Bergen
-

Denne artikel omhandler byen Bergen i Norge. For at se artikel om den nordtyske by Bergen, se Bergen (Landkreis Celle)
| Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
| Bergen | |
| Våben | Kort |
|---|---|
| Fakta om Bergen | |
| Kommunenummer: | 1201 |
| Fylke: | Hordaland |
| Kommunesæde: | Bergen |
| Areal: | 465 km² |
| Indbyggere: | 300 198 2012[Kilde mangler] |
| Politik | |
| Borgmester: | Trude Drevland |
| Sprog: | Neutral |
| Hjemmeside: | www.bergen.kommune.no |
| Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB | |
Bergen er Norges næststørste by med 260.798 indbyggere medio 2011.[1] Bergen og region, som defineret af SSB, havde en befolkning på 373.224 den 1. januar 2007. Byen blev grundlagt af Olav Kyrre i 1070 som Bjørgvin – der betyder "engen mellem fjordene". Ludvig Holberg er født i byen og sammenlignede den med Rom: byen med de syv høje.[Kilde mangler] På Bergens byvåben hviler byen på syv høje. Det regnes for at være Norges ældste. Byen ligger ved kysten og er omgivet af bjerge.
Bergen blev grundlagt i 1070 af kong Olav Kyrre. Den var en af Hanseforbundets vigtigste havnebyer. Det ses i Bryggen. Under Det Dansk-Norske Kongerige var det kongerigets tredjestørste by overgået af København og Altona. Bryggen i Bergen er en UNESCO-anerkendt del af verdens kulturarv og minder om byens langvarige forbindelse med de tyske Hansestæder.[Kilde mangler] Bergen var de norske kongers hovedstad til år 1314, Nordens største by i 15-1600-tallet og Norges største by indtil 1830'erne. Administration af Grønland og Færøerne var i danskertiden knyttet til Bergen.
Bergen er administrationsby for blandt andet Hordaland fylke (Norge), Bjørgvin Stift, Gulating lagmannsrett, University of Bergen, Haukeland Universitetshospital, Bergen University College, NHH, Institute of Marine Research, Fiskeri Service og flådens vigtigste base, Haakonsvern.
Byen er kendt for sit meget regnfulde vejr men er et populært rejsemål for både norske og udenlandske turister. Byen er omgivet af syv fjelde, men antallet af bjerge er et definitionsspørgsmål.
Indholdsfortegnelse |
Kommunen[redigér]
Bergen ligger på Bergen-halvøen i Midthordaland, som er et af de fem distrikter i Hordaland. Kommunen grænser i øst til kommunerne Os, Samnanger og Vaksdal, har søgrænse i syd og vest mod økommunerne Austevoll, Sund, Fjell, Askøy og Meland og søgrænse i nord mod Lindås og Osterøy. Kommunen grænser desuden op til nabodistriktet Nordhordaland.
Bergen var et byamt fra 1831 og et selvstændigt amt fra 1919, indtil byen blev genforenet med Hordaland amt i 1972 i forbindelse med kommunesammenlægningen med de nærliggende kommuner Arna, Fana], Laksevåg og Åsane. Årstad bydel blev stiftet i Bergen i 1915.
Bergen Kommune er hjemsted for retsområdet Bergen tingrett under Gulating gjort Omme og har arealer, der ligger i Bergen domprovsti, Fana, Brande, Arna og Åsane provsti under Bjørgvin bispedømme under den norske kirke. Begge lagmansretter og bispesædet har også hjemsted i Bergen.
Bergen har to rådhuse; det ældste er fra ca. 1500. Byrådsmøder er holdt i den samme sal siden 1561.[Kilde mangler]
Bergen Kommune deltager i hansabysamarbejdet "Union of Baltic Cities", Organisationen "World Heritage Cities", og i regionsrådet Bergen og Omland, der er Norges største, målt i befolkningstal.
Historie[redigér]
En af Norges ældste kongelige gårde fra vikingetiden Alrekstaðir lå, hvor Bergen senere kom til at ligge. Harald Hårfagre, Håkon den Gode og Olav Kyrre regerede herfra.
Bergen (Bjørgvin) blev grundlagt af Olav Kyrre i 1070 og afløste Trondheim (Nidaros) som Norges hovedstad. I 1314 flyttede hovedstaden til Oslo. Byen var Nordens største by i 15-1600-tallet og Norges største by i 1830'erne. Den har bevaret sin position som landets vigtigste handelscenter med internationale forbindelser op til moderne tid.
Fra 1300 til ca. 1750 var byen del af "Hansaforbundet" og det handelsnetværk, der dækkede hele det nordlige Europa. Bryggen i Bergen (tysk Brüggen) minder herom. Bergen var både eksporthavn og administrationsby for det vestlige og nordlige Norge i mange hundrede år. Den danske nordlandhandel skabte et vigtigt økonomisk grundlag for byens handlende.
Bergen byvåben[redigér]
Bergens byvåben stammer fra det gamle segl, der betragtes som Norges ældste og første gang nævnes i 1293.[Kilde mangler] Byseglet har to sider, den ene med et slot stående på syv bakker, og den anden med et vikingeskib omgivet af indskriften SIGILLVM COMMVNITATIS DE CIVITATE BERGENSI (= "Byen Bergens fællesskabs segl"). Fra midten af 1300-tallet havde Bergen et segl, der kun viste en fæstning på syv fjelde.
Det nuværende byvåben kombinerer de to sider fra det ældste segl. Det er cirkulært med rød bund og guldramme. Langs rammen ses indskriften fra det gamle segl, og på midten er der en tretårnet fæstning i sølv på syv bakker af guld.
Distrikter[redigér]
Kommunen består af distrikterne Bergenhus, Årstad, Fyllingsdalen, Arna, Ytrebygda, Fana, Laksevåg og Åsane. I en periode fra slutningen af 1990'erne til 2003 blev kommunen inddelt i distrikter, men denne form for organisation er nu opgivet.
| Bergens distrikter, folkemængde pr. 1. januar 2008.[2] | |
| Arna | 12.231 |
| Bergenhus | 35.967 |
| Fana | 36.336 |
| Fyllingsdalen | 28.285 |
| Laksevåg | 36.651 |
| Ytrebygda | 24.044 |
| Årstad | 35.406 |
| Åsane | 38.487 |
| Totalt | 247.746 |
Trafik[redigér]
Flere broer og tunneler omkring Bergen er betalt med bompenge, og byen har i dag to bompengeringe (Europas første bompengering fra 1986 er i Bergen).[Kilde mangler]
14. januar 2010 indførte bystyret partall- og oddetallskjøring i området indenfor den ydre bompengering for at mindske luftforureningen. Efter samme princip som kendt fra datoparkering er der således kørselsforbud for skiftevis den ene og den anden halvdel af bilparken.[3]
Kollektiv trafik indenfor Bergens grænser består af bus, trolleybus og den nye letbane, Bybanen i Bergen der blev åbnet 22. juni 2010.[Kilde mangler] For at komme op på to af Bergens syv fjelde, kan man rejse til Ulriken med svævebane, eller til Fløyen med med Fløibanen, som er en elektrisk kabelbane.
Bergen Lufthavn på Flesland er Norges næststørste lufthavn.[Kilde mangler] Der går færge og hurtigbåd både nordover og sydover. Desessuden haver Hurtigruten, en skibsrute der går nordover langs kysten helt til Kirkenes sit start- og endepunkt i Bergen. Bergensbanen over fjeldet til Oslo er en meget kendt jernbane.
Venskabsbyer[redigér]
Bergen har følgende venskabsbyer.[4]
Se også[redigér]
- Union of the Baltic Cities
- Bergensbanen
- Bergen lufthavn, Flesland
- Bybanen i Bergen
- Bergens syv fjelde
- Den tyske ubåds-bunker i Bergen
Referencer[redigér]
- ↑ Statistisk sentralbyrå
- ↑ Folkemængde, efter køn og alder. Bergen. Bydel. 1. januar 2008.
- ↑ Slik skal de bedre luften, Bergens Tidende, 14. januar 2010, opdateret 15. januar
- ↑ Bergen kommune: vennskapsbyer
Eksterne henvisninger[redigér]
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Kommuner i Hordaland Fylke, Norge | |
|---|---|
|
Askøy | Austevoll | Austrheim | Bergen | Bømlo | Eidfjord | Etne | Fedje | Fitjar | Fjell | Fusa | Granvin | Jondal | Kvam | Kvinnherad | Lindås | Masfjorden | Meland | Modalen | Odda | Os | Osterøy | Radøy | Samnanger | Stord | Sund | Sveio | Tysnes | Ullensvang | Ulvik | Vaksdal | Voss | Øygarden |
|
|||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
