Anton Kolig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anton Kolig
Selvportræt, 1923.
Personlig information
Født 1. juli 1886 Rediger på Wikidata
Nový Jičín, Tjekkiet Rediger på Wikidata
Død 17. maj 1950 (63 år) Rediger på Wikidata
Nötsch im Gailtal, Østrig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien Kunstakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, kunstlærer, universitetsunderviser, lærer, designer Rediger på Wikidata
Fagområde Billedkunst Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Staatliche Akademie der Bildenden Künste Stuttgart Rediger på Wikidata
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Bevægelse Ekspressionisme Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Preis der Stadt Wien für Bildende Kunst (1947) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Anton Koligs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
"Grabstätte Michor": gravsted for familien Michor − Fresco: "Madonna med barn, omgivet af musikspillende engle" − 1927-29 på den sydlige mur af den romersk-katolske sognekirke Saint Kanzian ved Saak(de), Nötsch, Kärnten

Anton Kolig (født 1. juli 1886 i Neutitschein, Mähren; død 17. maj 1950 i Nötsch, Kärnten) var en østrigsk maler, universitetslærer og et af de fire medlemmer af det, der senere blev kendt som Nötscher Kreis.[1]

Efter anbefaling af Gustav Klimt og Carl Moll modtog Kolig 1911 et stipendium for at studere i Paris. Han rejste med familien til Frankrig, men da 1. verdenskrig brød ud, måtte han flygte og efterlod sig værker dér, som siden er gået tabt.[1]

1911 udstillede han for første gang sammen med Oskar Kokoschka og Egon Schiele i det såkaldte Hagenbund[2], og 1917 fik han til opgave at male et fløjalter til Kärnten Schützen som gave til Karl 1. af Østrig. 1926/27 tegnede han en mosaik til Festspielhaus i Salzburg. Året efter accepterede Kolig et professorat ved Württembergs Kunstakademi i Stuttgart ("Staatliche Akademie der Bildenden Künste Stuttgart"(de)), hvor han fik til opgave at dekorere parlamentssalen i Landhaus Klagenfurt med fresker, en opgave han udførte sammen med sine Stuttgart-elever.[3] Efter annekteringen af ​​Østrig i marts 1938 blev disse kalkmalerier fuldstændig ødelagt af nationalsocialisterne − det samme skete med mosaikkerne i Salzburg.[4]

1943 vendte Kolig tilbage til Nötsch, hvor han 17. december 1944 under et bombeangreb blev begravet i sit atelier, men overlevede. En stor del af Koligs kunstneriske arbejde blev dog ødelagt, og hans svoger maleren Franz Wiegele omkom.[5]

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Anton Kolig hos Alfredflechtheim.com − Artiklen 'Nötscher Kreis' (tysk) har : "... Der Nötscher Kreis der Maler Sebastian Isepp, Anton Kolig, Franz Wiegele und Anton Mahringer verfügte über kein eigenes Programm: Nötsch im Gailtal war zeitweise Domizil der Maler ..." − De nævnte malere havde ikke et fælles program, men Nötsch i Gailtal var i perioder hjemsted for dem.
  2. ^ 'Hagenbund' hos Leopoldmuseum.org − Se evt. også artiklen 'Hagenbund' (tysk)
  3. ^ Se evt. 'Koligsaal' i artiklen om 'Landhaus Klagenfurt' (tysk) : "...Anton Kolig gestaltete den Saal in den Jahren 1929 und 1930 zusammen mit seinen Studenten, und zwar unter anderen Anton Mahringer, Karl Bertsch und Karl Kraus. Die Gemälde wurden im Jahr 1938 zerstört. Bis heute erhalten sind nur Skizzen Koligs sowie Schwarzweiß-Fotos. ..." − da: "... Anton Kolig tegnede hallen i 1929 og 1930 sammen med sine elever, blandt andre Anton Mahringer, Karl Bertsch og Karl Kraus. Malerierne blev ødelagt i 1938. Kun Koligs skitser og sort-hvide fotos har overlevet. ..."
  4. ^ "Reflexionen über den zerstörten Kolig-Saal" hos Kleinezeitung.at (Tanker om den ødelagte 'Koligsal')
  5. ^ Koligs svoger Franz Wiegele var også maler : Franz Wiegele hos Belvedere.at − Franz Wiegele (tysk)Franz Wiegele hos Noetscherkreis.at (engelsk)
  6. ^ Maleriet af general Gottfried Seibt von Ringenhart : for hvilket han 1928 modtog en guldmedalje i Dusseldorf − Anton Kolig hos Noetscherkreis.at (engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]