Amund Helland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Amund Helland ved Othar Holmboe.

Amund Theodor Helland 11. oktober 1846 i Bergen15. november 1918) var en norsk geolog og statistisk-topografisk forfatter.

Helland blev student 1864 og mineralogisk Kandidat 1868. Aaret i Forvejen var han blevet Amanuensis ved det metallurgiske Laboratorium, og 1874 blev han Universitetsstipendiat i Geologi. Efter Prof. Sexe’s Afgang 1879 foredrog han Bjergbygning ved Univ., ved hvilket han 1885 blev ekstraordinær Prof. i Bjergbygning og Geologi. Fra 1870 berejste han i videnskabelige Øjemed omtrent hele Europa fra Nordkap til Grækenland, Spanien og Nordafrika og gennemforskede desuden store Strækninger af Grønland (1875), Orknø, Shetlands- og Færøerne (1879, i Følge med James Geikie), Island (1881), foruden sit Fødeland paa Kryds og tværs. Hans Iagttagelser og Studier havde i de første Aar navnlig de norske Kobber- og Svovlkisgruber til Undersøgelsesformaal (»Ertsforekomster i Søndhordland og paa Karmøen« [1871], »Forekomster af Kise i visse Skifere i Norge« [Univ.-Program 1873]); senere vendte han sig til Udforskningen af Fjordenes og Indsøernes Dannelse, Brædannelsen, Glacialtiden og Vandreblokkenes Udbredelse over Nordeuropa. H. staar i sin geol. Opfattelse de skotske Geologer af Ramsay’s Skole nærmest. For de norske Geologer stod tidligere Fjordene, Dalene og Indsøerne som Sprækker; H. ser i disse Erosionsarbejder først ved Vand, saa ved Isbræer; de løse Aflejringer paa den nordeuropæiske Slette og paa Nordsøens Bund er efter hans Opfattelse den Detritus, som fremkom ved Fjordenes Dannelse. Som Mineralog har han bl.a. særlig studeret isl. Bjergarter og har bl a. paavist Dybbjergarters (Gabbro’s) Forekomst paa Island. Som praktisk Bjergmand har han udg. en Fremstilling af »Kongsbergs Sølvværks Drift før og nu« (1885), hvori han tog Ordet for en Udvidelse af Driften, hvad der resulterede i, at han blev Medlem af Kommissionen til Udarbejdelse af en Plan for Værkets fremtidige Drift. To store Hovedværker i Bjergvæsen foreligger fra hans Haand, nemlig Haandbog i Grubedrift (3 bind, 1887) og Norsk Bergret med Udsigt over andre Landes Bergværkslovgivning (1892), den første samlede Fremstilling paa Norsk af denne indviklede Retsmaterie. I de seneste Aar stillede han sin overordentlige Arbejdskraft til Tjeneste for Geologiens Anvendelse i Jordbruget og Industrien ved at give udtømmende Fremstillinger af Jordbunden i Norge (1892), Tagskifer, heller og veksten (1893), Jordbunden i Jarlsberg og Larviks Amt (1894), Jordbunden i Romsdals Amt (2 bind, 1896), »Lofoten og Vesteraalen« (1897), alle udgivne af Norges geologiske Undersøgelse. Af hans statistiske Arbejder kan fremhæves hans Beregninger af de norske Skoves Nedslagsdistrikter og Elvenes Vandføring. Siden 1896 forestod han Udgivelsen og Redaktionen af det store Værk »Norges Land og Folk«. Af hans populære Arbejder kan nævnes Om Jordklodens Bygning (1878).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.