Marilyn Monroe
| Marilyn Monroe | |
Fra filmen The Prince and the Showgirl (1951) |
|
| Fulde navn | Norma Jean Baker |
| Født | 1. juni 1926 |
| Død | 5. august 1962 (36 år) Los Angeles, USA |
| Nationalitet | |
| : | |
| Beskæftigelse | Skuespillerinde og sangerinde |
Marilyn Monroe[1][2] (1. juni 1926 – 5. august 1962[3] ) (født Norma Jeane Mortenson, men døbt Norma Jeane Baker) var en af Hollywoods største filmstjerner i perioden 1950-60; verdensberømt efter bl.a. filmene "Gentlemen Prefer Blondes" (Gentlemen foretrækker blondiner) og "How to Marry a Millionaire" (Tre piger søger millionær) i 1953, "River of No Return", (Skæbnefloden) 1954, "The Seven Year Itch", (Den søde kløe)1955, "Bus Stop" (Bus Stop), 1956, "The Prince and the Showgirl" (Prinsen og korpigen), 1957, "Some Like It Hot" (Ingen er fuldkommen), 1959 og "The Misfits" (De frigjorte), 1961, og måske nok det største sexsymbol i efterkrigstiden. Marilyn døde af en overdosis barbiturater (sovepiller) i sit hjem i Hollywood.
Marilyn Monroe giftede sig første gang med nabodrengen Jim Dougherty. Hun var seksten år gammel. Anden gang, da hun netop havde fået sit første store gennembrud i ”Gentlemen Prefer Blondes”, med Joe DiMaggio, der endte som USA’s mest berømte baseballspiller. Tredje gang hun giftede sig, var med Arthur Miller, kendt venstreorienteret jødisk-amerikansk dramatiker (forfatter til bl.a skuespillet "En sælgers død" og "Efter Syndefaldet", som beskrev hans ægteskab med Marilyn Monroe).
Marilyn Monroe havde, efter sigende, en affære med USA's præsident, der på dette tidspunkt var John F. Kennedy, og der er spekulationer om, hvorvidt Kennedy-familien var indblandet i hendes tragiske død[4]. Hun optrådte ved John F. Kennedys fødselsdag, hvor hun sang "Happy Birthday, Mr. President".
Alle Marilyns ægteskaber endte med skilsmisse, og hun fik ingen børn trods flere forsøg.
I filmen Blonde, 2001, som handler om Marilyns liv, ses mange af Marilyns nævnte problemer.
En anekdote om Marilyn Monroe fortæller, at hun af en journalist fik stillet spørgsmålet: "Hvad har De på om natten, Miss Monroe?" – hvortil hun svarede: "Det eneste, jeg har på, er Chanel no. 5".
Indholdsfortegnelse |
Familie og tidlige liv [redigér]
Marilyn Monroe blev født den 1. juni 1926 på Los Angeles County Hospital [5] som Norma Jeane Mortenson (kort efter ændret til Baker), som den tredje barn født af Gladys Pearl Baker (født Monroe 27. maj 1902 - 11. marts 1984). [6] Monroe's fødselsattest nævnte faderen som Martin Edward Mortensen med hans bopæl angivet som "ukendt". [7] Navnet Mortenson er opført som hendes efternavn på fødselsattesten, selvom Gladys straks havde ændret det til Baker, som er efternavn på hendes første ægtemand og som hun stadig brugte. Martins efternavn var stavet forkert på fødselsattesten, der fører til mere forvirring om hvem hendes faktiske far var. Gladys Baker havde giftet sig med en Martin E. Mortensen i 1924, men de skulle have været skilt før Gladys' graviditet. [8] Flere af Monroes biografer tyder på, at Gladys Baker brugte hans navn for at undgå stigmatisering af illegitimitet. [9] Mortensen døde i en alder af 85, hvor Monroe's fødselsattest sammen med hendes forældres ægteskabs - og skilsmissedokumenter blev opdaget. De dokumenter viste, at Mortensen søgte om skilsmisse fra Gladys den 5. marts 1927, og det blev afsluttet den 15. oktober 1928. [10][11] Gennem hele sit liv, afviste Marilyn Monroe at Mortensen var hendes far. [8] Hun sagde at da hun var barn, fik hun vist et fotografi af en mand, som Gladys identificerede som hendes far; Charles Stanley Gifford. Hun huskede, at han havde en tyndt overskæg og noget lignede Clark Gable, og at hun havde moret sig ved at foregive, at Gable var hendes far. [8][12]
Gladys var mentalt og økonomisk ustabil til at passe den unge Norma Jeane, så hun blev passet af plejeforældre Albert og Ida Bolender som boede i Hawthorne, Californien, hvor hun boede indtil hun var syv. En dag kom Gladys på besøg og krævede, at få Norma Jeane tilbage. Ida nægtede, da hun vidste Gladys var ustabil, og situationen ville ikke gavne hendes unge datter. Gladys trak Ida ind i gården, og løb så hurtigt tilbage til huset og låste sig inde. Flere minutter senere, gik hun ud med en af Albert Bolender's militær tasker. Til Idas rædsel, havde Gladys proppet en skrigende Norma Jeane i en taske, lynet den op, og var i færd med at bære hende ud. Ida og Gladys kæmpede om tasken, så den faldt fra hinanden, hvor Norma Jeane, som græd højlydt, dumpede ud, og Ida greb hende og trak hende tilbage ind i huset, væk fra Gladys. [13] I 1933, havde Gladys købt et hus, og Norma Jeane kom for at leve med hende. Et par måneder senere, begyndte Gladys at have en række mentale episoder, der ville plage hende for resten af hendes liv. I My Story, erindrer Monroe at hendes mor "skrigende og leende", da hun blev bragt til State Hospital i Norwalk.
Gladys bedste ven, Grace McKee, blev hendes værge. Det var Grace, der fortalte Monroe, at hun en dag ville blive blive en filmstjerne. Grace blev tryllebundet af Jean Harlow og ville lade Norma Jeane bære makeup, og lade hende få håret krøllet. De gik i biografen sammen, som danner grundlaget for Norma Jeane's fascination af biografen og stjernerne på skærmen. Da Norma Jeane var 9, blev McKee gift Ervin Silliman "Doc" Goddard i 1935, og efterfølgende sendes Monroe til Los Angeles Orphans Home (senere omdøbt Hollygrove), efterfulgt af en række børnehjem. [14] Mens hun var på Hollygrove, var flere familier interesseret i at adoptere hende, men Gladys nægtede at underskrive adoptionspapirerne, som derfor forpurrede disse forsøg. I 1937 flyttede Monroe tilbage til Grace og Doc Goddard's hus, hvor Doc's datter fra et tidligere ægteskab også bor. Grundet Doc's hyppige forsøg på seksuelt overfald på Norma Jeane, varede dette arrangement ikke længe.
Grace sendte Monroe hen til sin grandtante, Olive Brunings, i Compton i Californien, det var også efter en kort stund endte med et overfald, da en af Olive's sønner havde angrebet pigen. Biografer og psykologer har stillet spørgsmålstegn ved, om i det mindste nogle af Norma Jeanes senere adfærdproblemer (dvs. hyperseksualitet, søvnforstyrrelser, misbrug, forstyrrede interpersonelle relationer), var en manifestation af virkningerne af seksuelt misbrug i barndommen i forbindelse med hende allerede problematiske forhold med hendes psykiatrisk syge mor og efterfølgende plejepersonale. [15][16]
I begyndelsen af 1938 sendte Grace hende hen for at bo med endnu en af sine tanter, Ana Lower, der boede i Van Nuys-området i Los Angeles County. År senere, ville hun snakke kærligt omkring det tidspunkt, hun tilbragte med Lower, som hun kærligt kaldte "Tante Ana". Hun ville forklare, at det var en af de eneste gange i hendes liv, da hun følte virkelig sig stabil. Da hun blev ældre, udviklede Lower alvorlige sundhedsproblemer.
I 1942 flyttede Monroe tilbage til Grace og Doc Goddard's hus. Mens hun gik på Van Nuys High School, mødte hun en nabos søn, James Dougherty (mere almindeligt omtalt som blot "Jim"), og indledte et forhold til ham. [17][18][19] Flere måneder senere, besluttede Grace og Doc Goddard at flytte til Virginia, hvor Doc havde modtaget et lukrativt jobtilbud. Det blev aldrig forklaret, hvorfor de besluttede ikke at tage Monroe med. Et tilbud fra et af kvarterets familier om at adoptere hende blev afvist af Gladys. Med få muligheder tilbage, henvendte Grace sig til Dougherty's mor og foreslog, at Jim gifte sig med hende, så hun ikke skulle vende tilbage til et børnehjem eller flere plejefamilier, da hun var to år under den californiske myndige alder. Jim var oprindeligt tilbageholdende, men han endelig gav efter og giftede sig med hende i en ceremoni arrangeret af Ana Lower. [1][20]
I 1943, under Anden Verdenskrig, blev Dougherty hyret i Merchant Marine. Han blev oprindeligt udstationeret på Santa Catalina Island ud for Californiens vestkyst, og Monroe boede sammen med ham dér i byen Avalon i flere måneder, før han blev sendt ud i Stillehavet. Bange for at han ikke kan komme tilbage i live, bad Monroe ham om at forsøge på at få hende gravid, før han rejste. Dougherty var uenig, da han mente at hun var for ung til at have en baby, men han lovede, at de ville tage spørgsmålet op igen, når han vendte hjem. Efterfølgende Monroe flyttede ind hos Dougherty's mor.
Kulturel betydning [redigér]
Marilyn Monroe har gennem årtierne inspireret et væld af andre skuespillere og modeller[21][22][23].
Hendes særlige ikoniske status hyldes i filmen Tommy.
Museum Erotica i København havde i årevis en særudstilling dedikeret til Marilyn Monroe, hvor bl.a. en af hendes kjoler var udstillet.
Bøger på dansk [redigér]
- Kai Berg Madsen: En amerikansk succes – Historien om Marilyn Monroe (1953)
- Mogens Fønss: Marilyn Monroe (Samlerens Filmbøger, 1958)
- Hans Jørgen Lembourn: 40 dage med Marilyn (Schønberg, 1977)
- Anthony Summers: Den nøgne gudinde – sandheden om Marilyn Monroe (Erichsen, 1986)
- Stig Ultima Pedersen: Ingen er fuldkommen! (Ultima, 1987)
- Gloria Steinem: Marilyn (Information, 1987)
- Donald Spoto: Marilyn Monroe – sandheden om hendes liv og død (Wangel, 1993)
- Marilyn Monroe: Marilyn Monroe – som jordbær med fløde (Nyt Nordisk Forlag, 1996)
- Mike Evans: Historien om Marilyn (Aschehoug, 2006)
- Eve Arnold: Marilyn Monroe (Gyldendal, 2006)
- Vagn Søndergaard: Hvorfor blev Marilyn Monroe myrdet - og af hvem? (BOD, 2012)
Fodnoter [redigér]
- ↑ 1,0 1,1 She obtained an order from the City Court of the State of New York and legally changed her name to Marilyn Monroe on February 23, 1956.Skabelon:Source?
- ↑ Marilyn Monroe's Official Web site .::. Fast Facts
- ↑ Marilyn Monroe Biography
- ↑ Sara Griberg: Elsket, ulykkelig – og myrdet? (Alt om historie nr. 10, 2009)
- ↑ Churchwell, pp. 150–51.
- ↑ Riese and Hitchens, p. 33.
- ↑ Churchwell, p. 151.
- ↑ 8,0 8,1 8,2 Summers, p. 5.
- ↑ Churchwell, p. 150, citing previous biographers Anthony Summers, Donald Spoto and Fred Guiles.
- ↑ L.A.County Hall of Records Case No. D-53720, 05MAR1927.
- ↑ AP. "Mortensen's Death and documents", New York Times, February 13, 1981. Hentet March 2, 2010.
- ↑ Churchwell, p. 154.
- ↑ Taraborrelli JR (2009). The Secret Life of Marilyn Monroe. New York: Grand Central Publishing, pp. 35–56.
- ↑ "Milestones". EMQ/Families First. http://www.emqff.org/about/agency/milestones.shtml. Hentet September 28, 2009.
- ↑ Taraborrelli JR (2009). The Secret Life of Marilyn Monroe. New York: Grand Central Publishing, pp. 81–83.
- ↑ Daniel Schechter, Erica Willheim (2009). Evaluation of possible child sexual abuse and its sequelae in the case of an adult female patient. In JW Barnhill (Ed.) Approach to the Psychiatric Patient. American Psychiatric Association Press. pp. 328–332.
- ↑ She obtained an order from the City Court of the State of New York and legally changed her name to Marilyn Monroe on February 23, 1956.
- ↑ McLellan, Dennis, "James Dougherty, 84; Was Married to Marilyn Monroe Before She Became a Star", Los Angeles Times, August 18, 2005. Hentet May 13, 2011.
- ↑ "Personal Letter from a 16-Year Old Marilyn Monroe Sells for $52,460 at Bonhams & Butterfields". artdaily.org. April 20, 2011. Retrieved May 7, 2011.
- ↑ "Let's Make Loaf: Marilyn Monroe's stuffing recipe reveals her hidden talent as a domestic goddess", Daily Mail, November 13, 2010. Hentet May 13, 2011.
- ↑ Nicolas Barbano: Så vildt sexet turde Marilyn ikke være (PS Pige-Special nr. 11, 1992)
- ↑ Johnny Alucard: Video Sex (PS Pige-Special nr. 9, 1994 + nr. 3, 1995)
- ↑ Nicolas Barbano: Norma Jean er død, men Marilyn lever! (Super PS nr. 1, 1995)
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Marilyn Monroe
- Officiel hjemmeside (Engelsk)
- Marilyn Monroe på Internet Movie Database
- Marilyn Monroe på Leksikon.org