Anne Robert Jacques Turgot
Anne-Robert-Jacques Turgot, Baron de Laune, ofte benævnt bare Turgot (10. maj 1727 - 18. marts 1781) var en fransk økonom og statsmand. Han er kendt som en af hovedmændene bag den franske fysiokratisme.
Turgot blev født i Paris, og var den yngste søn af Michel-Étienne Turgot, "Provost over købmændene" i Paris, og Madeleine Francoise Martineau de Brétignolles, og kom fra en gammel normannisk slægt. Han blev uddannet til præst på Sorbonne, hvor han blev optaget i 1749 (hvorefter han blev kaldt abbé de Brucourt). Det første tegn på hans interesse for økonomi er i et brev fra samme år omhandlende pengesedler, stilet til en anden studerende abbé de Cicé, der afviser abbed Jean-Baptiste Terrasson's forsvar for John Law's økomiske system.
Turgot's bedst kendte værk Réflexions sur la formation et la distribution des richesses ("Refleksioner over skabelsen og distributionen af rigdom") blev skrevet i den tidlige del af hans intendur omkring 1766. Det optrådte 1769-1770 i Dupont's tidsskrift, Ephémérides du citoyen, og udgivet som selvstændigt værk i 1776.
Turgot blev flådeminister i juli 1774 efter en anbefaling fra Maurepas, Ludvig 14. af Frankrigs "mentor". Hans udnævnelse blev mødt med velvilje, og blev især hyldet af de franske oplysningsfilosoffer. En måned senere (24. august) blev han udnævnt til øverste tilsynførende over finanserne.
Turgot begyndte straks at arbejde på at oprette fri handel med korn, men hans forordning af 13. september 1774 blev mødt med stor modstand selv i "conseil du roi" ("kongens råd"). Bemærkelsesværdig var forordningens indledning som opregnede teorien bag. Den vandt filosoffernes beundring. Efter sigende skulle Turgot have skrevet den om tre gange for at den skulle blive "så letforståelig at enhver landsbydommer kunne forklare den til bønderne."
Turgots fysiokratisme blev stadig mødt med stor modstand fra mange sider, både ved hoffet og i den brede befolkning. Med alle disse efterhånden talrige fjender, blev Turgots afskedigelse kun et spørgsmål om tid. Han ønskede selv at blive i sit embede længe nok til at at han kunne fuldende sine reformer af den kongelige husholdning. Men selv dette blev han ikke givet nok tid til, den 12. maj 1776 blev han beordret til at indsende sin afskedsbegæring. Han rejste til La Roche-Guyon, hertuginde d'Envilles gods, kort efter rejste han til Paris, hvor han boede resten af sit liv, optaget af videnskabelige og litterære sysler, han blev vicepræsident for det Franske Selskab for de skønne kunster 1777.
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
