Astrid Ehrencron-Kidde

Astrid Ehrencron-Kidde
Astrid Ehrencron-Kidde
Født	Astrid Margrethe Müller ; 4. januar 1871 ; København, Danmark
Død	30. juni 1960 (89 år) ; Frederiksberg, Danmark
Gravsted	Bispebjerg Kirkegård
Ægtefælle	Harald Kidde (1907-1918)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Oversætter, forfatter
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Emma Bærentzens Legat (1928),; Tagea Brandts Rejselegat (1931),; Frøken Suhrs Forfatterlegat (1944)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Astrid Margrethe Ehrencron-Kidde, født Ehrencron-Müller (4. januar 1871 i København – 30. juni 1960 på Frederiksberg) var en dansk forfatter og oversætter, der fra 1907 var gift med forfatterkollegaen Harald Kidde.

Ehrencron-Kidde blev kendt for fire samlinger af eventyr, der udkom 1901-1904, og hun skrev derefter en lang række romaner og noveller. Mange af bøgerne har overtoner at uhygge og mystik, og centralt i forfatterskabet står de fem bind med fortællinger om sagføreren Martin Willén, der udkom mellem 1911 og 1924. Hovedpersonen er mand med clairvoyante evner, der dog ikke er i stand til at forhindre de ulykker, han ser for sig.

Hendes sidste roman udkom i 1939. Derefter beskæftigede hun sig primært med oversættelse, blandt andet af den svenske forfatterinde Agnes von Krusenstjernas værker.^{[kilde mangler]} I 1960 udgav hun erindringerne Hvem kalder? - fra mine erindringers Lønkammer, der udkom kort før hendes død.

I foråret 2017 annoncerede Forlaget Sidste Århundrede og forlaget Echo, at de sammen ville udsende et nyt udvalgt af Astrid Ehrencron-Kiddes noveller i efteråret 2017.

Hun er begravet på Bispebjerg Kirkegård. Der findes et portrætmaleri fra ca. 1898 af Christian Bonnesen.^[1]