑ Park Prirode: Forests of Medvednica (Engelsk)
- ↑ Svenske undersøgelser i 1910'erne viste, at pH er konstant (dvs. omkring 7) under Bingelurt-bevoksninger. Det førte i første omgang til en påstand om, at arten er bundet til jordbundsnicher med neutralt pH. Ved kontrolmålinger i 1970'erne viste det sig, dels at Bingelurt flyttede voksested, og dels at pH flyttede med Bingelurt! Dette har - sammenholdt med viden om, at førne af netop Bingelurt står øverst på regnormes spiseseddel - ført til den hypotese, at regnormene flytter med Bingelurt, og at de så i næste omgang er årsag til det høje pH.
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
[redigér] Kilder/Henvisninger
- Bo Mossberg og Lennart Stenberg: Den store nordiske flora, 2. udg. 1999, ISBN 87-12-03446-0
- Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg: Dansk flora, 2006 ISBN 978-87-02-03032-7
