Astrid Ehrencron-Kidde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Astrid Ehrencron-Kidde
Født Astrid Margrethe Müller Rediger på Wikidata
4. januar 1871 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 30. juni 1960 (89 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Bispebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
Ægtefælle Harald Kidde (1907-1918) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Oversætter, forfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Emma Bærentzens Legat (1928),
Tagea Brandts Rejselegat (1931),
Frøken Suhrs Forfatterlegat (1944) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Astrid Margrethe Ehrencron-Kidde, født Ehrencron-Müller (4. januar 1871 i København30. juni 1960Frederiksberg) var en dansk forfatter og oversætter, der fra 1907 var gift med forfatterkollegaen Harald Kidde.

Ehrencron-Kidde blev kendt for fire samlinger af eventyr, der udkom 1901-1904, og hun skrev derefter en lang række romaner og noveller. Mange af bøgerne har overtoner at uhygge og mystik, og centralt i forfatterskabet står de fem bind med fortællinger om sagføreren Martin Willén, der udkom mellem 1911 og 1924. Hovedpersonen er mand med clairvoyante evner, der dog ikke er i stand til at forhindre de ulykker, han ser for sig.

Hendes sidste roman udkom i 1939. Derefter beskæftigede hun sig primært med oversættelse, blandt andet af den svenske forfatterinde Agnes von Krusenstjernas værker.[kilde mangler] I 1960 udgav hun erindringerne Hvem kalder? - fra mine erindringers Lønkammer, der udkom kort før hendes død.

I foråret 2017 annoncerede Forlaget Sidste Århundrede og forlaget Echo, at de sammen ville udsende et nyt udvalgt af Astrid Ehrencron-Kiddes noveller i efteråret 2017.

Hun er begravet på Bispebjerg Kirkegård. Der findes et portrætmaleri fra ca. 1898 af Christian Bonnesen.[1]

Udvalgt bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Æventyr (Hagerup, 1901)
  • Fra dronningens Taarnrunde. Eventyr. (Gyldendal, 1902)
  • Livets og dødens Eventyr (Gyldendal, 1903)
  • Lille Fru Elsebeth. Et Requiem (Hagerup, 1904)
  • Skumringshistorie fra det gamle Hus (Gyldendal, 1904)
  • Den signede Dag. En historie fra Østerlide Præstegaard (Hagerup, 1905)
  • De stille Dage (Hagerup, 1906)
  • Fru Hildes Hjem (Hagerup, 1907)
  • Forældrene (Hagerup,1909)
  • Jomfruer i det grønne (Hagerup 1910)
  • Martin Willéns underlige Hændelser (Gyldendal, 1911)
  • Alle Sjæles Nat (Gyldendal, 1912)
  • En Vagabonds Roman. Et ungdomsliv i Värmland (Gyldendal, 1915)
  • Pastor Medin (Gyldendal, 1916)
  • Skriveren fra Fillipsstad (Gyldendal, 1917)
  • Over sukkenes Bro (Gyldendal, 1919)
  • Staffan Hellbergs Arv (Aschehoug, 1920)
  • De sporløse Veje (Gyldendal, 1921)
  • Præstehistorier fra det gamle Värmland (Aschehoug, 1922)
  • De hvide Fugle (Aschehoug, 1924)
  • Hvem kalder? - fra mine Erindringers Lønkammer (Gyldendal, 1960)

Hædersbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

I 1931 tildeltes Ehrencron-Kidde Tagea Brandts Rejselegat. Hun modtog fra 1908 statens livsvarige forfatterunderstøttelse. I 1944 fik hun Den Raben-Levetzauske Fonds Ærespris og Frøken Suhrs Forfatterlegat, 1947 modtog hun Gyldendals Herman Bang-Legat og 1951 Tørsleff & Co.s litterære Hæderslegat.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]