1972

1972
MCMLXXII

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1950'erne^, 1960'erne ◄ 1970'erne ► 1980'erne^, 1990'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1967^, 1968^, 1969^, 1970^, 1971 ◄ 1972 ► 1973^, 1974^, 1975^, 1976^, 1977^, ►^, ►►

1972
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1972 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1972 MCMLXXII
Ab urbe condita	2725
Armensk kalender	1421 ԹՎ ՌՆԻԱ
Kinesiske kalender	4668 – 4669 辛亥 – 壬子
Etiopisk kalender	1964 – 1965
Jødisk kalender	5732 – 5733
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2027 – 2028
- Shaka Samvat	1894 – 1895
- Kali Yuga	5073 – 5074
Iransk kalender	1350 – 1351
Islamisk kalender	1392 – 1393

Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972-2024

Se også 1972 (tal)

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

Okinawa overgives til japansk kontrol igen fra USA.
J.C. Hafele og R.E. Keating beviser, at det atomiske urs nøjagtighed afhænger af jordens rotation.

Januar[redigér | rediger kildetekst]

2. januar – den amerikanske satellit Mariner 9, begyndte at kortlægge planeten Mars
5. januar - USA's præsident Richard Nixon igangsætter udviklingen af rumfærge-programmet
6. januar – USA leverer den gamle ungarske kongekrone tilbage til Ungarn.
9. januar – Verdens største passagerskib, Queen Elizabeth, bryder i brand og synker i Hong Kongs havn. Skibet har senest været brugt som flydende universitet.
9. januar – Britiske minearbejdere går i strejke. Det er ikke sket siden 1926.
10. januar – Vest- og Østpakistan bliver efter en blodig borgerkrig til henholdsvis Pakistan og Bangladesh.
14. januar – Den danske kong Frederik 9. afgår ved døden.
15. januar – På Christiansborg udråber statsminister Jens Otto Krag kl. 15 den 31-årige tronfølger Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid til Danmarks dronning – Dronning Margrethe den 2.
20. januar – Præsident Zulfikar Ali Bhutto erklærer, at Pakistan vil påbegynde et program for produktion af atomvåben
20. januar - ca. 23.30, Simmersted, Haderslev, vælter en lastbil fyldt med fenol tæt på byens vandværk. Vandværket, åløb og dambrug tæt på ulykkesstedet bliver forurenet
22. januar – Statsminister Jens Otto Krag underskriver Danmarks Tiltrædelsestraktat til Det Europæiske Fællesskab (EF)
24. januar - Kong Frederik 9. af Danmark begraves i Roskilde Domkirke
26. januar - den jugoslaviske stewardesse Vesna Vulovic overlever et flystyrt fra 10.160 meters højde, da et DC-9 fly eksploderer over Srbská Kamenice i Tjekkoslovakiet. Det er det længste fald, nogen har overlevet uden brug af faldskærm
30. januar – Britisk militær dræber 13 mennesker ved en protest for borgerrettigheder til folket i Londonderry (Bloody Sunday)

Februar[redigér | rediger kildetekst]

8. februar – Fiskebækbroen ved Farum styrter sammen kort før planlagt indvielse.
21. februar – 27. februar – Præsident Richard Nixon besøger det kommunistiske Kina i otte dage og mødes med Mao Zedong

Marts[redigér | rediger kildetekst]

2. marts – Pioneer 10 rumfartøjet letter fra jorden
14. marts - et charterfly fra Sterling Airways med 106 danske turister styrker ned i Oman bjergene. I alt mister 112 mennesker livet
24. marts – I et forsøg på at fremme freden overtager Storbritannien direkte kontrol med Nordirland
25. marts – Luxembourg vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Edinburgh, Skotland, med sangen "Après toi" af Vicky Leandros.

April[redigér | rediger kildetekst]

7. april - Ny folkeskolelov om undervisningspligt indtil niende skoleår
10. april - aftale om forbud mod brug af biologiske våben åbnes for underskrivning. Først tre år senere har det fornødne minimum på 22 nationer underskrevet
16. april - amerikanske Apollo 16 opsendes med kurs mod månen
18. april – Roland Corporation grundlægges i Osaka
20. april - Apollo 16 lander som det femte jordfartøj på månen
23. april – Sporvognstrafiken nedlægges i København
25. april - på grund af pengemangel skrinlægger Radiorådet planerne om at oprette et dansk TV 2

Maj[redigér | rediger kildetekst]

7. maj - Niels Helveg Petersen afløser sin far, K. Helveg Petersen, som Det Radikale Venstres parlamentariske leder
10. maj - Irland vedtager medlemskab af EF
15. maj – Guvernør George Wallace, Alabama bliver skudt af Arthur H. Bremer på et politisk møde i Laurel, Maryland
15. maj - en dansk afdeling af World Wildlife Fund oprettes med prins Henrik som præsident
22. maj - Ceylon skifter navn til republikken Sri Lanka

Juni[redigér | rediger kildetekst]

8. juni - Dronning Margrethe 2. indvier Nordjyllands Kunstmuseum i Ålborg
11. juni - Libyen indrømmer at have hjulpet IRA i Ulster
11. juni - Piet Hein udnævnes til æresdoktor ved Yale
15. juni – Ulrike Meinhof og Gerhard Müller fra Rote Armee Fraktion arresteres i Langenhagen i Vesttyskland.
17. juni – Watergate-indbruddet i Washington, DC.
23. juni - i Watergate-skandalen optages en samtale mellem præsident Richard Nixon og H.R. Haldeman, hvor de diskuterer muligheden for at få CIA til at forhindre FBI's undersøgelse af indbrudene i Watergate-bygningen
29. juni – USA's højesteret meddeler at dødsstraffen er i modstrid med USA's forfatning

Juli[redigér | rediger kildetekst]

18. juli - som en tilnærmelse mod vesten udviser Egyptens præsident Anwar Sadat 20.000 udstationerede sovjetiske militærrådgivere

August[redigér | rediger kildetekst]

4. august - Ugandas præsident Idi Amin udviser 40.000 britiske asiater
12. august – De sidste amerikanske landtropper trækkes ud af Sydvietnam
26. august - i München åbnes de 20. moderne olympiske lege
31. august – Bjørn Nørgaard o.a. kunstnere fra kunstnergruppen Den Eksperimenterende Kunstskole stifter Eks-skolens Trykkeri på Nørrebro

September[redigér | rediger kildetekst]

1. september - Bobby Fischer vinder VM i skak i Reykjavik mod Boris Spasskij i et dramatisk opgør. Det er første gang en amerikaner vinder denne titel. I 1975 gives titlen til Anatolij Karpov, idet Fischer ikke har spillet i den mellemliggende tid
5. september – elleve israelske atleter bliver skudt ved Sommer OL i München af otte medlemmer af en arabisk terrorist-gruppe; fem terrorister og en politimand bliver også slået ihjel
6. september - ni israelske atleter taget som gidsler af den palæstinensiske terrororganisation Sorte September, og en tysk politimand, dræbes under OL i München; to israelske sportsfolk er blevet dræbt dagen forinden
22. september - Ugandas præsident Idi Amin udviser 8.000 asiater, der får 2 dage til at rejse
25. september – ved folkeafstemning i Norge stemmer befolkningen Nej til optagelse i EF
27. september - FDM og Danmarks Automobilhandler Forening etablerer et brugtbilankenævn
28. september - Japan og Kina afslutter krigstilstanden fra 2. verdenskrig og knytter diplomatiske forbindelser

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

2. oktober – Ved folkeafstemning stemmer et flertal (63.3%) for dansk indmeldelse i EF.
3. oktober – Statsminister Jens Otto Krag meddeler overraskende fra Folketingets talerstol, at han træder tilbage som statsminister. Regeringen fortsætter
3. oktober - den første SALT-aftale om begrænsning af raketforsvarssystemerne underskrives af den amerikanske præsident Richard Nixon
5. oktober – Socialdemokraten Anker Jørgensen overtager posten som Danmarks statsminister
8. oktober - Folkebevægelsen mod EF bliver oprettet
13. oktober - flyet Uruguayan Air Force Flight 571 ^(en) med rugbyspillere styrter ned i Andesbjergene. 16 personer overlever 71 dage i Andelsbjergene, ved blandt andet at spise de døde fra flystyrtet.^[1]

November[redigér | rediger kildetekst]

7. november – Richard Nixon besejrer George McGovern i det amerikanske valg. Nixon vinder i samtlige stater, bortset fra Massachusetts og District of Columbia
7. november - fire bliver dræbt og fabriksanlæg for flere millioner kroner ødelægges ved en eksplosion på Grindstedværket. Utilstrækkelig rensning af kemikalierester er årsagen til eksplosionen

December[redigér | rediger kildetekst]

Top-nazisten Martin Bormann's lig, bliver fundet i Vest-Berlin, 27 år efter hans selvmord. Efter Hitlers død i 1945 flygtede Bormann, men begik selvmord få dage efter
Den svenske statsminister Olof Palme sammenligner den amerikanske bombning af Nordvietnam med nazisternes massakrer. USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Sverige.

11. december – Apollo 17 lander på månen.

Født[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

7. januar – Kamilla Bech Holten, dansk journalist og tv-vært (død 2008).
12. januar - Claus Steinlein, dansk fodboldspiller.

Februar[redigér | rediger kildetekst]

5. februar – H.M. Dronning Mary af Danmark.
8. februar - Tarok, dansk travhest.
11. februar – Dennis Iliohan, hollandsk fodboldspiller.
17. februar – Billie Joe Armstrong, forsanger i Green Day.

Marts[redigér | rediger kildetekst]

6. marts – Al Agami, dansk rapper.
7. marts – Rasmus Nøhr, dansk musiker og sangskriver.
13. marts – Rikke Louise Andersson, dansk skuespillerinde.
16. marts – Nicolas Bro, dansk skuespiller.
22. marts – Pernille Rosendahl, dansk sangerinde.

April[redigér | rediger kildetekst]

3. april – Jennie Garth, amerikansk skuespillerinde.
3. april – Lola Pagnani, italiensk skuespillerinde.
6. april – Anders Thomas Jensen, dansk manuskriptforfatter og instruktør.
8. april – Paul Gray, amerikansk musiker.
15. april – Trine Dyrholm, dansk skuespillerinde og sangerinde.
18. april – Lars Christiansen, dansk håndboldspiller
21. april - Narges Mohammadi, iransk menneskerettighedsaktivist og modtager af Nobels Fredspris i 2023
24. april – Anne Dorthe Tanderup, dansk håndboldspiller.
29. april – Niclas Fasth, svensk golfspiller.

Maj[redigér | rediger kildetekst]

3. maj – Sandy Brinck, folketingsmedlem for Socialdemokraterne.
4. maj – Mike Dirnt, Bassist i Green Day.
27. maj – Eskild Ebbesen, dansk roer.

Juni[redigér | rediger kildetekst]

23. juni – Zinedine Zidane, fransk fodboldspiller.

Juli[redigér | rediger kildetekst]

20. juli – Sebastian Klein, dansk tv-vært, skuespiller og forfatter.
29. juli - Wil Wheaton, amerikansk skuespiller.

August[redigér | rediger kildetekst]

6. august - Geri Halliwell, engelsk sangerinde.
15. august - Ben Affleck, amerikansk skuespiller.
30. august - Cameron Diaz, amerikansk skuespillerinde.
30. august - Kaya Brüel, dansk skuespillerinde og sangerinde.

September[redigér | rediger kildetekst]

6. september - Gala Rizzatto, italiensk pop sanger-sangskriver.
8. september – Dennis Ritter, dansk sports journalist.
15. september – Letizia af Spanien, spansk dronning.
25. september – Lars Herlow, dansk entertainer og tv-vært.
27. september – Gwyneth Paltrow, amerikansk skuespillerinde.

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

17. oktober – Eminem, amerikansk rapper.

November[redigér | rediger kildetekst]

6. november – Thandie Newton, engelsk skuespillerinde.
8. november – Gretchen Mol, amerikansk skuespillerinde.
11. november – Camilla Ottesen, dansk studievært.
12. november – Trine Appel, dansk skuespillerinde.

December[redigér | rediger kildetekst]

4. december - Heidi Maria Faisst, dansk filminstruktør.
4. december - Christian E. Christiansen, dansk filminstruktør.
9. december – Tré Cool, trommeslager i Green Day.
15. december – Stuart Townsend, irsk skuespiller.
17. december – Metin Lindved Aydin, dansk arkitekt og politiker.
19. december – Alyssa Jayne Milano, amerikansk skuespiller kendt fra bl.a. Heksene fra Warren Manor (engelsk: Charmed).
21. december – Tue Bjørn Thomsen, dansk professionel bokser (død 2006). – myrdet
22. december – Vanessa Paradis, fransk skuespillerinde og sangerinde.
29. december – Jude Law, engelsk skuespiller.

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

1. januar – Maurice Chevalier, fransk entertainer og skuespiller (født 1888).
1. januar – Lulu Gauguin, dansk forfatter (født 1937).
5. januar - Olav Midttun, norsk filolog (født 1883).
7. januar – Bodil Koch, dansk politiker, kirke- og kulturminister (født 1903).
8. januar – Carl Ottosen, dansk skuespiller (født 1918).
9. januar – Helga Frier, dansk skuespiller (født 1893).
10. januar – Aksel Larsen, dansk politiker (født 1897).
14. januar – Kong Frederik 9. af Danmark (født 1899).
16. januar – Ross Bagdasarian Sr., amerikansk pianist, skuespiller og pladeproducer (født 1919).
17. januar – Thyge Thygesen, kgl. dansk kammersanger og professor (født 1904).
24. januar – Cai Schaffalitzky de Muckadell, dansk kaptajn, adelsmand, journalist og forfatter (født 1877).
29. januar – Aage Krarup Nielsen, dansk forfatter og læge (født 1891).
31. januar – Fritiof Nilsson, svensk forfatter (født 1895).

Februar[redigér | rediger kildetekst]

11. februar – Jan Wils, hollandsk arkitekt (født 1891).
17. februar – Ingvald Lieberkind, dansk zoolog og professor (født 1897).

Marts[redigér | rediger kildetekst]

22. marts – Th. Frobenius, dansk orgelbygger (født 1885).
23. marts – Cristóbal Balenciaga, spansk modeskaber (født 1895).
27. marts – M.C. Escher, hollandsk grafiker (født 1898).
27. marts – Karen Bardenfleth, dansk priorinde og missionær (født 1892).
29. marts – E. Spang-Hanssen, dansk forfatter og filolog (født 1884).
31. marts – Bertel Dahlgaard, dansk politiker og indenrigsminister (født 1887).

April[redigér | rediger kildetekst]

7. april – Paul V. Rubow, dansk forfatter og filosof (født 1896).
19. april – Elith Foss, dansk skuespiller (født 1911).
25. april – George Sanders, britisk skuespiller (født 1906).
27. april – Kwame Nkrumah, ghanesisk politisk leder (født 1909).

Maj[redigér | rediger kildetekst]

2. maj – J. Edgar Hoover, amerikansk FBI-direktør (født 1895).
3. maj – Robert Saaskin, dansk filminstruktør (født 1920).
22. maj – Margaret Rutherford, engelsk skuespiller (født 1892).
24. maj – Albert Dam, dansk forfatter (født 1880).
25. maj – Asta Nielsen, dansk skuespillerinde (født 1881).
28. maj – Edvard 8., abdiceret engelsk konge (født 1894).

Juni[redigér | rediger kildetekst]

19. juni – Helge Rosvænge, kgl. dansk kammersanger (født 1897).
26. juni – David Lichine, russisk-amerikansk balletdanser (født 1910).

Juli[redigér | rediger kildetekst]

7. juli – Johan Jacobsen, dansk filminstruktør og -producent (født 1912).
10. juli – A.C. Højberg Christensen, dansk politiker og undervisningsminister (født 1888).
24. juli – Gerd Gjedved, dansk skuespiller (født 1919).

August[redigér | rediger kildetekst]

16. august – Christian Baun, dansk biskop (født 1898).
19. august – Knud Rée, dansk chefredaktør og minister (født 1895).
22. august – Axel Poulsen, dansk billedhugger (født 1887).
29. august – Lale Andersen, tysk sanger og skuespiller (født 1905).

September[redigér | rediger kildetekst]

26. september – Knud Hannestad, dansk historiker (født 1915).

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

1. oktober – Louis Leakey, engelsk arkæolog (født 1903).
5. oktober – Børge Mogensen, dansk møbelarkitekt og -designer (født 1914).
7. oktober – Erik Eriksen, dansk statminister (født 1902).
10. oktober – Magnus Simonsen, dansk sportsjournalist og fodboldspiller (født 1901).
20. oktober – Keld Markuslund, dansk skuespiller (født 1921).
30. oktober – Børge Møller Grimstrup, dansk skuespiller (født 1906).

November[redigér | rediger kildetekst]

1. november – Ezra Pound, amerikansk digter (født 1885).
4. november – Johannes Meyer, dansk skuespiller (født 1884).
4. november – Christen Borch, dansk arkitekt (født 1883).
23. november – Bjørn Rasmussen, dansk filmjournalist (født 1918).
25. november – Hans Scharoun, tysk arkitekt (født 1893).

December[redigér | rediger kildetekst]

5. december – Karl Clausen, dansk komponist og dirigent (født 1904).
6. december – Gunnar Strømvad, dansk skuespiller (født 1908).
23. december – Karl Eskelund, dansk journalist og forfatter (født 1918).
26. december – Harry S. Truman, amerikansk præsident (født 1884).
27. december – Lester B. Pearson, canadisk premierminister og nobelprismodtager (født 1897).