Kärnten

Det regionale parlament i Kärnten.

Kärnten (slovensk: Koroška) er den sydligste delstat i Østrig. Der grænser op mod Italien (Friuli-Venezia Giulia) og Slovenien samt mod nabodelstaterne Tyrol, Salzburg og Steiermark.

Jörg Haider (BZÖ), var regeringschef frem til sin død d. 11. oktober 2008. Nuværende regeringschef er Gerhard Dörfler, ligeledes fra BZÖ.

Delstatens officielle sprog er tysk og slovensk.

Den slovensktalende minoritet syd i delstaten er på omkring 14.000 modersmålstalende.

Geografi

Kärnten gennemløbes af flere store flode i vest-østlig retning, frem for alt Drau med bifloderne Gail, Möll og Isel.

Fjeldene er højest i nordvest, hvor Kärnten har del i Hohe Tauern og Østrigs højeste fjeld, Großglockner. Andre vigtige fjelde er Gailtaleralperne, Karnischalperne og Karawanken i syd samt Gurktaleralperne i nord.

Administrativ inddeling

Kärnten består af 132 kommuner (Gemeinden) i otte bydele (Bezirke), som er opkaldt efter bydelenes forvaltningssted, og to statutarbyer:

• Feldkirchen
• Hermagor
• Klagenfurt (statutarby)
• Klagenfurt-Land
• St. Veit an der Glan
• Spittal an der Drau
• Villach (statutarby)
• Villach-Land
• Völkermarkt
• Wolfsberg

Historie

Romerne satte sig fast her på Augustus' tid, men det var først under kejser Claudius, at området blev en rigtig provins, kaldt Noricum, der nogenlunde tilsvarer dagens Østrig. Romerne var interesserede i det noriske jern, der blev udvundet i en række hovedcentre, hvoraf det vigtigste lå i Kärnten nord for Klagenfurt. På toppen af det næsten tusinde meter høje Magdalensberg lå i romersk tid en by, baseret på udvinding, forarbejdning og salg af jern. Det kan derfor meget vel være rigtigt, når lokalbefolkningen med et smil påstår, at Jesus blev korsfæstet med nagler af norisk jern. Provinsens administrative centrum var Virunum, der lå på Zollfeld i nærheden af Klagenfurt.

Efter at have været et slavisk fyrstedømme, kom Kärnten, som den gang hed Karantanien, i 743 til Bayern. Under kejser Otto II blev landet i 976 et selvstændigt hertugdømme, som var meget mere omfattende end dagens delstat. Flere af områderne løste sig i årenes løb fra Kärnten: Savinjadalen i 1025, markgrevskaberne Krain og Istrien i 1040, markgrevskaberne Verona og Friaul i 1051 og Steiermark i 1056 .

I 1335 kom Kärnten til Habsburg og forblev del af de østrigske stamlande med undtagelse af et mellemspil som del af De illyriske provinser fra 1809 til 1813.

Etter 1. verdenskrig blev dele af Kärnten som følge af Saint-Germain-traktaten afstået til nabolandene: Kanaldalen kom til Italien, og Mießdalen med flere andre områder til Jugoslavien.

Henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kärnten