Pengeseddel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Norske ethundrede- og tohundredekronesedler. Foto: Philip Gabrielsen
Norske ethundrede- og tohundredekronesedler.
Foto: Philip Gabrielsen

En pengeseddel er et betalingsmiddel. Sedler er, sammen med mønter, regnet som kontanter. Dette betyder blandt andet at de umiddelbart kan bruges ved køb og salg uden at skulle indløses først, og at de er upersonlige.

Oprindelig var værdien af penge bestemt af materialet de var lavet af, først og fremmest guld eller sølv, og mængden af dette. Fordi det var både besværligt og farligt at transportere større mængder ædelmetal, og fordi der til tider var knaphet på ædelt metal til møntslagning, begyndte man at udstede garantibreve, normalt i form af et løfte om ved forespørgsel at udbetale en vis mængde ædelt metal, som man opbevarede et sikkert sted.

De ældste kendte pengesedler blev udstedt i det 7. århundrede i Kina. Før dette finder man også garantibreve, men disse var som regel personlige og kunne dermed kun undtagelsesvis bruges direkte som betalingsmiddel. Efterhånden blev garantibrevene upersonlige, så at de kunne bruges som betalingsmiddel indenfor et bestemt område eller i en speciel bank.

Både private og offentlige banker kan udstede pengesedler efter visse regler. I moderne tid bliver pengesedler dog stort set udelukkende udstedt af statslige centralbanker, som f.eks. Danmarks Nationalbank, Norges Bank eller Bank of England, og disse sedler gælder som betalingsmiddel (valuta) i alle banker og forretninger i det pågældende land.

De fleste pengesedler indeholder sikkerhedsanordninger for at forhindre forfalskning, blandt andet kobbertryk, vandmærker og ultraviolette mærker, og serienumre.

I Danmark kaldtes en pengeseddel officielt for Creditbeviis tidligere og både Staten og private banker udstedte dem.

På dansk kaldes en hundredkroneseddel for en hund, som forkortelse af hundrede. Femhundredekronesedlen kaldes en plovmand, da femhundredekronesedler fra 1910 til 1972 havde afbildet en pløjende mand. Endelig kaldes tusindkronesedlen for en tudse, som en forkortelse af tusinde.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Danmarks seddelserier

[redigér] De Første kronesedler

  • 10 kr.
  • 50 kr.
  • 100 kr.
    • 19,0 x 11,0 cm i blå farve, indført i 1875, afløst i 1888.
    • Guderne for handel (Merkur) og industri (Vulcanus) af H. Olrik på forsiden,
    • delfiner, trefork og kornaks af N. Fristrup på bagsiden.
  • 500 kr.
    • 18,5 x 10,5 cm, indført i 1875, afløst i 1910. Omtegnet 100-rigsbankdalerseddel fra 1845 i stålgrå.
    • Guderne for handel (Merkur) og søfart (Neptunus) af G.F. Hetsch på forsiden,
    • Danmarks rigsvåben med H.C. Ørsted og Bertel Thorvaldsen af N. Fristrup på bagsiden.

[redigér] Supplerende kronesedler

De første kronesedler var for heterogene til at komme fra samme land. Desuden var 100-kronesedlen større end 500-kronesedlen. Nationalbankens modstand mod små 5-kronesedler blev ligeledes overvundet.

  • 5 kr.
    • 12,4 x 7,2 cm, indført i 1898, afløst i 1912. Tegnet af H. Tegner.
    • Blågråt mønster af ret- og spejlvendte femtaller på begge sider, "FEM KRONER" i sort på forsiden.
  • 10 kr.
    • 14,4 x 8,9 cm, udsendt i 1891, afløst i 1913. Tegnet af N. Fristrup i brunt og sort.
    • Rigsvåbnet med to skæggede vildmænd og to blanke felter på forsiden,
    • Ti overlappende enkronemønter og de blanke felter på bagsiden,
    • visdommens gudinde Minerva og smedeguden Vulcanus som vandmærker i de blanke felter.
  • 50 kr.
    • 15,8 x 10,3 cm, udsendt i 1883, afløst i 1911. Tegnet af H.H. Thiele i lilla og sort.
    • Kvindefigur og tre løver på forsiden,
    • mønster af araber- og romertal for '50' på bagsiden.
  • 100 kr.
    • 16,2 x 10,5 cm, udsendt i 1888, afløst i 1910. Tegnet af H. Olrik i grønt.
    • Halvnøgen kvindefigur, Medusas hoved og to delfiner i kamp mod hver sin blæksprutte på forsiden,
    • havnymfe og frugtbarhedsgudinden Ceres på bagsiden.

[redigér] Heilmannserien

Professor Gerhard Heilmann fra "Academiet for de skjønne Kunster" vandt i 1908 retten til at forny de danske pengesedler. I forbindelse med pengeombytningen d. 23. juli 1945, blev forsiderne trykt med de samme klichéer, blot i andre farver og bagsiderne fik nye, primitive tegninger.

  • 5 kr., gråblå (lyseblå 1945).
    • 12,9 x 7,1 cm, udsendt i 1912, ændret i 1945 - afløst i 1955.
    • Typisk dansk stendysse på forsiden,
    • Danmarks Rigsvåben på bagsiden,
    • teksten "Danmarks nationalbank" i majuskler og "5" som vandmærke.
  • 10 kr., brun (grågrøn 1945).
    • 13,0 x 7,9 cm, udsendt i 1913, ændret i 1945 - afløst i 1952.
    • Mønster af tangblade og søgræs på forsiden,
    • et Merkurhoved og tre løver på bagsiden,
    • teksten "Danmarks nationalbank" i majuskler og "10" som vandmærke.
  • 50 kr., gråblå (rødlilla 1945).
    • 15,6 x 10,0 cm, udsendt i 1911, ændret i 1945 - afløst i 1957.
    • Tre fiskere der trækker deres net op på forsiden,
    • Danmarks Rigsvåben på bagsiden,
    • teksten "Danmarks nationalbank" i majuskler og "50" som vandmærke.
  • 100 kr., brunlig (blågrøn 1945).
    • 15,8 x 10,0 cm, udsendt i 1910, ændret i 1945 - afløst i 1962.
    • Sammenslyngede delfiner på forsiden,
    • Danmarks Rigsvåben på bagsiden,
    • teksten "Danmarks nationalbank" i majuskler og "100" som vandmærke.
  • 500 kr., blå (brunrød 1945).
    • 17,4 x 10,8 cm, udsendt i 1910, ændret i 1945 - afløst i 1964.
    • Bonde der går bag en plov på forsiden,
    • Danmarks Rigsvåben på bagsiden,
    • teksten "Danmarks nationalbank" i majuskler og "500" som vandmærke.

[redigér] 1. Verdenskrig

Selvom Danmark ikke deltog i den Første Verdenskrig hamstrede befolkningen de mønter der indeholdt sølv; 10- og 25-øresmønter (hhv. 40% og 60% sølv) samt 1- og 2-kronemønter (80%). For at butikshandelen ikke skulle gå i stå på grund af mangel på skillemønt, indførtes under krigen en 1-kroneseddel. Andre forslag var at klippe 5-kronesedlerne over som to 2,5-kronesedler eller give tilbage i frimærker.

  • 1 kr.
    • 11,9 x 7,5 cm, indført i 1914, inddraget i 1918.
    • "1 KRONE" på forsiden,
    • Danmarks Rigsvåben med to vildmænd på bagsiden.

[redigér] 2. Verdenskrig

Den Allierede Overkommando udstedte 5-, 10-, 50- og 100-kronesedler til brug for de britiske soldater i Danmark efter Befrielsen.

[redigér] Portræt- og landskabsserien

[redigér] 1972-serien

  • 10 kr., gult baggrundsmønster.
    • 12,5 x 6,7 cm, udsendt i 1975, erstattet af 10-kronemønt i 1980.
    • Portræt af en Cathrine Sophie Kirchhoff, malet af Jens Juel i 1768 på forsiden,
    • en hun-edderfugl (Somateria mollisima)[1], malet af Johannes Larsen i 1925 på bagsiden,
    • selvportræt af Jens Juel, malet i 1773/74 som vandmærke.
  • 20 kr., brunt baggrundsmønster.
    • 12,5 x 7,2 cm, indført i 1980[2], erstattet af 20-kronemønt i 1990.
    • Portræt af en Pauline Tutein, malet af Jens Juel i 1786 på forsiden,
    • to gråspurve (Passer domesticus), tegnet af Gunnar Andersen på bagsiden,
    • en farvepalet som vandmærke.
  • 50 kr., blåt baggrundsmønster.
    • 13,9 x 7,2 cm, udsendt i 1975, afløst i 1999.
    • Portræt af en Engelke Charlotte Ryberg, malet af Jens Juel i 1797 på forsiden,
    • en ferskvandsfisk (Carassius carassius), tegnet af Ib Andersen på bagsiden,
    • selvportræt af Jens Juel som vandmærke.
  • 100 kr., rødt baggrundsmønster.
    • 15,0 x 7,8 cm, udsendt i 1974, opgraderet i 1995 og afløst i 1999.
    • Selvportræt af Jens Juel, malet i 1773/74 på forsiden,
    • en natsværmer (Catocala nupta), tegnet af Ib Andersen på bagsiden,
    • selvportræt af Jens Juel som vandmærke.
  • 500 kr., grønt baggrundsmønster.
    • 16,4 x 8,5 cm, udsendt i 1972, afløst i 1997.
    • Portræt af en Franziska Genoveva von Qualen, malet af Jens Juel i 1772[3] på forsiden,
    • et markfirben (Lacerta agilis), tegnet af Ib Andersen på bagsiden,
    • selvportræt af Jens Juel som vandmærke.
  • 1.000 kr., sort baggrundsmønster.
    • 17,6 x 9,4 cm, indført i 1975, afløst i 1998.
    • Portræt af Thomasine Gyllembourg, malet af Jens Juel ca. 1790 på forsiden,
    • et egern (Sciurus vulgaris), tegnet af Ib Andersen på bagsiden,
    • dobbeltportræt af Jens Juel og Fru Rosine malet i 1791, som vandmærke.

[redigér] 1997-serien

De nuværende pengesedler har følgende værdier[4]:

  • 50 kr., lilla baggrundsmønster.
  • 100 kr., orange baggrundsmønster.
  • 200 kr., grønt baggrundsmønster.
    • 14,5 x 7,2 cm, indført i 1997, opgraderet i 2003.
    • Skuespillerinden Johanne Luise Heiberg (1812-1890) på forsiden,
    • en løve fra et apsis på Viborg Domkirke på bagsiden,
    • Johanne Luise Heiberg som vandmærke.
  • 500 kr., blåt baggrundsmønster.
    • 15,5 x 7,2 cm, udsendt i 1997, opgraderet i 2003.
    • Atomfysikeren Niels Bohr (1885-1962) på forsiden,
    • kampklædt ridder og drage fra døbefonten i Lihme Kirke, Vestsalling på bagsiden,
    • en ung Niels Bohr som vandmærke.
  • 1.000 kr., rødt baggrundsmønster.
    • 16,5 x 7,2 cm, udsendt i 1998, opgraderet i 2004.
    • Skagensmalerne Anna og Michael Ancher (hhv. 1859-1935 og 1849-1927) i profil på forsiden,
    • to riddere i en turnering fra Bislev Kirke, Nibe i Nordjylland på bagsiden,
    • Anna Ancher som vandmærke.

[redigér] Kommende seddelserie (2009)

Karin Birgitte Lund er blevet udvalgt til at illustrere den næste serie af danske pengesedler. Nationalbanken har bestemt at der skal være danske broer på forsiden (á la eurosedlerne) og Lund har anbragt danske oldtidsfund fundet i nærheden af broerne på bagsiden. Den første seddel forventes udsendt i 2009 og den sidste i 2013.[5]

[redigér] Se også

[redigér] Links

[redigér] Kilde

  • Jørgen Steen Jensen: "Danske mønter og sedler - krone og øre fra 1875 til i dag", 2001, Aschehoug Forlag A/S, ISBN 87-11-16248-1
  1. ↑ Ib Andersens store flagspætte (Dendrocopos major) blev posthumt vraget
  2. ↑ Indgik i en aprilsnar 1. april 1980
  3. ↑ Gemälde im Schloss zu Ahrensburg
  4. ↑ Nationalbanken
  5. ↑ Foto af pengeseddelforslag
Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Pengeseddel"
Personlige værktøjer
organisation