Almindelig Torskemund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Almindelig Torskemund ?
Almindelig Torskemund (Linaria vulgaris)Foto: J.F. Gaffard
Almindelig Torskemund (Linaria vulgaris)
Foto: J.F. Gaffard
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie: Plantaginaceae (Vejbred-familien)
Slægt: Linaria (Torskemund)
Art: Linaria vulgaris

Almindelig Torskemund (Linaria vulgaris) er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til opret vækst. Stænglerne er hårløse og trunde i tværsnit. Bladene er kransstillede for neden, men spredtstillede op langs stænglerne. De er linjeformede og helrandede med en meget kort stilk. Blomstringen sker i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, meget kompakte klaser. Hver enkelt blomst er uregelmæssig og 5-tallig med en tolappet overlæbe og en trelappet underlæbe samt en lang spore underneden kronen. Kronbladene er lysegule med en orangerød pukkel på underlæben. Frugterne er runde kapsler med mange frø.

Ikke-synlige træk

Rodnettet er dybtgående med en spinkel hovedrod og talrige, fine trævlerødder. Planten danner underjordiske udløbere, sådan at den kan blive bestanddannende. Nektaren i de tæt lukkede læbeblomster kan kun udnyttes af tunge eller meget langsnablede insekter (humlebier og sommerfugle). Planten er rig på flavoner.

Størrelse

0,35 x 0,20 m (35 x 20 cm/år), heri ikke medregnet skud fra udløbere.

Hjemsted
Indikatorværdier
Almindelig Torskemund
L = 8 T = 6 K = 5 F = 4 R = 7 N = 5

Arten er udbredt i Lilleasien, Kaukasus, Centralasien, Østasien og det meste af Europa, herunder også i Danmark, hvor den er almindelig. Den er knyttet til lysåbne voksesteder på porøse, veldrænede og grusede jordtyper, gerne med et højt kalkindhold. Arten var oprindeligt hjemmehørende på strandvolde langs kysterne, men skovrydningen i bondestenalderen skabte nye voksesteder for den. På strandvolden mod Lillebælt ved Troldsmose i Gråsten Skovdistrikt vokser arten sammen med bl.a. Almindelig Draphavre, Almindelig Engelskgræs, Almindelig Følfod, Almindelig Kvik, Almindelig Kællingetand, Almindelig Rajgræs, Almindelig Sankthansurt, Almindelig Strandkål, Bidende Stenurt, Blæresmælde, Gåse-Potentil, Hvid Snerre, Kruset Skræppe, Krybende Potentil, Mørk Kongelys, Prikbladet Perikon, Strandarve, Strand-Kvan, Strand-Mælde og Vild Gulerod[1]


Note


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog