Almindelig Bingelurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Alm. Bingelurt ?
Foto: Pleple2000
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen)
Familie: Euphorbiaceae (Vortemælk-familien)
Slægt: Mercurialis (Bingelurt)
Art: M. perennis
Videnskabeligt artsnavn
Mercurialis perennis
L.

Almindelig Bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove. Førne af Bingelurt står øverst på regnormes spiseseddel.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Alm. Bingelurt er en flerårig, tvebo urt, der har en opret og bestanddannende vækst. Stængelen er opret, rund i tværsnit og ugrenet. Bladene er samlet i den øverste halvdel af skuddet, og de er modsat stillede, bredt elliptiske og behårede med savtakket rand og ca. 2 mm lange fodflige. Begge bladsider er græsgrønne.

Blomstringen foregår i april-maj, og da planten er tvebo, findes der fladedækkende kloner med udelukkende hunlige eller hanlige blomster. Blomsterne sidder samlet i sidestillede aks. Hunblomsterne bæres ud fra aksen på stilke, der er meget længere end den modne frugt. Hanblomsterne er ganske små. Begge typer blomster er 3-tallige og reducerede. Frugten er en dunhåret kapsel med lysegrå og ovale frø.

Rodsystemet består af en krybende jordstængel og et trævlet rodnet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,15 m (30 x 15 cm/år), heri ikke medregnet rodskud fra samme jordstængel.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Alm. Bingelurt
L = 2 T = x K = 3 F = x R = 8 N = 7

Alm. Bingelurt er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og store dele af Europa, herunder også det østlige Danmark, mens den er meget sjælden i Nord – og Vestjylland. Bingelurt foretrækker skyggede voksesteder med fugtig, næringsrig muldbund. Den er karakteristisk for løvskove, men ses sjældent i nåleskove.

I naturparken Medvenica, Kroatien, findes skove, domineret af Bøg i 300-820 m højde. I disse skove er arten en del af bundfloraen sammen med bl.a. Ahorn, Ask, Himmelblå Lungeurt, Knautia drymeia (en art af Blåhat), Konge-Tvetand, Laurbær-Dafne, Peberbusk, Spids-Løn, Storbladet Elm, Storblomstret Kodriver, Tungeblad og Ægte Alpeviol[1]

Konstant surhedsgrad[redigér | redigér wikikode]

Svenske undersøgelser i 1910'erne viste, at pH er konstant (omkring 7) under Bingelurt-bevoksninger. Det førte i første omgang til en påstand om, at arten er bundet til jordbundsnicher med neutralt pH. Ved kontrolmålinger i 1970'erne viste det sig dels, at Bingelurt flyttede voksested og dels, at pH flyttede med Bingelurt! Dette har – sammenholdt med viden om, at førne af netop Bingelurt står øverst på regnormes spiseseddel – ført til den hypotese, at regnormene flytter med Bingelurt, og at de så i næste omgang er årsag til det høje pH.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]