Amerikansk Staffordshire terrier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 31. okt. 2014, 20:23 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ)
Amerikansk Staffordshire terrier
Dansk navn Amerikansk staffordshire terrier
Andre navne amstaff, staffordshire terrier
Hundetype molosser, terrier, bullterriere
Oprindelses­land/-område USA
Forventet livslængde 12 år
Størrelse mellem
Højde 44 - 48 cm
Vægt 16–23 kg
Racen egner sig til Racen er forbudt i Danmark,[1] Norge[2] og Tyskland,[3] se dog overgangsordning for forbudte hunderacer i Danmark. I lande hvor racen ikke er forbudt, anbefales racen til erfarne ejere.[kilde mangler]
Gruppering
FCI Gruppe 3, sektion 3[4]
AKC Terriers
CKC Terriers
KC Terriers
UKC Terrier
Hunderacer

Amerikansk Staffordshire terrier også kendt som Amstaff er en mellemstor, korthåret amerikansk hunderace. I den første halvdel af det tyvende århundrede blev accepteret af American Kennel Club, under navnet Amerikansk Staffordshire Terrier i 1936.[5] Navnet blev ændret for at markere forskellen fra hunderacen Staffordshire Bull Terrier fra England.

Historie

Amstaff er en amerikansk hunderace som nedstammer fra såkaldte bull & terrierblandinger som var populære kamphunde i USA på 1800-tallet.[6] Nøjagtig hvilke hundetyper og blandinger, som ligger til grund for racen er usikkert. Staffordshire Bull Terrier og Amerikansk pitbullterrier (apbt) står imidlertid centralt i racens linjer.

Amerikansk pitbull terrier blev i 1898 anerkendt af United Kennel Club (UKC) som sin egen hunderace. Hunderacen er imidlertid ikke anerkendt blandt andre internationale kennelklubber. Hundetypen var populær, men racen lidt homogen. Dette resulterer i at nogle opdrættere startet opdræt efter bestemte linjer, hvor kamphundslinjerne blev undertrykt. Disse hunde fik efter hvert navnet american staffordshire terrier. Typen blev anerkendt som egen hunderace af American Kennel Club (AKC) i 1936, den gang under navnet staffordshire terrier. Fra 1972 blev præfikset amerikansk lagt til navnet, for å undgå forveksling med staffordshire bull terrier.

Amstaff er primært blevet avlet for sit eksteriør og sine egenskaber som familiehund,[7] mens Amerikansk pitbull terrier gerne har vært avlet for sine brugsegnskaber.[8] Amstaff og Amerikansk pitbull terrier kan imidlertid regnes som varianter af samme hund,[8] den førstnævnte er mest homogen. UKC tillader således amstaffer på sine udstillinger. Ligeledes tillader AKC Amerikansk pitbull terrier på sine, dog kun så længe hundene tilfredsstiller amstaff standarden og har sine registreringspapirer i orden. Hvis hunden først er registreret som en Amerikansk pitbull terrier hos UKC anerkendes den ikke af AKC. Derimod kan den godt registreres som en amstaff hos AKC først, og derefter som en Amerikansk pitbull terrier hos UKC. Da anerkendes den af AKC. FCI anerkender kun amstaff.

Colby's Pincher

Udseende, anatomi og fysik

Amstaff er en middelstor hunderace med en kompakt og stærk muskuløs krop. Den er noget længere end den er høj, med forholdsvis korte ekstremiteter, et forholdsvis stort hoved med kraftfulde kæber og et semikort snudeparti. Pelsen er glat og tilliggende. Alle farver er tilladt, men mere end 80 % hvidt, solbrun, leverfarvet eller sort er ikke at foretrække.

Raceforbud

Den 1. juli 2010 blev den nuværende hundelov vedtaget i det danske Folketing, hvor racen Amerikansk Staffordshire terrier blev inkluderet i listen over forbudte hunde, der således blev ulovliggjort.[9] Dog eksisterer der en såkaldt overgangsordning for hundeejere, som allerede på tidspunktet for vedtagelse af hundeforbuddet var i besiddelse af hunderacen Amerikansk Staffordshire terrier, - læs mere om overgangsordningen i artiklen Forbudte hunderacer.

Endvidere er amerikansk pitbull terrier forbudt i Norge,[2] og Tyskland.[3]

Udstillingsforbud

Justitsministeriet har meddelt Dansk Kennelklub (DKK), at det ikke er tilladt at udstille forbudte hunderacer uden mundkurv. DKK har derpå valgt, at amerikansk staffordshire terrier ikke kan udstilles.[10]

Eksterne henvisninger

Se også

  • Forbudte hunderacer - Oversigt og beskrivelse af øvrige forbudte hunderacer og dertilhørende lovgivning.

Referencer

  1. ^ Hundeloven - Bekendtgørelse af lov om hunde §1a - retsinformation.dk
  2. ^ a b Justitsministeriet - Betænkning om farlige hunde, Betænkning nr. 1514, side 52.
  3. ^ a b Justitsministeriet - Betænkning om farlige hunde, Betænkning nr. 1514, side 63.
  4. ^ FCI rasestandard
  5. ^ "American Staffordshire Terrier History". American Kennel Club (engelsk). 2014. Hentet 2014-05-27.
  6. ^ "Reflecting on Pit Bulls - Whatever they are!". BADRAP (engelsk). 2014. Hentet 2014-06-03.
  7. ^ "Amerikansk Staffordshire Terrier". hundeejere.dk. 2014. Hentet 2014-06-03.
  8. ^ a b "American Staffordshire Terrier". AKC (engelsk). 2014. Hentet 2014-06-03.
  9. ^ Hundeloven - Bekendtgørelse af lov om hunde, § 1a - retsinformation.dk
  10. ^ Dansk Kennelklub (DKK), den 26. juli 2010. Hentet den 31. maj 2014.
DyrSpire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.