Dyr
|
|||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Dyr
|
|||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||
|
|||||||||||
|
|
Dyr er en hovedgruppe af specialiserede flercellede organismer af det biologiske rige Animalia eller Metazoa. Deres kropsform bliver efterhånden fastsat som de udvikler sig, selvom nogle gennemgår en metamorf proces senere i deres liv. De flest dyr er motile, med den betydning at de kan bevæge sig rundt spontant og uafhængigt. Alle dyr er desuden heterotrofe hvilket vil sige at de skal indtage andre organismer eller deres efterladenskaber for at leve. De fleste kendte dyrerækker dukkede op i den fossile lagfølge som marine arter under den Kambriske Eksplosion for omkring 542 mio. år siden. Dyrene menes at have udviklet sig i Prækambrium fra flagellater, en gruppe indenfor protisterne. Jordens ældste dyr menes at være ribbegoplerne.[1]
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Hvilke organismer er dyr?
Frem til slutningen af 1900-tallet regnede man også encellede organismer uden klorofyl (protozoer) med under dyreriget. Eftersom metoderne har forbedret sig blev det klart at skillelinien mellem encellede dyr og planter delvis går tværs gennem nært beslægtede grupper. I dag tilhører de encellede eukaryoter sit eget rige: Protista, og dyreriget består af de flercellede dyr.
Det er gjort flere forsøg på at beregne eller anslå det samlede antal af arter på jorden. Et antal som ofte er nævnt er mellem 30 og 50 millioner arter. Tallet er baseret på Terry L. Erwins studie fra 1988 og 1997, med tællingen af antal tropiske insekter, i et afgrænset område, med videre overslag af artsantallet. [2] [3] Et andet overslag blev gennemført af Nigel E. Stork og Kevin J. Gaston i Storbritannien.[4] De antog at eftersom der er 67 britiske arter af dagsommerfugle, og mellem 15 og 22 000 arter totalt i Storbritannien, vil det kunne anslås at der må være mellem 4,9 og 6,6 millioner arter på Jorden. [5] [6]
I 2011 anslog en gruppe forskere i midlertidig antallet af arter til at være cirka 8,74 millioner (±1,3 millioner), hvoraf cirka 2,2 millioner (±0,18 millioner) skulle befinde sig i havet. Antallet af dyr (Animalia) blev estimeret til cirka 7,77 millioner arter. Af disse er kun cirka 1,2 millioner beskrevet videnskabeligt og katalogiseret i en central database. Forskerne regner med at cirka 86 % af alle landlevende dyr og 91 % af arterne i havet fortsat mangler en videnskabelig beskrivelse.[7]
«Dyr» kan også betragtes som en livsform uden nogen taksonomisk mening: en organisme som spiser andre organismer og som har indre fordøjelse. (Heterotrofe organismer med indre fordøjelse). Dermed kan det give mening at tale om dyrelignende protister, dvs. encellede, heterotrofe organismer som sluger maden før fordøjelse (fx nogle amøber og sporozoer). Således kan "affald" og "plante" også bruges om hhv. heterotrofe organismer med ydre fordøjelse og fotoautotrofe organismer. [7]
[redigér] Gruppering
Ifølge Tree of Life web project: Bilateria (Triploblasts) er der følgende gruppering:
- Dyr Metazoa / Animalia
- Bilateria (Triploblasts)
- Myxozoa
- Række Nældecelledyr polypdyr Cnidaria (koraldyr, Hydra, havhveps, rød brandmand, blå brandmand, vandmand, stor søanemone...)
- Ribbegopler Ctenophora
- Placozoa
- Svampedyr Porifera
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- ↑ G-P 2008 04 08 "Här är världens första djur" (Svensk) "kam-manet" = ribbegople
- ↑ Erwin, Terry L., 1988
- ↑ Erwin, Terry L., 1997
- ↑ Stork, N.E. and K. Gaston. 1990.
- ↑ Stork, Nigel E. 1993.
- ↑ Gaston, Kevin J. & Hudson, Elodie. 1994.
- ↑ 7,0 7,1 Mora C, Tittensor DP, Adl S, Simpson AGB, Worm B (2011) How Many Species Are There on Earth and in the Ocean? PLoS Biol 9(8): e1001127. doi:10.1371/journal.pbio.1001127
| Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Discovery: Animal planet
- Tree of Life web project: Discussion of Phylogenetic Relationships Citat: "...Due to new evidence from developmental biology and molecular phylogenetics, ideas about bilaterian relationships have undergone a major paradigm shift within the last decade. The new hypotheses shown in the tree above are now widely accepted, but there are also many sceptics who emphasize the pitfalls and inconsistencies associated with the new data. One of the most prominent alternative views based on morphological evidence is championed by Nielsen (2001)..."
- Google: Animal
- Markku Savela: Life (Omfattende).
- Marin Biologi: Pigghuder: Sjøpølser
- Billeder af dyr Fotos af vilde dyr