Anne Bancroft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. maj 2014, 13:03 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Anne Bancroft ved Emmy-uddelingen i 1987

Anne Bancroft (17. september 19316. juni 2005) var en amerikansk skuespillerinde. Hun var født som Anna Maria Louisa Italiano i Bronx, New York City. Efter flere TV-optrædender under navnet Anne Marno, blev hun bedt om at ændre familienavnet til spillefilmdebuten i 1952 i Brændende læber (engelsk Don't Bother to Knock), der havde Marilyn Monroe i hovedrollen.

I 1958 spillede Anne Bancroft overfor Henry Fonda i Broadway-opsætinngen af Two for the Seesaw, en rolle der indbragte hende en Tony Award.

Bancroft havde en række større roller i 1960'erne, herunder i Arthur Penns Helen Kellers triumf (engelsk: The Miracle Worker), der indbragte hende en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle og i Bitter frugt (engelsk: The Pumpkin Eater) fra 1964. I 1967 spillede Anne Bancroft rollen som Mrs. Robinson i Mike Nichols' film Fagre voksne verden (engelsk: The Graduate), hvor Bancroft spillede overfor Dustin Hoffman i rollen som Benjamin Braddock. Anne Bancroft blev nomineret til en Oscar for rollen, men modtog dog ikke prisen.

I 1964 giftede Anne Bancroft sig med Mel Brooks.

Anne Bancroft blev nomineret til i alt fem Oscars for bedste kvindelige hovedrolle. Anne Bancroft har en stjerne på Hollywood Walk of Fame.

Eksterne links

SkuespillerSpire
Denne skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi