Klorofyl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Figur 1: Molekylestroktur i 3D af klorofyl a

Klorofyl er det stof, som giver planterne deres grønne farve. Stoffet spiller en afgørende rolle i planternes omdannelse af sollys til kemisk energi gennem fotosyntesen.

Klorofyl er et kompliceret opbygget molekyle, det består af en porphyrinring med et magnesiumatom i midten, foruden det indgår der også en mængde af kulstofatomer og hydrogenatomer atomer. På magnesiumatomet er der bundet 4 nitrogenatomer, og en del oxygenatomer, foruden det, har molekylet også en hydrophob hale, se figur 1. Forskellen på typerne af klorofyl er en gruppe af atomer der er bundet på øverst i molekylet, det er i type a en CHO gruppe, og i type b en CH₃ gruppe. Klorofylets grundstruktur har flere ligheder med hæmoglobinmolekylet, hvor det dog er et jernatom, der sidder i midten af porphyrringen i stedet for magnesium.

Klorofyl findes i flere forskellige varianter. Typerne "a" og "b" findes hos de grønne planter, mens typerne "c" og "d" findes hos alger. Desuden findes yderligere en række varianter, der indgår i stofskiftet hos fotosynteseaktive bakterier (cyanobakterier eller "blågrønalger").

Klorofyl af typerne a og b absorberer forskellige bølgelængder af sollys. De adskiller sig også ved at have forskellige roller i de kemiske reaktioner, som omdanner vand og CO₂ til glukose og ilt.

[redigér] Planter og Klorofyl

Figur 2: Graf over klorofylkoncentration målt i mg/m², i løbet af et år.

Da der ikke er lige meget sol hele året rundt, er der heller ikke lige stor produktion af klorofyl, det er derfor smartere for træet at smide bladene, da det vil nedsætte plantens energiforbrug. Dette er smart fordi der ikke kan blive tilført så meget energi til planten om, fordi der ikke er tilstrækkelig meget til at lave fotosyntese. Dette betyder ikke at planten ikke bruger energi, men blot at den har en nedsænkning af energiforbruget, så den kan klare sig med den mængde den kan få om vinteren, det er derfor ikke nødvendigt med klorofyl. Som det kan ses på figur 2, er der størst klorofyl koncentration i sommer halvåret, men allerstørst er dog koncentration i april, maj måned, det vil sige i foråret, hvor planterne igen får tilført rigeligt med sollys og har fået blade på planterne igen.

Her er det så at nitratkoncentrationen kommer ind i billedet. Der er et fald af nitratkoncentration i perioden hvor planterne er færdige med at skyde blade, og en stigning hvor de starter med at skyde blade. Planten bruger også mange næringsstoffer, når den igen skal af med bladene. Perioden mellem maj og august, er forbruget af nitrat væsentligt mindre, da planterne har fået de næringsstoffer der skal til for at skyde blade.

[redigér] Andet

Klorofyl er godkendt som farvestof i fødevarer, og det har E-nummer E 140.